Vurderingsnotat — Offentliggjort den 28. juni 2021

Kommentering af Global afrapportering 2021

Global afrapportering 2021 fra Energistyrelsen har ophæng i klimaloven og er den første officielle statusrapportering af Danmarks globale klimaindsats. Den udgives i relation til Energistyrelsens årlige klimastatus og -fremskrivning og behandler en række centrale emner med betydning for Danmarks påvirkning af de globale udledninger af drivhusgasser.Mere specifikt berører Global afrapportering 2021 Danmarks forbrugsrelaterede klimaaftryk, effekten af den danske klimabistand, herunder de bilaterale energi- og miljøsamarbejder, finansieringen af grønne investeringer internationalt og oplysninger vedrørende international skibs- og luftfart. Afrapporteringen indeholder desuden en beskrivelse af dansk erhvervslivs indsats for det globale klima med reference til regeringens 13 klimapartnerskaber, effekten af dansk el-eksport og eksport af grøn teknologi, en beskrivelse af effekten af dansk klimadiplomati samt effekten af politiske aftaler med global klimaeffekt.Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere den globale afrapportering på samme måde, som Klimarådet kommenterer den årlige klimastatus og -fremskrivning.  Formålet med Klimarådets kommentering er at give en uvildig vurdering og pege på områder, som med fordel kan videreudvikles, så afrapporteringen i højere grad kan udvikle sig til at blive et styringsværktøj for myndighederne i den internationale klimaindsats. Indledningen sammenfatter Klimarådets kommentarer, som har relevans for de politiske prioriteringer, mens rådets specifikke kommentarer af mere teknisk karakter efterfølgende er uddybet.Klimarådets specifikke kommentarer til den globale afrapportering er opdelt i fem afsnit:1. Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk2. International luftfart og skibstrafik3. International finansiering af grønne investeringer4. Klimabistand og bilaterale energi- og miljøsamarbejder5. Øvrige kommentarerKlimarådets kommentarer centrerer sig om spørgsmål, der er relevante for en klar og tydelig afrapportering af Danmarks globale klimaindsats. Spørgsmålene omhandler også, hvorvidt afrapporteringen gør det muligt at følge udviklingen og vise fremskridt i forhold til Danmarks internationale klimaindsats, som kommer til udtryk i regeringens årlige udmøntning af den globale klimastrategi.Spørgsmålene er følgende:• Er der særligt vigtige forhold omkring afrapporteringens metodevalg, afgrænsning og forudsætninger for beregning af klimaaftrykket fra de enkelte delelementer i den globale afrapportering, som bør forbedres?• Er der tilstrækkelig transparens om data?• Er der indikatorer, som gør det muligt at følge udviklingen?Klimarådet lægger i kommenteringen vægt på, at afrapporteringens lovfæstede formål er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet – både den negative påvirkning og den positive påvirkning.Klimarådet har følgende overordnede kommentarer:

• Grundigt første overblik over Danmarks internationale klimaindsats
Det er godt, at Danmark har fokus på sin internationale klimaindsats, og for første gang officielt opgør danskernes forbrugsrelaterede klimaaftryk. Afrapporteringen viser, at Danmark på den ene side bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne i udlandet blandt andet gennem den danske klimabistand og eksport af grønne løsninger. Omvendt er danskernes forbrug forbundet med et betydeligt klimaaftryk. Afrapporteringen giver et godt og grundigt første billede af situationen, men der er også forbedringspotentialer. Regeringen peger selv på nogle af disse, og Klimarådet vil i dette notat pege på fremtidige udviklingsområder, som vurderes at være særlig vigtige. 

• Savner tydeligere kobling mellem den globale strategi, klimaprogrammet og den globale afrapportering
Klimarådet savner en overordnet struktur, som forklarer sammenhængen mellem elementerne i den globale afrapportering og den globale klimastrategi. Som omtalt i Statusrapport 2021 efterlyser Klimarådet en tydeligere kobling mellem den globale strategi, klimaprogrammet og den globale afrapportering. Der er et behov for en klar kobling mellem den langsigtede globale strategi (hvor vil vi hen?), afrapporteringen (hvor er vi nu?) og den årlige udmøntning af den globale strategi i klimaprogrammet (hvad er næste skridt?) for at vurdere, om Danmark målretter og vægter indsatserne for at opnå den størst mulige klimaeffekt fornuftigt, og om der er fremskridt. Det gælder både inden for reduktion af de globale drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringer. 

• Klimarådet efterspørger indikatorer til løbende monitorering og opfølgning
Afrapporteringen bør give et billede af, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning i forhold til den globale strategi og Danmarks globale klimapåvirkning. Det kræver, at myndighederne udvikler forskellige indikatorer til løbende monitorering og opfølgning på den globale klimaindsats inden for alle områder – hvilket for nuværende ikke er tilfældet. Energistyrelsen vil på denne måde kunne etablere en række relevante benchmarks på vigtige områder, som udviklingen kan holdes op imod. En øget grad af sammenligning med andre landes indsatser på de berørte områder kan også være et udviklingsområde.

Klimarådet har desuden en række mere specifikke kommentarer, hvoraf de vigtigste er opsummeret nedenfor.

