Nyhed

Invitation til pressen: Klimarådet udgiver statusrapport den 26. februar

I henhold til klimaloven udgiver Klimarådet en statusrapport, hvor rådet giver en række anbefalinger til Danmarks klimaindsats og vurderer, om regeringens klimaindsats har anskueliggjort, at klimamålene nås. Derudover indeholder statusrapporten også en vurdering af regeringens globale klimaindsatser og -forpligtelser.

I forbindelse med offentliggørelsen af Klimarådets Statusrapport 2021 inviterer Klimarådet pressen til et digitalt pressemøde, hvor Klimarådets formand Peter Møllgaard sammen med de øvrige rådsmedlemmer vil præsentere statusrapportens hovedkonklusioner og anbefalinger.

Det digitale pressemøde bliver afholdt:

fredag den 26. februar kl. 10.30-11.15.

Efter præsentationen er der mulighed for at stille spørgsmål. Der vil også være mulighed for interviewaftaler med Klimarådets formand og næstformænd.

Rapporten er klausuleret indtil pressemødets start

En klausuleret rapport vil være tilgængelig for pressen fra søndag d. 21. februar kl. 18. Rapporten er klausuleret indtil pressemødets start d. 26. februar kl. 10.30.

Tilmelding

Journalister, der ønsker en klausuleret version af rapporten og/eller ønsker at tilmelde sig det digitale pressemøde, skal sende en e-mail med navn, medie og kontaktinformation til Klimarådets pressemail: presse@klimaraadet.dk

Man får tilsendt et link til pressemødet efter tilmelding.

For aftale om interview, kontakt venligst Klimarådets presseafdeling på presse@klimaraadet.dk eller på tlf.: 23 25 00 45.