Klimarådet: Regeringen er tættere på mål, men bør gardere sig mod usikkerheder

Regeringens klimastatus og -fremskrivning er et centralt værktøj i det klimapolitiske årshjul, som blandt andet skal vise, hvor tæt Danmark er på at nå sine klimamål.

Klimarådet har med klimaloven til opgave at kommentere fremskrivningen, og nu kan Klimarådets kommentarer læses i et nyt notat.

Klimafremskrivninger er usikre

Klimarådet peger i notatet på, at forudsigelser om Danmarks udledninger og reduktionsbehovet i 2030 generelt er forbundet med store usikkerheder. Fx har der det seneste halve år været store ændringer i klimaopgørelserne for de danske skove samt kulstofrige jorder, de såkaldte lavbundsjorder. I begge tilfælde har ændringerne gjort det nemmere at nå vores klimamål. Der er dog ingen garanti for, at der ikke kommer flere overraskelser inden 2030, og at de kan betyde, at det igen bliver sværere at komme i mål.

”Usikkerheden er et vilkår, men den kan belyses bedre. Fremskrivningen bør fremlægge risikoen for, at tiltag ikke lever op til forventningerne og dermed samlet viser sig utilstrækkelige for at nå vores mål,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

Peter Møllgaard understreger, at fremskrivningen allerede i dag kommer ind på forskellige usikkerheder. Problemet er dog, at det er svært at danne sig et samlet indtryk. Det skyldes, at regeringens metoder varierer på tværs af sektorer, og at regeringen ikke kommer med én samlet og overordnet vurdering.

Klimarådet foreslår, at regeringen udvikler en forbedret metode til at vise den samlede usikkerhed frem mod næste års fremskrivning.

God ide med en ’buffer’

Den store usikkerhed om udviklingen kan enten øge eller mindske reduktionsbehovet i 2025 og 2030. Det vigtige er, at politikerne er bevidste om usikkerheden, og at ikke alle vedtagne reduktioner nødvendigvis lever op til forventningerne.

Politikerne kan vælge at håndtere usikkerhederne ved at planlægge med en buffer. Lidt som når man sætter ekstra penge til side i budgettet til uforudsete udgifter.

”Det er en god ide med en buffer, så man sigter lidt over målet. På den måde kan man øge sikkerheden for, at målet nås. Det vil også mindske risikoen for, at politikerne skal iværksætte dyre hasteløsninger i sidste øjeblik,” siger Peter Møllgaard.

Nye tal for skov og kulstofrige jorde øger chancen for målopfyldelse markant

Selvom der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivningerne, er Danmark siden sidste år kommet markant tættere på opfyldelse af sine klimamål.

Det gør sig særligt gældende for klimamålet i 2025. Klimarådet vurderer, at den nedre grænse på 50 pct. opfyldes med stor sandsynlighed. Den øvre grænse på 54 pct. ser også ud til at blive opfyldt, men det er forbundet med større usikkerhed.

De gode udsigter til at nå målet skyldes primært de nye prognoser for skovenes optag af drivhusgas samt udledningerne fra kulstofrige jorder.

De nye prognoser for skovene og de kulstofrige jorder bringer også regeringen tættere på at opfylde 2030-målet. Øgede forventninger til udbredelsen af elbiler og ellastbiler hjælper også godt på vej. Regeringen er dog ikke i mål endnu.

”Det er fortsat nødvendigt at få vedtaget ny politik, hvis 70-procentsmålet skal opfyldes. Som vi har peget på flere gange, er det helt store udestående selvfølgelig en regulering af landbrugets udledninger af drivhusgas,” siger Peter Møllgaard. Han understreger desuden, at det fortsat er vigtigt med fokus på implementeringen af de klimatiltag, der er vedtaget. Fokus på implementering skal sikre, at de forventede reduktioner bliver til virkelighed.

Klimarådet vurderer også, at opfyldelsen af vores EU-forpligtelser hjælpes på vej af de nye opgørelser for kulstofrige jorder og skov samt udbredelsen af elbiler og ellastbiler. Danmark ser med klimafremskrivningen ud til lige netop at kunne opfylde sine klimaforpligtelser over for EU for perioden 2021-2030.

EU-forpligtelserne sætter loft over de samlede udledninger i hele perioden fra 2021-2030. Det gør det ifølge Peter Møllgaard ekstra relevant at arbejde med en buffer. Uheldige udsving i opgørelserne kan nemlig være sværere at vinde hjem, fordi EU opererer med disse såkaldte budgetmål.

”Hvis udledningerne i nogle år har været højere end forventet, så kan vi stå til sidst i perioden og have meget få tilladte udledninger tilbage. Potentielt så få, at målopfyldelsen reelt ikke vil være mulig,” siger Peter Møllgaard.