Nyhed

Vi er på udkig efter to nye kolleger

Klimarådet har to ledige stillinger - vi har brug for en senioranalytiker med projektlederkompetencer og en erfaren medarbejder til Klimarådets administrationsenhed.

Stillingen som senioranalytiker

I Klimarådets sekretariat vil du blive en del af et team med et fagligt højt niveau og fokus på sparring og vidensdeling. Du skal have lyst til at udforme og udarbejde analyser samfundsrelevante analyser på klimaområdet. Det vil også være en fordel, at du har erfaring med projektledelse.

Vi forventer, at du har erfaring og indsigt i:

  • el- og varmeforsyning
  • energiforbrug og udledninger fra industri- og erhvervssektoren
  • CCS, CCU og Power-to-X


Du har en god teknisk forståelse af ét eller flere af disse områder, og du har samtidig en god overordnet forståelse af det samlede energisystem. Ansøgningsfrist: 2. juni.

Se det fulde jobopslag og søg jobbet her

Stillingen som erfaren administrationsmedarbejder

Brænder du for administration, HR og for at yde service på et højt niveau? Er du et organisatorisk talent med lyst til at udvikle og sikre en professionel administrativ understøttelse af en organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave? Så er jobbet i Klimarådets administrationsenhed noget for dig.

Vi lægger bl.a. vægt på, at du har:

  • Kendskab til HR-området, herunder rekruttering, onboarding, overenskomster og personalejura
  • Stærke kompetencer inden for processtyring og koordineringsopgaver
  • Erfaring med udvikling af organisationer, arbejdsvaner og arbejdskultur
  • God talforståelse og erfaring med budgetter


Opgaverne er mangeartede og kræver et stort overblik, alsidige kompetencer samt en høj grad af selvstændighed og driftssikkerhed i opgavevaretagelsen. Ansøgningsfrist: 2. juni. 

Se det fulde jobopslag og søg jobbet her.