Analyse: Datacentrene udfordrer den grønne omstilling

Nyhed
11. april 2019

IT-giganter som Facebook, Apple og Google har alle planer om at opføre store datacentre i Danmark, og anlægsarbejdet er i gang flere steder. Datacentrene får et massivt elforbrug, som kræver betydelige investeringer i vindmøller og solceller, hvis det skal dækkes af grøn strøm.  I en ny analyse ser Klimarådet nærmere på, hvad de kommende datacentre vil koste samfundet, hvis vi vil opretholde vores ambitioner for den grønne omsstilling.

Datacentre bruger el til drift af deres IT-udstyr og køling af deres servere. Bare ét stort datacenter har et elforbrug på op imod 4 pct. af det samlede danske elforbrug, og om 10 år forventes datacentre at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 pct. Det er afgørende for klimaet, at dette store elforbrug så vidt muligt forsynes fra vedvarende energikilder, så efterspørgslen efter lagring og processering af data ikke belaster klimaet unødigt. Skal datacentrene forsynes med grøn strøm vil det i 2030 koste samfundet 400 mio. kr. om året. Dette beløb skal holdes op imod de fordele i form af fx jobs og viden, som datacentrene potentielt kan bibringe Danmark.

Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling. Hvis vi ikke er påpasselige, risikerer vi, at datacentrenes strøm kommer fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet. Derfor har Klimarådet fokus på dette område. Klimarådets analyse viser, at som udviklingen tegner nu, vil datacentrene belaste samfundet med en årlig udgift, der i 2030 når i omegnen af 400 mio. kr.,” udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Flere datacentre kræver mere vedvarende energi

Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra sommeren 2018, at 55 pct. af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Dette mål indebærer, at når datacentrene øger det samlede energiforbrug herhjemme, skal vi også øge produktionen af vedvarende energi. Og for at gøre dette, viser Klimarådets analyse, at det især kræver udbygning med mere havvind. I det mest sandsynlige fremtidsscenarie vurderer rådet, at de kommende datacentre isoleret set kræver opførelse af to havvindmølleparker.

Datacentrene betaler elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger, og lægges disse elementer sammen, er der ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på ca. 400 mio. kr. Denne regning skal betales af det øvrige samfund og illustrerer, at havvind stadig i 2030 har brug for statslig støtte i tillæg til den elpris, investorerne kan opnå på markedet. Støtten betales fra 2022 af statskassen, når PSO-afgiften ikke længere optræder på elregningen.

Datacentrene bør opfordres til at bidrage til den grønne omstilling

Facebook, Apple og Google har alle fremlagt planer til at sikre, at deres datacentre forsynes med grøn strøm. Det er glædeligt, at selskaberne på den måde tager deres klimaansvar på sig. Planerne er dog i mange tilfælde stadig uspecifikke, og skal selskabernes frivillige initiativ for alvor hjælpe omstillingen her til lands, peger Klimarådet på, at datacentrene bør engagere sig i danske projekter for vedvarende energi, som ikke søger om offentlig støtte. På den måde fås enten mere vedvarende energi for de samme penge eller den samme vedvarende energi for færre penge.

Når datacentrene udtrykker ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, er det vigtigt, at regeringen holder dem fast på deres løfter. Klimarådet er af den opfattelse, at man fra politisk side kan hjælpe det frivillige initiativ på vej ved at melde klart og officielt ud, hvad Danmark har af forventninger til både datacentre og andre store, elforbrugende virksomheder.

Overskudsvarme fra datacentre bør ikke pålægges afgift

Et vigtigt aspekt ved datacentrene er overskudsvarme. Datacentrene producerer store mængder varme, som kan udnyttes i fjernvarmenettet i stedet for at gå til spilde.

Overskudsvarme fra datacentre udgør en perspektivrig og klimavenlig energikilde til fjernvarmen. Det er dog ikke en gratis energikilde. Der skal foretages betydelige investeringer, før datacentrenes overskudsvarme kan varme lokalområdets huse op, og det vil være lokale forhold, der afgør, om det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Derfor skal vi passe på med at stille håndfaste krav om, at overskudvarmen absolut skal udnyttes,” udtaler Poul Erik Morthorst, professor på DTU og medlem af Klimarådet.

Det er afgørende, at overskudsvarmen stilles lige med andre klimavenlige energikilder som fx biomasse og solvarme. De betaler ikke afgift, og det samme bør gælde for overskudsvarme. Folketinget er netop enedes om en aftale på området, så overskudsvarmeprojekter kan få reduceret afgiften fra 25 til 10 kr. pr. GJ, hvis de kan dokumentere, at den proces, der producerer overskudsvarmen, er tilstrækkelig energieffektiv. Klimarådet anbefaler i den forbindelse, at den reducerede sats i stedet sættes til 0 kr. pr. GJ.

  • Analysen Store datacentre i Danmark – Samfundsøkonomiske konsekvenser og krav til øget udbygning med vedvarende energi frem mod 2030 kan downloades i menuen.
  • I menuen kan også downloades det tekniske baggrundsnotat Store datacentres effekt på energisystem og samfundsøkonomi frem mod 2030, som i detaljer gennemgår forudsætninger og resultater i Klimarådets beregninger.
  • Spørgsmål om analysen kan rettes til presse- og kommunikationschef i Klimarådets sekretariat Rasmus Sangild på 41 33 94 95 eller rasmus.sangild@klimaraadet.dk.