Klimarådet vurderer status for at nå klimamålene i 2025 og 2030 og kommer med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen

Danmark står over for en stor opgave med at opfylde målene i den danske klimalov og sikre, at Danmark kan være et foregangsland på klimaområdet til inspiration for resten af verden. I sin årlige statusrapport gør Klimarådet status for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige klimaindsats.

Statusrapporten er netop udkommet og kan læses her.

Klimarådet vurderer i rapporten, at regeringens plan kan nå 2030-målet, vel at mærke hvis alt går efter planen. Der er dog en væsentlig risiko for, at flere af tiltagene i klimaindsatsen i praksis leverer færre reduktioner i 2030, end regeringen forventer. Det gælder også, selvom regeringen har arbejdet på at øge sikkerheden for, at de forventede reduktioner fra fx fangst og lagring af CO2 bliver til virkelighed. Svaret på, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås, er således ikke sort/hvidt, men samlet vurderer rådet, at det endnu ikke er anskueliggjort, at målet nås.

Den annoncerede drivhusgasafgift i landbruget er et af de klimatiltag, der skal levere et betydeligt bidrag, men som stadig er behæftet med høj risiko. Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at en drivhusgasafgift i landbruget ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne. Men Klimarådet vurderer, at det bliver svært at sikre både klimaeffekt og en usvækket konkurrenceevne, selv hvis afgiften ledsages af tilskud. Regeringen er derfor nødt til i nogen grad at gå på kompromis med hensynet til landbrugserhvervet, og det skaber usikkerhed om opfyldelsen af klimamålet.

”Det er vigtigt, at regeringen snart får vedtaget en ambitiøs regulering, som kan sikre, at landbruget reducerer sin klimabelastning. Det er vigtigt for at nå vores klimamål, og det er vigtigt for landbruget, så sektoren for alvor kan komme i gang med omstillingen,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Klimarådet fremhæver også, at selv en mindre forsinkelse i regeringens planer for fangst og lagring af CO2 vil gøre det sværere at nå 2030-målet, og at der er stor risiko for, at industriens drivhusgasafgift ikke giver den forventede reduktion.

Nye tal for kulstofrige jorder gør det sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. nås

Nye opgørelser af udledningerne fra de danske kulstofrige jorder har bragt Danmark tættere på at opfylde klimamålet i 2025.

Klimarådet vurderer på baggrund af de nye tal, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse nås. Der er dog stadig risiko for, at blandt andet industrien og landbruget ikke reducerer deres udledninger, som regeringen forventer. Desuden er en kommende opdatering af de kulstofrige jorders såkaldte emissionsfaktorer stadig en betydelig ubekendt. Derfor er der ifølge Klimarådet stadig en risiko for, at vi misser 2025-målet. Peter Møllgaard minder desuden om, at 2025-målet er et spænd på 50-54 procents reduktion. Jo højere vi kommer ind i intervallet, jo bedre for klimaet.

”Sandsynligheden for målopfyldelse er steget markant, men der er stadig langt op til den øvre del af spændet. Målet vil være opfyldt med en reduktion på 50 procent, men kommer vi tættere på 54 vil det være i bedre overensstemmelse med temperaturmålene i Parisaftalen,” siger Peter Møllgaard. 

Danmark kan misse EU-forpligtelse

Ud over de nationale klimamål har Danmark også en række EU-forpligtelser. Blandt andet skal vi reducere udledningerne inden for især transport, landbrug og boligopvarmning med 50 pct. i 2030 sammenlignet med 2005.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at EU-forpligtelsen er udformet som et samlet budget for udledningerne fra 2021 til 2030, ikke blot et mål for 2030. Der er dermed behov for, at udledningerne bliver reduceret hurtigt. Skal det ske tids nok, skal de politiske beslutninger træffes meget snart. Faktisk kan det blive tæt på umuligt at opfylde forpligtelsen, hvis man udsætter handling og først for alvor reducerer udledningerne lige inden 2030.

”Vi har i lang tid sagt, at det haster med initiativer blandt andet på grund af vores EU-forpligtelser. Vi risikerer, at regningen bliver meget stor, hvis vi venter for længe,” siger Peter Møllgaard. Han understreger, at EU-forpligtelsen er endnu en grund til, at særligt en aftale om landbrugets udledninger må ses som en hastesag.

Behov for mange tiltag på både kort og lang sigt

Klimarådet peger med en række anbefalinger i rapporten på de vigtigste elementer, som klimapolitikken bør tage hånd om i den nærmeste fremtid. På den korte bane handler anbefalingerne blandt andet om implementering af politiske aftaler, nedbringelse af landbrugets klimabelastning og en forhøjelse af dieselafgiften. Regeringen har foreslået, at afgiften bliver hævet med 50 øre pr. liter, men Klimarådet anbefaler, at afgiften kommer på niveau med tyskernes og hæves med yderligere 40 øre.

”Hvis vi kommer op på siden af vores nabo mod syd, vil det dæmpe grænsehandelen betragteligt til gavn for det danske klimaregnskab. En øget afgift er også bedre i tråd med princippet om, at forureneren bør betale for de gener, man påfører samfundet,” siger næstforperson og transportforsker Niels Buus Kristensen. Lastbilernes afgiftsbetaling er i dag lavere, end de gener de påfører samfundet i form af fx trængsel, ulykker og forurening.

Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder en strategi for at fremme klimavenlig adfærd for at reducere aftrykket fra danskernes forbrug. Strategien bør især omhandle de områder, hvor danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk. Det gælder fx flyrejser, fødevarer og de offentlige indkøb.

”Det handler om at gøre klimavenlig adfærd til den nye normal. I takt med at flere kommer med på vognen, vil det have en forstærkende effekt, og så får endnu flere lyst til at leve mere klimavenligt. Det kan regeringen bidrage til med en målrettet strategi, der fx på fødevareområdet hjælper flere til at vælge mere grønt,” siger næstforperson og sociologiprofessor Bente Halkier.

I klimaloven fastlægger Folketinget, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik og påtage sig rollen som foregangsland. Danmark er det land, der har det højeste klimaaftryk fra forbrug i EU. Det viser den seneste opgørelse af klimaaftrykket. En strategi for at fremme klimavenlig adfærd vil derfor kunne hjælpe Danmark med ambitionerne i klimaloven om at være et grønt foregangsland.