• Risiko for fejl i opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk
Energistyrelsens valg af en såkaldt koblet model medfører risici for inkonsistens og dermed for fejl i form af dobbelttælling eller udeladelser, idet data fra de to forskellige modeller, som kobles, er baseret på forskellige inddelinger og detaljerede metodevalg. Klimarådet har ikke i denne kontekst mulighed for at kommentere på validiteten af selve resultatet, men påpeger en række mulige kilder til fejl fx omkring opgørelsen af udledninger fra investeringer. Valget af en koblet model har også fordele, da der kan benyttes nyeste tilgængelige data for den økonomiske aktivitet, og at brancheinddelingen er den samme som andre ofte anvendte økonomiske datasæt. Ud fra en samlet betragtning opfordrer Klimarådet Energistyrelsen til at supplere opgørelsen af danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk med en følsomhedsanalyse, hvor klimaaftrykket beregnes med fuld brug af en global database uden kobling af modeller. Det vil skabe klarhed over, hvad modelvalget betyder for resultatet.

Desuden efterspørger Klimarådet, at Energistyrelsen belyser sammenhængen mellem dansk forbrug og dansk opsparing, idet dansk opsparing også har et klimaaftryk globalt.

Det er positivt, at Energistyrelsen i afrapporteringen belyser, hvad udledninger fra ændringer i arealanvendelse (Land Use Change, LUC) kan have af betydning for danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådet opfordrer dog til, at Energistyrelsen arbejder videre med en metode til opgørelse af LUC-udledninger, herunder også de indirekte udledninger (iLUC), som vil gøre det muligt at sammenligne resultatet med det øvrige forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådet opfordrer dog stadig til at opgøre LUC-udledninger separat fra den øvrige opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk, da rådet formoder, at der vil være stor usikkerhed forbundet med data til opgørelse af LUC-udledninger, herunder iLUC. 

• Dansk opereret international transport står for en stor udledning i udlandet og bør følges tæt
Klimarådet anbefaler, at Energistyrelsen skaber større transparens omkring opgørelsen af den dansk opererede internationale luft- og især skibsfarts klimaaftryk, og at Energistyrelsen ser nærmere på definitionen af danskrelaterede aktiviteter. Desuden anbefaler Klimarådet, at Energistyrelsen udvikler og fremadrettet afrapporterer en række indikatorer som fx CO2-udledning pr. tonkilometer og pr. personkilometer. Udledningen fra især den internationale skibsfart er betydelig, og er næsten lige så stor som Danmarks samlede territoriale udledninger. Denne udledning indgår naturligt nok ikke til fulde i danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk, da kun danskernes efterspørgselstræk på denne transport indgår. Alligevel er det et væsentligt emne at belyse nærmere, da det handler om danske aktiviteter, som Danmark kan påvirke.

• Udvikling af indikatorer og klassificering af internationale klimafinansieringsstrømme
Klimarådet efterspørger metoder til at kunne følge finansieringsstrømmene over tid. Det gælder ikke kun de grønne investeringer, men alle offentligt støttede (og på sigt også private) internationale investeringer i aktiviteter med et betydeligt klimaaftryk. Klimarådet anbefaler, at myndighederne opfordrer den finansielle sektor (banker, realkreditinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber med videre) til, i det omfang det er muligt, at offentliggøre en klassifikation af deres investeringer efter EU’s bæredygtighedskriterier (taksonomi), så det fremover i højere grad vil være muligt for Energistyrelsen at følge, om de internationale finansieringsstrømme bliver vendt fra sort til grøn. Endvidere opfordrer Klimarådet til, at offentligt støttede investeringsselskaber opgør klimaaftrykket af deres samlede investeringer.

• Der er et behov for at øge gennemsigtigheden i den danske klimabistand
Klimarådet opfordrer til, at Udenrigsministeriet arbejder for at understøtte en mere præcis opgørelse af den danske klimabistand og tilskynder samtidig regeringen til at arbejde for etableringen af et fælles, gennemsigtigt regelsæt vedrørende definitioner og opgørelsesmetoder for international klimafinansiering. Dette skal gøre det muligt at vurdere både de kollektive og individuelle fremskridt i forhold til Parisaftalens målsætninger for klimafinansiering. 

•  Afrapporteringen kan nuanceres, og der bør arbejdes videre med biomasseforbrugets klimaaftryk 
Klimarådet peger på en række områder, hvor den globale afrapportering med fordel kan gøres mere nuanceret. Det gælder især for eksporten af grøn strøm og grønne teknologier. Disse er relevante emner at belyse i afrapporteringen, men det viser et mangelfuldt billede, når de negative effekter, som forårsages af dansk producerede fossile brændsler, udelades. 

Klimarådet anerkender, at der er store udfordringer med at opgøre det reelle klimaaftryk af Danmarks brug af biomasse både til energiformål og biobrændstoffer. Rådet opfordrer dog Energistyrelsen til at arbejde videre med metodeudvikling og data og til fremadrettet at redegøre for, hvordan danske virksomheder opfylder både de nye bæredygtighedskrav til biomasse og kravene i EU’s brændstofkvalitetsdirektiv, fx ved at offentliggøre en række centrale parametre fra indberetningerne.

Endelig opfordrer Klimarådet til, at Energistyrelsen som supplement til det forbrugsbaserede klimaaftryk øger fokus i afrapporteringen på de væsentligste globale udledninger, som danske virksomheder har kontrol over via deres forretning og forsyningskæder globalt fx inden for international skibsfart og i forhold til importen af soja og palmeolie. Det er områder, hvor Danmark kan yde en betydelig klimaindsats globalt. Myndighederne kan tilskynde de største danske virksomheder til at inkludere scope 3-udledninger i deres klimaregnskaber ud fra fælles, standardiserede opgørelsesmetoder.

Læs hele vurderingsnotatet i menuen til højre.

Flere analyser