Se Klimarådets arbejdsplan for det næste år

Klimarådets foreløbige arbejdsplan for 2022/2023 baserer sig dels på de faste opgaver, der er tildelt Klimarådet i klimaloven og dels på analyser og udviklingsopgaver, som Klimarådet selv vælger at gennemføre. Den samlede, foreløbige plan ser ud som følger:

• Vurderingsnotat (juni 2022): Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en klimastatus og -fremskrivning, der som minimum skal indeholde: 1) Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer, og 2) fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere den årlige klimastatus og -fremskrivning.

• Vurderingsnotat (juni 2022): Kommentering af Global Afrapportering 2022

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, som en del af Energistyrelsens årlige klimastatus og -fremskrivning. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere den årlige klimastatus og -fremskrivning og dermed også den globale afrapportering.

• Vurderingsnotat (oktober 2022): Kommentering af klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt et klimaprogram til Folketinget, der udkommer i september. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås. Derudover skal klimaprogrammet bl.a. indeholde en status på opfyldelse af de nationale klimamål, de planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og langt sigt og den forventede fremtidige effekt og en global klimastrategi. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram.

• Vurderingsnotat (oktober-november 2022): Kommentering af klima-, energi- og forsyningsministerens globale klimastrategi

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en global klimastrategi som en del af klimaprogrammet. I strategien skal ministeren redegøre for Danmarks globale klima- og energisamarbejder, samt hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram, der også omfatter den globale klimastrategi. Klimarådet har i år besluttet at lave kommenteringen i et selvstændigt vurderingsnotat.

• Statusrapport 2023 (28. februar 2023): Anbefalinger til og status for dansk klimapolitik 2023

Ifølge klimaloven skal Klimarådet hvert år i februar komme med anbefalinger til klimaindsatsen og vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at Danmarks klimamål nås. Derudover skal rådet vurdere status for Danmarks opfyldelse af internationale mål og forpligtelser på klimaområdet.

I tillæg til ovenstående faste opgaver forventer Klimarådet på nuværende tidspunkt at udgive tre analyser eller vurderingsnotater, som forventes at udkomme i 2022 eller senest i første halvår af 2023. Klimarådet er i øjeblikket ved at præcisere analysernes nærmere fokusområder. De tre analyser har følgende arbejdstitler:

• Effekterne af en ensartet drivhusgasafgift på landbruget
• Effektiv anvendelse af energi
• Energisystemets forsyningssikkerhed.
   

Klimarådet vil efter behov i tillæg hertil kunne udgive et eller flere vurderingsnotater ad hoc, hvis det fx vurderes relevant at belyse et aktuelt emne. Dette kan evt. ske som en tidlig afrapportering af et emne relateret til en af de tre ovenstående analyser.

Ifølge klimaloven skal Klimarådet over tid udarbejde et katalog over mulige virkemidler. Klimarådet er derfor også i gang med at udvikle et katalog over mulige virkemidler baseret på Klimarådets anbefalinger i rådets analyser og rapporter. Kataloget forventes offentliggjort i slutningen af 2022 eller starten af 2023 i en første version, der løbende vil blive udviklet og udbygget.

Derudover fremgår det af klimaloven, at Klimarådet skal bistå klima-, energi- og forsyningsministeren ved fastsættelsen af nationale klimamålsætninger, der som minimum skal fastsættes hvert 5. år. Klimarådet skal både forholde sig til de eksisterende mål og til kommende mål efter 2030, og vil således komme med fagligt input til metode og principper herfor, hvorfor arbejdet igangsættes i den kommende periode.

Udover ovennævnte offentliggørelser udarbejder Klimarådet løbende en række indlæg og høringssvar, ligesom der udarbejdes materiale i forbindelse med møder og dialog med Klimadialogforum og en række andre interessenter.

Arbejdsplanen for 2022/2023 er en foreløbig arbejdsplan, og der kan ske ændringer, ligesom Klimarådet forbeholder sig retten til løbende at tage fat på andre opgaver end dem, der er beskrevet i arbejdsplanen.