Luftfartens klimakurs – flere teknologier eller færre flyvninger?
Af Klimarådet, Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen, Brita Bye, Christina D. Tvarnø, Marie Münster, Marie Trydeman Knudsen, Marit-Solveig Seidenkrantz, Per Heiselberg, Peter Møllgaard
Klimarådet udgav for få år siden en analyse om, hvordan Danmark kan nå klimaneutralitet og negative udledninger i 2045 og 2050. Analysen skelnede mellem to stiliserede veje: Den ene vej var baseret på teknologiudvikling, fx tilsætninger til dyrefoder og fangst af CO2 direkte fra luften. Den anden vej var baseret på strukturel omstilling, fx ændret arealanvendelse, mere skov og mere klimavenlig adfærd.
Analysen kiggede på samfundet som helhed. Men dilemmaet mellem teknologiske løsninger og strukturel omstilling findes i mange enkeltsektorer.
Én af de sektorer, hvor dilemmaet træder tydeligst frem, er flysektoren.
Mere teknologi eller færre flyvninger?
Den globale luftfart udleder i dag over 900 mio. ton CO2, svarende til mere end 25 gange Danmarks nationale udledninger. Og der er stor risiko for, at sektorens klimabelastning vil stige yderligere de kommende årtier, efterhånden som endnu flere verdensborgere får råd til at flyve.
Teknologiske klimaløsninger anes i horisonten – fx elfly, elektrobrændstoffer og biobrændstoffer – men de er endnu umodne eller på andre måder udfordrede. Den strukturelle løsning, hvor folk simpelthen omstiller sig og flyver mindre, er mere håndgribelig. Men den griber samtidig også mere ind i vores dagligdag, og hvorledes denne er blevet indrettet med ferierejser, erhvervsrejser og flyfragt.
Så hvordan kan luftfartssektoren få kurs mod klimaneutralitet? Det har vi undersøgt i en ny rapport.
Ingen teknologiske snuptag
Rapporten sammenligner en række teknologiske løsninger. Hver løsning har sine fordele, men også sine ulemper. De løsninger, som er modne og velafprøvede, er langt fra nok til at få os i mål. Og de teknologier, der på papiret kan have stort potentiale, er i praksis svære at opskalere – blandt andet fordi de er dyre og har et stort ressourcetræk.
Biobrændstoffer, der er baseret på plantemateriale, indebærer stadig en risiko for arealrelaterede udledninger og medfører et stort træk på bioressourcer, som er en begrænset ressource og derfor kan medføre andre miljøomkostninger.
Elektrobrændstoffer, der er produceret ved hjælp af brint, kræver store mængder strøm og dermed en voldsomt accelereret udbygning af vedvarende energi. Derudover kræver de også store mængder kulstof, hvilket også kan medføre et træk på bioressourcer.
Elfly kræver hverken bioressourcer eller helt så store mængder strøm, fordi de bruger strømmen direkte. Men også her er modenheden lav. Der er brug for nye flytyper, og de vil formentlig ikke kunne bruges til langdistanceflyvninger eller mange passagerer.
I fraværet af oplagte løsninger ombord på flyene, kunne man forestille sig, at flyene i stedet flyver videre på fossile brændstoffer, men at man så opvejer klimabelastningen ved at indfange og permanent lagre tilsvarende mængder CO2 - enten fra biomasse (BECCS) eller direkte fra luften (DACCS). En vigtig udfordring ved dette er imidlertid, at man fastholder en afhængighed af fossile brændstoffer, og at vi endnu ikke ved, hvor meget CO2, der på globalt plan er plads til at lagre i undergrunden, og hvor store lagre vi får brug for. Bør den – måske – sparsomme plads, verden har, bruges til at opveje udledninger fra flyrejser? Eller er pladsen mon bedre brugt på at opveje mere vitale aktiviteter end flyrejser eller at nedbringe en meget høj CO2-koncentration i atmosfæren? BECCS vil i øvrigt være forbundet med et stort træk på knappe bioressourcer, og er derfor næppe en holdbar løsning.
