Forsiden på analysen
Nyhed

Ny analyse fra Klimarådet: Landbruget får brug for både strukturel omstilling og flere klimateknologier

En ny analyse fra Klimarådet viser, at en drivhusgasafgift kan motivere landbruget til at implementere kendte klimaløsninger som fx at investere i gylleforsuring og plante mere skov. Men det er ikke nok til at nå landbrugets klimamål i 2030. Der bliver brug for både nye teknologier og ændringer i produktionen. Det vil en afgift på udledningerne heldigvis også bidrage til.

Det er ikke nok med de kendte teknologiske løsninger, hvis landbruget skal nå sit klimamål i 2030. Der er også brug for, at der bliver udviklet nye klimateknologier, og for at landbruget satser på fx planteproduktion frem for mælkeproduktion.

Det konkluderer Klimarådet i en ny analyse, som er baseret på et omfattende datasæt fra bedrifter rundt om i Danmark.

En drivhusgasafgift kan drive omstillingen

Der findes i dag en række kendte tekniske løsninger, som kan reducere udledningerne af drivhusgas fra dansk landbrug. Det gælder fx udtagning af lavbundsjorder, gyllekøling og øget fodring med fedt.  Men for at sikre, at løsningerne bliver udbredt, må man give den enkelte landmand et incitament til at bruge dem. Landmanden skal – firkantet sagt – have en tilstrækkeligt god økonomisk grund til fremover at drive sin bedrift på en mere klimavenlig måde. 

Klimarådet har tidligere anbefalet, at incitamentet bliver en afgift på drivhusgasser. En sådan afgift vil nemlig gøre det dyrere for landmanden at undlade brug af løsningerne. Det vil simpelthen være billigere – og dermed mere attraktivt – for landmanden at reducere sin klimabelastning, end det vil være at betale afgiften.

I regeringsgrundlaget varsler regeringen da også, at man vil indføre en afgift på drivhusgasudledninger i landbruget. Og i disse måneder er en ekspertgruppe ved at se nærmere på mulighederne.

Kendte klimaløsninger bringer os ikke i mål

I en ny analyse har Klimarådet regnet på, hvordan en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e vil påvirke dagens landbrugsbedrifters økonomi og deres udledninger. De 750 kr. er valgt, fordi det er niveauet på den afgift, som allerede er vedtaget for andre erhverv. Klimarådet har tidligere anbefalet en ensartet afgift med et samlet incitament på 1.500 kr. pr. ton CO2e.

Analysen viser, at de eksisterende tekniske omstillingselementer ikke i sig selv vil være nok til at bringe landbruget over målstregen i 2030. Årsagen er, at der i dag findes for få teknologier, som det kan betale sig at bruge ved en afgift på 750 kr. Umiddelbart ser det heller ikke ud til, at en afgift på 1.500 kr., ville kunne drive landbruget i mål alene via kendte teknologier. Mulighederne for teknisk omstilling er i dag for få og for dyre, hvis man fastholder den nuværende produktion.

Hvis land- og skovbrugssektorens mål fra landbrugsaftalen fra 2021 om en reduktion på 55-65 pct. CO2e i 2030 skal nås, er der derfor brug for både at sætte skub i udviklingen af nye teknologier og for en strukturel omstilling i retning af en mindre klimabelastende produktion. Den gode nyhed er, at en afgift kan drive begge dele – både udvikling af nye teknologier og en strukturel omstilling. Det gælder både en afgift på 750 kr. og en afgift på 1.500 kr. Jo højere afgiften er, jo mere driver den udviklingen og omstillingen, alt andet lige.

”Både udvikling og innovation samt omstilling til mindre klimabelastende typer produktion kan drives af en afgift. Og det er bydende nødvendigt med nye og flere muligheder for både teknisk og strukturel omstilling af landbruget, hvis klimaambitionerne skal indfries,” siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen, som også er professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Flere bedrifter vil få underskud

Udbredelsen af kendte teknologier, udviklingen af nye teknologier og den strukturelle omstilling vil ikke kunne ske, uden at det kan mærkes.

Klimarådets analyse viser, at en række bedrifter vil få underskud, hvis de fortsætter den eksisterende produktion, efter der er indført en afgift på 750 kr. Konkret vil en afgift på 750 kr. øge andelen af bedrifter med underskud fra i dag omkring en fjerdedel til omkring 45 pct. 

Det vil især være malkekvægsbedrifterne, der rammes af en afgift. Det skyldes, at mælkeproduktion er meget klimabelastende, og inden for den gren af landbruget er der særligt få muligheder for teknisk omstilling, der gør produktionen mindre klimabelastende. Derudover er kvægbedrifterne begrænsede i deres muligheder for at tage areal ud af drift som følge af harmonikrav og deres behov for grovfoderproduktion.

Det er netop derfor, at en afgift kan være med til at drive en strukturel omstilling: Bedrifterne, der vedvarende kører med underskud, vil forventeligt blive omlagt til en ny og mere klimavenlig driftsform, fx planteproduktion frem for kvægproduktion, eller nye og i dag ukendte driftsformer kan udvikles. I nogle tilfælde kan landbrugsjorden blive taget helt ud af drift. 

På sigt er der brug for strukturel omstilling

Klimaloven fastlægger, at klimapolitikken også må tage hensyn til fx konkurrenceevnen, bevarelse af arbejdspladser og minimering af lækage. Disse hensyn er nemmere at opfylde, hvis der bliver udviklet flere teknologiske løsninger, som landbruget kan anvende. Men for at nå Danmarks langsigtede mål om klimaneutralitet skal der før eller siden ske en strukturel omstilling i retning af særligt mindre kvægproduktion, vurderer formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

”Vi anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen af Danmarks klimamål. Det er vigtigt for at nå 2030-målet, og så bliver det endda endnu vigtigere for at nå målet om klimaneutralitet på den lidt længere bane,” siger Peter Møllgaard. Han siger videre, at tab af konkurrenceevne primært er et problem på kort sigt. På længere sigt må udflytningen og lækagen forventes at blive mindre. Det skyldes, at Danmark bestemt ikke er alene om at føre ambitiøs klimapolitik, og særligt i EU bevæger man sig i disse år i en markant grønnere retning.

Negative konsekvenser kan afbødes, men…

Analysen ser på en række understøttende politikker, der vil kunne afbøde de negative konsekvenser af en afgift, herunder risikoen for tab af produktion og arbejdspladser samt lækage. Det kunne fx være et bundfradrag i afgiften eller teknologitilskud. Disse politikker har imidlertid også nogle ulemper. Fx kan de fastholde en mindre klimavenlig produktion i længere tid og gøre den langsigtede omstilling mindre omkostningseffektiv for samfundet.

”Der er en række hensyn, som politikerne kan tage for at reducere de negative konsekvenser. En fælles ulempe ved de tiltag er dog, at de også dæmper de positive effekter af en afgift, fordi det ikke i ligeså høj grad vil kunne betale sig for den enkelte at skære ned på drivhusgasserne. Derved vil afgiften som incitament ikke virke ligeså godt,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Find analysen her.