Lavere fødevaremoms vil øge drivhusgasudledningerne

Regeringen ønsker at halvere momsen på fødevarer og fjerne den på frugt og grønt for at mindske husholdningernes leveomkostninger. Klimarådet analyserer tiltaget fra et klimamæssigt perspektiv i et nyt notat.

Selv om frugt og grønt vil falde mere i pris end andre fødevarer, skal man ikke gøre sig forhåbninger om store klimagevinster, hvis tiltaget bliver til virkelighed, viser analysen. Tværtimod vil lavere fødevaremoms føre til en stigning i Danmarks klimabelastning.

Det skyldes især, at vores samlede fødevareforbrug – som rummer alt fra klimavenlige gulerødder og bælgfrugter til klimabelastende kød og mejeriprodukter – forventes at stige, hvis det bliver billigere at handle ind. Og et stigende fødevareforbrug resulterer i en større klimabelastning.

Der er primært tale om en stigning i drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Det skyldes, at vi importerer en stor del af vores fødevarer.

”Når man giver frugt og grønt en prisfordel sammenlignet med andre fødevarer, så kunne man umiddelbart tro, at der vil være en positiv klimaeffekt. Men det er desværre ikke tilfældet. For nok stiger forbruget af de grønne varer – men det gør forbruget af de klimabelastende varer også,” forklarer forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.

Klimarådet anerkender, at formålet med regeringens plan om at sænke momsen er at reducere husholdningernes leveomkostninger, ikke at hjælpe klimaet. Ikke desto mindre er det relevant at kende klimaeffekterne – blandt andet fordi danskernes forbrug af føde- og drikkevarer allerede i dag har et betydeligt klimaaftryk. Som enkeltstående kategori er det blandt de varer, der udleder flest drivhusgasser uden for Danmarks grænser.

Lavere fødevaremoms forventes også at øge de nationale udledninger en smule, men ikke så meget, at det vil få væsentlig betydning for opfyldelsen af 70-procentsmålet i 2030.

En check belaster klimaet mindre

Klimarådets notat viser, at klimabelastningen ville være mindre, hvis regeringen i stedet for at sænke momsen udbetalte en check eller hævede bundfradraget for personskatten. Det skyldes, at husholdningerne forventeligt ville bruge flere af de ekstra penge på andre varer, herunder varer der belaster klimaet mindre, end fødevarer gør. En check eller et fradrag vil dog stadig føre til højere udledninger. 

Det har stor betydning for klimaeffekten, hvordan regeringens forslag skal finansieres. Jo mere finansieringen lægger en dæmper på husholdningernes forbrug – fx via skattestigninger – jo mindre bliver klimabelastningen som udgangspunkt.

”Flere penge fører som udgangspunkt til større forbrug. Med dagens forbrug og produktion vil det ofte medføre en klimaregning. Derfor er det også vigtigt, at vi får normaliseret og udbredt de mere klimavenlige vaner,” siger næstforperson i Klimarådet Bente Halkier. 

Afgifter på klimabelastende fødevarer giver klimagevinst

Regeringens formål med at sænke momsen er at gøre det billigere for forbrugerne at handle ind. Men hvis regeringen ønsker at opnå en klimagevinst, samtidig med at den sænker leveomkostningerne, er der faktisk en måde at gøre det på.

Hvis fjernelse af moms på frugt og grønt kombineres med klimaafgifter på 10 pct. oven i prisen på svine- og oksekød samt på mejeriprodukter, vil det både øge forbrugernes købekraft og reducere drivhusgasudledningerne.

Reduktionen skyldes, at forbruget af svinekød, oksekød og mejeriprodukter falder.

”Dele af vores fødevareforbrug har en høj klimabelastning, men det kan skubbes i en mere klimavenlig retning ved at bruge afgifter på klimabelastende fødevarer,” siger næstforperson i Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen.

Der er dog tale om en begrænset klimaeffekt. Søger man en større klimaeffekt, kunne man i stedet indføre en afgift på klimabelastende fødevarer uden at sænke momsen. I så fald ville det det dog samlet set blive dyrere for forbrugerne at handle ind, og det ville gå imod hensigten i regeringens forslag.

”Regeringens hensigt med forslaget er først og fremmest at gøre det billigere at gå i supermarkedet. Vi konstaterer bare, at hvis man går efter en klimagevinst, så er muligheden der også,” siger forperson Peter Møllgaard.