Kommentering af klimaprogram: Brug for klar plan for klimaindsats i landbruget
Den til enhver tid siddende regering skal årligt udgive et klimaprogram med blandt andet en status på opfyldelse af klimamålene. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere programmet. I september offentliggjorde den daværende regering Klimaprogram 2022, og Klimarådets kommentering kan nu læses i et nyt notat.
Helt overordnet leverer klimaprogrammet et solidt analysearbejde, som viser, hvilke muligheder Danmark har for at reducere sin klimabelastning. Klimarådet opfordrer den kommende regering til at fortsætte med at fremlægge solide baggrundsanalyser.
Behov for store reduktioner i landbruget
I klimaprogrammet peger den daværende regering på, at landbrug og arealanvendelse skal levere størstedelen af de 5-6 mio. ton CO2e ton, der mangler for at nå 2030-målet. Men de mange ton skal primært leveres af udviklingstiltag. Og det er en stor udfordring, mener Klimarådet.
”Vi mangler stadig at se, hvordan man politisk vil sikre, at landbruget kan levere de nødvendige reduktioner. Det er positivt, at flere partier har talt for, at landbruget skal have en drivhusgasafgift, men vi ved stadig ikke, hvad man politisk beslutter,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard. Han ser gerne, at der hurtigt bliver vedtaget virkemidler, der kan gøre reduktionspotentialerne i landbruget til virkelighed.
Det er aftalt politisk, at der skal udarbejdes en strategi for landbrugets udviklingstiltag, men strategien er ikke udgivet endnu. Klimarådet opfordrer den kommende regering til hurtig udgivelse. En strategi kan nemlig kaste lys over, hvordan landbruget skal reducere udledningerne.
Det er også vigtigt, at en kommende regering hurtigt følger op politisk, når ekspertgruppen for en grøn skattereform har afleveret sine anbefalinger om regulering af landbruget, forventeligt i starten af 2023. Klimarådet anbefaler en drivhusgasafgift på udledninger fra landbrug og arealanvendelse. Det vil være den samfundsøkonomisk billigste måde at omstille landbruget i en klimavenlig retning.
Stadig usikkerhed om 2025-målet
Danmark har et mål om en reduktion af CO2e-udledningerne på 50-54 pct. i 2025. Ifølge klimaprogrammet mangler der 0,4 mio. ton CO2e bare for at nå 2025-målets nedre grænse. Reduktionsbehovet er 3,5 mio. ton til målets øvre grænse på 54 pct. Klimarådet peger på, at det er vigtigt at nå målet – både fordi det er en trædesten frem mod 2030, og fordi klimaet har brug for hurtigere reduktioner.
”2025 er lige om hjørnet, og det er vigtigt, at der er politisk fokus på det. Det er muligt, at det bliver nødvendigt fx at indfase CO2-afgiften tidligere, end der er aftalt, så vi hurtigere får en effekt. Landbrugets udledninger og opfyldelse af 2025-målet er blandt de vigtigste klimapolitiske opgaver, der venter en ny regering,” siger Peter Møllgaard. Han siger videre, at Danmarks EU-forpligtelser kan give grund til at stræbe efter mere end blot at nå den nederste tærskel på 50 pct. Klimarådet har tidligere vist, at det ikke er givet, at Danmark opfylder EU-forpligtelsen blot ved at nå 70-procentsmålet i 2030, da det også kræver tidlige reduktioner på vejen mod 2030. Tidlige reduktioner i bl.a. landbruget ved hjælp af en aftale om en drivhusgasafgift vil hjælpe til at opfylde EU-forpligtelsen.
Formelt er Klimarådets notat en kommentering af den daværende regerings klimaprogram. Og det er i sagens natur uvist, hvordan en ny regering vil bruge klimaprogrammet. Peter Møllgaard understreger dog, at Klimarådets bemærkninger er væsentlige under alle omstændigheder.
”De udfordringer, vi peger på i vores kommentering, vil være udfordringer for enhver regering de kommende år. Så vores budskaber er vigtige, uanset hvordan en ny regering ser ud,” siger Peter Møllgaard.
Klimaprogrammet viser, at der er indgået politiske aftaler, der forventes at levere betydelige reduktioner i 2030. Der mangler dog stadig reduktioner på 5-6 mio. ton CO2e for at nå 2030-målet.
