Klimarådet: Klimamål lever kun op til Parisaftalen på visse præmisser
Parisaftalen sætter som mål, at den globale opvarmning skal holdes et stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. Men med sine nuværende klimamål er Danmark kun i overensstemmelse med Parisaftalen, hvis vi tillader midlertidige temperaturstigninger på mere end 1,5 grader, stor risiko for endnu højere temperaturer, og at danskerne må udlede lige så meget drivhusgas som mennesker i resten af verden. Det kan man læse i Klimarådets nye analyse.
Klimarådets analyse udspringer af klimaloven, som beskriver, at Klimarådet skal bistå regeringen og Folketinget med at fastsætte de danske klimamål. Og i den nære fremtid skal Danmark forholde sig til mindst to klimamål: Den nye regering skal forholde sig til det gældende 2030-mål, og Danmark skal senest i 2025 sætte et reduktionsmål for 2035. Den nye analyse er det første bidrag fra Klimarådet i denne proces.
Fortolkning, risikovillighed og Danmarks rimelige bidrag
For at kunne svare på, om Danmark lever op til Parisaftalens mål, er man nødt til at tage stilling til tre præmisser: Hvordan skal aftalens temperaturmål fortolkes, hvor sikker vil man være på at nå målet, og hvad er et rigt land som Danmarks rimelige bidrag til den globale indsats for at nå målet?
Hvis man mener, at den globale temperaturstigning ikke på noget tidspunkt må være højere end 1,5 grader, lever Danmarks nuværende klimamål ikke op til Parisaftalens mål.
”Danmarks indsats er i dag ikke tilstrækkelig til at levere vores bidrag til at holde os under 1,5 graders opvarmning i alle årene frem til 2100. Det kan tilsige, at vi skal gøre mere,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
1,5-gradersmålet er fremhævet i den danske klimalov, som også siger, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Peter Møllgaard forklarer videre, under hvilke præmisser Danmarks nuværende mål kan siges at leve op til temperaturmålene i Parisaftalen. I så fald skal man både acceptere, at temperaturstigningen midlertidigt vil være over 1,5 grader, og at der er en relativt høj risiko for, at temperaturen kommer nærmere de 2 grader og ikke kommer ned under 1,5 grader igen i dette århundrede. Samtidig skal Danmark have lov at udlede lige så meget pr. indbygger som mennesker i resten af verden.
”Parisaftalen tilsiger, at rige lande som Danmark skal tage det største ansvar i klimakampen. Hvis dette tolkes, som at Danmark skal udlede mindre end det globale gennemsnit pr. indbygger, bliver konklusionen hurtigt, at de nuværende danske klimamål ikke er i overensstemmelse med nogen fortolkning af Parisaftalens temperaturmål,” siger Peter Møllgaard.
Peter Møllgaard understreger, at det uanset hvad vil være svært at sætte mål så ambitiøse, at man på intet tidspunkt overskrider 1,5 graders temperaturstigning. Det skyldes bl.a., at vi allerede nu globalt er tæt på en temperaturstigning på 1,5 grader, og at en hurtig begrænsning af temperaturstigningen ville kræve kraftige reduktioner i udledningen af metan, der har stor klimaeffekt på den korte bane.
Danmark kan øge sit bidrag
Hvis Danmark vil øge sit bidrag til Parisaftalen, kan den kommende regering sætte højere mål. Fx kan det nuværende 2030-mål hæves til 75 eller 80 pct. reduktion i forhold til 1990. Der kan også sættes et ambitiøst 2035-mål, og året for klimaneutralitet kan fremrykkes fra senest 2050 til 2045 eller til 2040. Endelig vil en ekstra indsats for at begrænse udledningen af metan, som især stammer fra det animalske landbrug, kunne bidrage til at begrænse temperaturstigningen.
”2030 nærmer sig, men det er en mulighed at skrue yderligere op for ambitionsniveauet, hvis man ønsker det politisk. Højere mål skal selvfølgelig følges op af konkret handling, før det gavner klimaet. Det vil formodentligt kræve betydelige tiltag i særligt landbruget og transporten, hvis klimamålene bliver skærpet,” siger Peter Møllgaard.
Klimarådet har endnu ikke undersøgt, hvordan eller hvad det koster at leve op til fx et 80-procentsmål i 2030 eller et ambitiøst 2035-mål. Rådet planlægger at se nærmere på det emne i en kommende analyse.
