Klimarådet: Der er mange bump på regeringens vej til 2030-klimamålet
Af Klimarådet – Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson.
Hvert år udkommer Klimarådet med sin årlige statusrapport. Her gør vi status for dansk klimapolitik og kigger frem mod de vigtige beslutninger, der ligger foran regeringen og Folketinget.
Det er klimaloven, der har tildelt os rollen som vagthund og rådgiver, og når vi udgiver vores statusrapport er det med begge kasketter på. Det er vagthunden, der i dag har vurderet, at regeringen ikke har anskueliggjort, at vi når vores nationale klimamål i 2030. Og det er rådgiveren, der anbefaler en række tiltag, der kan få os i mål.
Regeringen har en strategi, men den er risikabel
Danmark har et mål om i 2030 at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i forhold til 1990. Konkret betyder det, at Danmarks udledninger skal halveres fra 2020 til 2030. Det er en stor og kompleks opgave, som kræver en konkret strategi fra regeringen side.
I Klimarådets nye statusrapport vurderer vi – for første gang – at regeringen har en strategi, der skitserer en vej til opfyldelse af 70-procentsmålet i 2030. Til grund for vurderingen ligger især det seneste års beslutninger om en afgift for industrien, kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler og regeringens ambition om en afgift for landbruget. At der nu findes en strategi er et positivt og vigtigt fremskridt.
Det er dog ikke nok at have en strategi. Den skal også være fri for alt for høje risici. Og her er der stadig udfordringer. Faktisk så store, at vi endnu ikke vurderer, at det samlet set er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet.
Der er især tre årsager til, at regeringens strategiske risiko er for høj. De skyldes usikkerheder om industriens CO2-afgift, om implementeringen af CO2-fangst og -lagring (CCS) og om landbrugets reduktioner.
Særligt landbrugets reduktioner er usikre
Det nye regeringsgrundlag peger på, at landbrugssektoren skal reducere sine udledninger med 5 mio. ton CO2e i 2030. Det er positivt. Men i Klimarådet er vi bekymrede for, om regeringens plan lader sig gøre.
Særligt er der stor risiko for, at det ikke kan lade sig gøre at løse den gordiske knude, som regeringsgrundlaget har bundet på en afgift. På den ene side varsler regeringsgrundlaget, at det er en afgift, der skal sikre opfyldelse af målet i 2030. På den anden side siger regeringsgrundlaget også, at afgiften ikke må forringe konkurrenceevnen eller flytte arbejdspladser til udlandet. Det bliver i Klimarådets øjne uhyre vanskeligt at få alle enderne til at mødes. Og derfor er der risiko for, at regeringens plan kuldsejler.
I sidste uge udgav vi en analyse af effekterne af en afgift, som viste, at den bevirker, at en stor andel af landbrugsbedrifterne vil få underskud, og hvor vi vurderer, at landbruget ikke når i mål ved at omstille sig med kendte teknologier. Heller ikke, når vi blandt ’teknologier’ medregner tiltag, der indbefatter kulstofbinding, som fx skovrejsning. Modning af nyere teknologier, udvikling af helt nye teknologier og en strukturel omstilling er nødvendigt. Kvægproduktionen kan ikke, med de udledninger den har i dag, fortsætte på sit nuværende niveau.
Man kan forestille sig, at knuden kan løses med teknologiudvikling alene. Og der sker også fremskridt løbende, fx udvikling af fodertilsætning, som mindsker køernes udslip af metan. Men vi er endnu langt fra at have rimelig sikkerhed for, at teknologierne kan bringe landbruget helt i mål på blot syv år. Samtidig skal man holde sig for øje, at kommende EU-forpligtelser kan øge behovet for snarlige reduktioner i landbruget, fordi de pålægger Danmark at mindske sine samlede udledninger over perioden 2021-2030. Konsekvensen af for få eller for sene reduktioner i landbruget vil blive, at der skal findes tilsvarende flere reduktioner i andre sektorer. Og det bliver dyrt for samfundet.
Regeringens plan er ikke umulig – men den er for risikabel
Når usikkerheden om landbrugets reduktioner lægges sammen med blandt andet risiciene ved den store satsning på CCS og usikkerhed om effekterne af skattereformen for industrien, fremstår den samlede plan så risikabel, at opfyldelsen af 2030-målet ikke er anskueliggjort på det nuværende grundlag. Det er vores konklusion i statusrapporten.
Konklusionen betyder ikke, at regeringens skitserede plan er umulig. Den betyder, at risikoen for, at planen ikke får os i mål, simpelthen er for høj. Konklusionen er således baseret på en vurdering, der hverken er sort eller hvid, men rummer flere nuancer.
I rollen som vagthund er det vores opgave at gø, når vi ser store risici. Og i vores rolle som rådgiver fremlægger vi anbefalinger til, hvordan risiciene kan mindskes.
Sådan kan regeringen mindske risiciene
På landbrugsområdet anbefaler vi, at der snarest vedtages en regulering af landbrugets udledninger, og at grundstenen bliver en ensartet afgift.
En afgift vil have nogle negative konsekvenser for erhvervet, særligt for malkekvægsproducenter. Det har vi vist i vores analyse af effekterne af en afgift. Hvis man fra politisk side vil værne om konkurrenceevne og eksisterende arbejdspladser – som regeringsgrundlaget lægger op til – kan regeringen gøre det med fx bundfradrag eller tilskud. Sådanne tiltag indebærer dog dilemmaer, bl.a. fordi de øger de samfundsøkonomiske omkostninger. Nogle tiltag kan også mindske tilskyndelsen til at omstille sig og dermed klimaeffekten. I vores analyse har vi vist, at en drivhusgasafgift kan resultere i strukturel omstilling, som bidrager til opfyldelsen af Danmarks klimamål. Bl.a. derfor anbefaler vi, at de supplerende tiltag, man vælger, ikke fastholder en given produktionsstruktur.
Hvad angår CCS, er der behov for at få etableret en enorm infrastruktur i værdikæden, der strækker sig fra opførelsen af fangstanlæg, over transporten af CO2 – enten med lastbil, skib eller rør – til en underjordisk lagring til havs eller på fast grund. Farten skal sættes op, så man kommer videre fra demonstrationsfasen, får planlagt og koordineret den komplekse indsats og dermed også klarlagt teknologiens reelle omkostninger.
Når det kommer til industrien, må regeringen følge udviklingen nøje og vurdere, om de vedtagne afgifts- og tilskudssatser er tilstrækkelige. Den effekt, som regeringen forventer, er blevet betvivlet af blandt andre De Økonomiske Råd. Hvis ikke reduktionerne viser sig tilstrækkelige, må afgiften justeres, når skattereformen efter planen skal genbesøges i år.
Disse anbefalinger er blandt vores råd til regeringen, om hvordan 2030-målet kan opfyldes sikkert og i tide. Flere af dem flugter med det fokus på implementering, som regeringen allerede selv har meldt ud.
Det er positivt, at regeringen har en plan for, hvordan den vil nå i mål. Men vi er bekymrede for, om planen holder, når man møder bumpene og hullerne på vejen.