Klimarådet: Regeringen har en plan for at nå 2030-målet, men der er også risici knyttet til teknologier og arealomlægninger

Regeringen skal hvert år udarbejde et klimaprogram med en status på opfyldelse af klimalovens mål og regeringens planlagte virkemidler. Klimarådet har ifølge klimaloven til opgave at kommentere programmet, og rådets kommentering er netop udkommet. Kommenteringen er ikke en vurdering af, om regeringens samlede klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås. Denne vurdering finder sted i Klimarådets årlige statusrapport, som udgives i februar måned.

Klimarådet noterer sig i kommenteringen, at regeringen har en plan for at nå 2030-målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser. Dog er der ifølge Klimarådet risici forbundet med implementeringen af de vedtagne aftaler. Blandt andet er der risiko for, at teknologierne CCS (fangst og lagring af CO2) og pyrolyse ikke lever op til regeringens forventninger.

”Vi står med en plan, men det er usikkert, om den kan føre os i mål i 2030. Der er store usikkerheder ved flere af initiativerne, og hvis udledningerne bare bliver lidt højere, end regeringen forventer, vil der være behov for ny klimapolitik for at nå i mål,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

Forventningerne til pyrolyse er en del af den trepartsaftale, som blev indgået før sommerferien, men som ikke er vedtaget i Folketinget endnu. Peter Møllgaard fremhæver også usikkerheder omkring aftalens forventninger til udtagningen af kulstofrige jorder og skovrejsningsindsatsen. På begge områder skal tempoet ifølge aftalen skrues markant op. Men Klimarådet vurderer, at der er risiko for, at incitamenterne i aftalen ikke er tilstrækkelig høje til, at det kommer til at ske. Det skyldes blandt andet, at tilskuddet til skovrejsning i aftalen kan være for lavt, fordi det ikke kun er den landbrugsjord med lavest indtjening, som skal udtages.

Klimarådet kvitterer i notatet for, at regeringen i klimaprogrammet har stort fokus på implementeringen, og hvordan man kan imødegå risiciene. Uden at regeringen dog har en plan B for at opfylde 2030-målet. 

Manglende fokus på langsigtede klimamål

Klimarådet fremhæver i sin kommentering, at regeringens klimaprogram ikke fokuserer på de langsigtede klimamål. Mens der er stort fokus på 70-procentsmålet i 2030, mangler programmet overvejelser om, hvordan Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050, sådan som regeringsgrundlaget lægger op til.

”Vi har brug for en strategi, der rækker længere frem end 2030. Hvis vi skal nå de langsigtede klimamål, skal vi begynde at planlægge nu,” siger Peter Møllgaard. Strategien bør blandt andet have fokus på arealplanlægning, udbygning af energiinfrastruktur samt forskning og innovation.

Tidlig planlægning er vigtig. For eksempel tager det lang tid, før nye træer vokser sig store og suger store mængder CO2 til sig. Hvis man skal have den optimale effekt i 2050, bør der derfor ske en samlet arealplanlægning allerede nu. Peter Møllgaard understreger dog også, at der skal være plads til fleksibilitet i den langsigtede planlægning.

”Meget kan nå at ændre sig i tiden frem mod 2045 og 2050, og strategien bør løbende tilpasses i takt med ny viden og teknologi,” siger han.

Danmarks høje forbrugsbaserede klimaaftryk behandles ikke

Klimarådet efterspørger også, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk får en mere fremtrædende rolle i klimaprogrammet. Det forbrugsbaserede klimaaftryk medregner alle udledninger, som danskernes forbrug forårsager i både ind- og udland. Det samlede klimaaftryk fra dansk forbrug var 64 mio. ton CO2e i 2022, hvilket er mere end 50 pct. højere end Danmarks samlede territoriale drivhusgasudledninger. På trods af de store udledninger forbundet med danskernes forbrug fremlægger klimaprogrammet ingen indsatser, som eksplicit har til hensigt at sænke det forbrugsbaserede klimaaftryk.

Regeringen fremhæver ellers i sit regeringsgrundlag, at den vil nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb og undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug. Klimarådet har også tidligere anbefalet, at der opsættes et pejlemærke for forbrugsaftrykket. 

”Vi vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats,” siger Peter Møllgaard.