Uanset hvilke af teknologierne, man måtte vælge at satse på, er der altså væsentlige ulemper, lange udsigter eller begge dele. Det betyder ikke, at vi fra Klimarådet fraråder alle løsninger. Tværtimod anbefaler vi at støtte udviklingen af holdbare løsninger. Vi advarer blot mod at tro, at der findes enkle teknologiske snuptagsløsninger, der kan blive konkurrencedygtige uden politisk støtte.
Færre flyrejser
I fraværet af en nem teknologivej til klimaneutralitet, må vi også se på strukturel omstilling, hvor folk simpelthen flyver mindre.
Færre flyvninger kunne fx sikres ved at hæve billetpriserne, så de afspejler luftfartens faktiske klimabelastning. Hvis EU undlod at dække prisforskellen mellem fossilt brændstof og de stigende mængder alternative brændstoffer, som luftfartssektoren er forpligtet til at bruge, ville billetpriserne stige. Det, i sig selv, ville reducere luftfartens udledninger med cirka 8 pct. i 2035 og 18 pct. i 2045 ifølge vores beregninger.
For nogle kan det være udfordrende at tale om færre flyvninger, og dette skal man tage alvorligt. Dog har forskellige undersøgelser – bl.a. Klimarådets nylige rapport “Klimaholdninger i Danmark” – vist, at opbakningen til passagerafgifter er større end modstanden, og at befolkningen generelt støtter princippet om, at forureneren betaler. Andre undersøgelser har i øvrigt vist, at det er dem, der har de største indkomster, der flyver mest og anvender en større del af deres disponible indkomst på flyrejser. Det peger på, at højere billetpriser ikke rammer socialt skævt.
EU spiller en nøglerolle
Teknologiske løsninger og strukturel omstilling udelukker ikke hinanden: Den bedste vej mod klimaneutralitet er – også for denne sektor - en vej, der kombinerer udvikling af teknologiske løsninger og strukturel omstilling.
Uanset hvilken vej luftfarten skal følge til klimaneutralitet, spiller EU en nøglerolle. Og EU’s regulering skal forhandles netop i år og næste år. Vores rapport anbefaler en række tiltag. Tre kan fremhæves:
For det første bør EU’s kvotehandelssystem udvides, så der også skal købes kvoter for udledningerne fra rejser ud af EU. Det vil øge flyselskabernes omkostninger og dermed også forbrugernes billetpriser. Og det vil tilskynde begge aktører til at finde alternative løsninger. Kvotehandelssystemet bør desuden omfatte flyenes kondensstriber og andre klimaeffekter, således at denne del af luftfartens klimabelastning også reguleres.
For det andet bør EU stoppe med at dække størstedelen af flyselskabernes udgifter til de bæredygtige brændstoffer, som reguleringen kræver af dem. Således vil EU sikre et tydeligere “forureneren betaler” signal i sektoren. I stedet for at gøre som hidtil, bør EU støtte udvikling og tidlig skalering af relevante teknologier, der også kan komme bredere til gavn.
For det tredje bør EU sikre mere robuste regler for bio- og elektrobrændstoffer, så alle udledninger fra produktionen er fuldt ud indregnet.
Et langt sejt træk
Luftfartens udfordringer afspejler det generelle dilemma mellem teknologiske løsninger og strukturel omstilling. For at nå klimaneutralitet i løbet af få årtier må vi enten omstille samfundets sektorer med nye teknologier eller omstille os selv.
Klimarådet anbefaler, at man fra politisk side arbejder for begge dele: man bør både fremme nye teknologier og tilskynde til færre flyvninger. Omstillingen af luftfarten bliver et langt sejt træk. Der findes desværre ikke nogen snuptagsløsning.
Kronikken har været bragt i Jyllands-Posten og kan læses her.