Man skal i jobbet være med til at sikre, at Klimarådet lever op til de ønsker og forventninger, der er i omverdenen og i overensstemmelse med den rolle, som Klimarådet er tildelt i klimaloven.
Det er meget vigtigt for Klimarådet at have høj troværdighed, og derfor lægges der afgørende vægt på rådets uafhængighed og på høj faglighed og transparens. Klimarådet ønsker at være i tæt dialog med vores Klimadialogforum og øvrige interessenter for at inddrage og analysere relevante problemstillinger og konsekvenser ved klimapolitikken.
Vi lægger vægt på, at du:
- har stærke kompetencer inden for strategi, kommunikation og presse
- har et godt netværk og lyst til at samarbejde med vores interessenter
- har godt kendskab til politiske processer og implementering af politik
- har et godt indblik i klimadagsordenen
- har mindst 10 års relevant erhvervserfaring
- har stærke ledelsesmæssige kompetencer og lyst til personaleledelse og at videreudvikle organisationen
- har en relevant videregående uddannelse af samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller humanistisk karakter
- har lyst til samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder
- har kendskab til HR, organisation og økonomi.
Læs mere og søg stillingen her.