Klimarådet: Danmark har brug for at styrke sin globale klimaindsats

Af Klimarådet - Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen

Fra den 30. november samles de fleste af verdens lande på COP28 i Dubai. Her skal Parisaftalens parter afslutte deres første globale vurdering af, om verden er på vej til at opfylde Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningerne et godt stykke under 2 grader – og helst under 1,5 grader. Allerede nu ved vi, at vurderingen vil vise, at fremdriften er utilstrækkelig. Faktisk så utilstrækkelig, at verden i dag har kurs mod en opvarmning, der ligner mere 3 end 2 grader. En sådan opvarmning vil betyde mere ekstremt vejr, menneskelige omkostninger og store økonomiske tab. Stormfloden i oktober gav et eksempel på, hvordan en sådan fremtid vil kunne mærkes herhjemme.

Danmark er bare ét af knap 200 lande omkring bordet på COP28. Selvom vi er et lille land bør Danmark bidrage til at vende udviklingen. Klimaloven siger nemlig, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar og skal være et foregangsland.

Og Danmark kan være med til at vende udviklingen. Ikke blot ved at opfylde sine nationale klimamål for 2025, 2030 og 2050, men også gennem indsatser uden for landets grænser. Danmark har nemlig et stort klimaaftryk ude i verden, som vi kan nedbringe. Samtidig har vi muligheder for at udvikle og udbrede teknologier, der kan nedsætte det globale klimaaftryk og for at yde støtte og rådgivning til andre lande.

Ti vigtige områder i Danmarks globale klimaindsats

En stor del af den danske klimadebat fokuserer på de udledninger, der finder sted inden for Danmarks grænser. Det er logisk og meningsfuldt, for Danmarks klimamål for 2025, 2030 og 2050 er nationale, sådan som FN’s regneskabsregler tilsiger det. Samtidig er det fornuftigt, at landene er ansvarlige for deres egne direkte udledninger, og det er nemmere at vurdere og regne på det, der sker vores i eget land, som vi selv har stor kontrol over.

Når vi løfter blikket ud over grænserne, bliver det mere komplekst. Så skal vi nemlig tælle effekten af import, eksport, transport og klimafinansiering og -støtte med for at kunne sætte tal på danskernes klimapåvirkning. Det kan virke uoverskueligt og bl.a. vanskeliggøre diskussioner om, hvordan og hvorvidt Danmark er et foregangsland.

I vores nye analyse har vi i Klimarådet kortlagt landskabet og vurderet, at ti områder er særligt vigtige i Danmarks globale klimaindsats:

1. Forbrugsbaseret klimaaftryk

2. Klimaaftryk fra offentlige indkøb

3. Danmarks brug af globalt areal

4. International skibsfart og luftfart

5. Virksomheders klimapåvirkning (eksport)

6. Klimanytte af eksport

7. Teknologiudvikling og -udbredelse

8. Klimadiplomati og rådgivning

9. Finansiel klimastøtte til udviklingslande

10. Private og offentlige finansieringsstrømme.

Vurderingen er baseret på, hvad Danmark har forpligtet sig til internationalt i bl.a. Parisaftalen, hvad der er væsentligst for klimaet og reelt kan påvirkes af Danmark. Samtidig har vi fået input fra medlemmerne i Klimarådets Klimadialogforum, der omfatter ca. 40 medlemmer, heriblandt erhvervsorganisationer, fagforeninger, grønne organisationer, forbrugerorganisationer og tænketanke mm.

Mål og pejlemærke for international transport og forbrugsaftryk

Skal Danmark være et foregangsland på alle ti områder, eller kun på nogle af dem? Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvordan ambitionerne i Klimaloven fortolkes. Det står dog klart i vores kortlægning, at Danmark ikke er et foregangsland på alle områder i dag. Fx har Danmark et af Europas højeste forbrugsbaserede klimaaftryk og vores forbrug og produktion lægger beslag på et større areal rundt omkring i verden end tilfældet er for mange andre lande. Til gengæld har Danmark i flere tilfælde udmærket sig inden for fx teknologiudvikling og -udbredelse samt klimadiplomati og rådgivning. De indsatser har bidraget til globale reduktioner og sandsynligvis også gavnet samfundsmæssige hensyn som fx erhvervsudvikling.

Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget gennemfører indsatser på alle 10 områder. For international skibs- og luftfart bør der sættes et konkret mål i klimaloven, da udledningerne fra denne sektor ellers falder uden for landes ansvar. Målet kunne være et loft over, hvor meget fossilt brændstof fly og skibe på internationale ruter samlet set må tanke i Danmark. For klimaaftrykket fra vores forbrug er det sværere at sætte et præcist mål – men der bør sættes et pejlemærke for de fremtidige udledninger. Det samme bør der gøres for klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Disse anbefalinger om mål og pejlemærker afspejler bl.a., at transport og forbrug er to områder, hvor klimabelastningen er stor, der er behov for handling, det er muligt at måle udledningerne, og der kan sættes en langsigtet retning.

Derudover anbefaler vi, at den globale klimaindsats bør fylde mere i klimaloven og gøres til en del af formålsparagraffen. Klimalovens 70-procentsmål har sikret et vedvarende fokus på Danmarks nationale klimaindsats, og det vil være nyttigt også at sikre et fokus på den globale indsats. Man bør også i loven sikre bedre sammenhæng mellem en langsigtet global klimastrategi, den globale afrapportering og det globale klimaprogram. Det vil skabe større gennemsigtighed og styrke offentlighedens muligheder for at vurdere og bidrage til regeringers globale indsatser.

En hjemlig kortlægning

I den nye analyse har vi foretaget en dybere og mere grundlæggende vurdering end i tidligere rapporter af, hvad der er de vigtigste områder i Danmarks globale klimapolitik, og anbefalet mål og pejlemærker på udvalgte områder, hvor vi kan have stor indflydelse og som kan måles på. Man kan opfatte analysen som en indledende kortlægning af Danmarks globale klimapolitik.

Vi håber, at analysen kan blive et første skridt imod en bedre forståelse af Danmarks globale klimaaftryk, og Danmarks muligheder og rolle som foregangsland. I løbet af de kommende år bør ’det globale ben’ i dansk klimapolitik trænes op, og Danmarks globale klimapolitik skal videreudvikles. Danmark har nemlig med klimaloven besluttet at ville være et foregangsland, og fordi en klog global indsats kan gå hånd i hånd med varetagelsen af en række samfundsmæssige hensyn.

Indlægget har været bragt i Politiken.