Både sort og grøn el skal på elregningen
Danmark og resten af EU er enige om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres markant frem mod 2050. Det kræver en gradvis omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. Elproduktion baseret på vedvarende energi støttes i Danmark via PSO-ordningen (Public Service Obligation), og støtten finansieres via elregningen med den såkaldte PSO-tarif. PSOordningen har altså spillet en helt central rolle i den omstilling af energiforsyningen, som Danmark er i gang med.
PSO-ordningen diskuteres livligt af især to årsager. For det første er den nuværende ordning i strid med EUs statsstøtteregler.For det andet er PSO-omkostningen steget betragteligt gennem de seneste år, hvilket har fået mange til at stille spørgsmålet, om PSOen er ved at løbe løbsk. Diskussionen om PSO var i sidste uge omkring Folketinget, hvor energi-, forsyningsog klimaministeren var kaldt i samråd om den fremtidige finansiering af PSO-omkostningerne.
Der skal findes en ny model for PSO, men man behøver næppe gå særligt drastisk til værks. Klimarådet har netop udarbejdet analysen »Midt i en energiomstilling - udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning«, og et vigtigt resultat er, at omkostningerne selv under pessimistiske forudsætninger ikke ser ud til at løbe løbsk. Samtidig ser det ud til, at der findes en løsning meget lig den nuværende PSO-ordning, som kan godkendes af EU.
PSO-udgifterne er i et vist omfang politisk bestemt, for jo mere vi udbygger med vedvarende energi, f. eks. i form af havvindmølleparker, jo mere støtte udbetales. Men elprisen spiller også en afgørende rolle for størrelsen på PSOomkostningen. Det skyldes, at meget grøn støtte udbetales som forskellen mellem markedsprisen på el og en fast afregningspris til producenterne af grøn strøm.
Omkostningerne til PSO er steget fra godt to mia. kr. årligt i 2006 til mere end otte mia. i 2015. Det skyldes især to forhold. Dels har vi øget antallet af vindmøller, der modtager støtte, og dels er elprisen faldet markant, hvilket har øget behovet for støtte til den enkelte vindmølleejer og til de centrale naturgasfyrede kraㆩvarmeværker. Elprisen er nu langt under det niveau, der er nødvendig for at dække omkostningerne til etablering af nye anlæg til elproduktion, hvad enten de er baseret på fossile brændsler eller på vedvarende energi. Derfor bliver udgiften til vindmøllestøtte større. Klimarådets analyse finder, at udbygningen med vindmøller og faldet i elprisen hver især har bidraget med omtrent halvdelen af stigningen i PSO-omkostningerne.
Klimarådets analyse viser dog også, at der ikke er udsigt til, at PSO-omkostningerne kommer til at løbe løbsk fremover. På længere sigt er der tværtimod udsigt til et betydeligt fald i PSO-omkostningen - selv med en markant større udbygning med vedvarende energi. Teknologiudviklingen vil gøre grøn strøm billigere med tiden, og elprisen må forventes at stige i takt med, at eksisterende konventionelle kraftværker tages ud af drift.
Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, så energiforsyningen skal omstilles til vedvarende energi. Vi bruger to virkemidler til at omstille produktionen af el i en mere grøn retning. Først og fremmest betyder EUs kvotesystem, at der lægges en ekstra pris på kul, naturgas og olie til elproduktion. Desværre er kvoteprisen i dag ikke høj nok til at kunne drive omstillingen alene. Derfor giver Danmark og de andre EU-lande også støtte til vedvarende energi.
Både kvotesystemet og støtten til vedvarende energi bidrager til at omstille elproduktionen i en mere grøn retning, og begge dele er indrettet sådan, at de medfører en merpris ved at producere el. Produceres strømmen på et kulkraㆩværk, dækker salgsprisen på el både købet af kul og betaling for CO2-kvoter. På tilsvarende vis betales støtten til vindmøller i dag af alle kunder over elregningen.Det er samfundsmæssigt set fornuftigt, at de to forskellige måder at drive omstillingen af elproduktionen på betales af elkunderne. På den måde skabes der et markedsbaseret incitament for at omstille til grøn energi. Klimarådet anbefaler derfor, at støtten til grøn strøm fortsat betales over elregningen.
EU vil dog ikke bare lade os fortsætte med den nuværende ordning. Problemet er, at PSO-støtten kun gives til grøn strøm produceret i Danmark, mens finansieringen (PSOtariffen) pålægges alt dansk elforbrug, uanset om strømmen er produceret i Danmark eller udlandet. Vi er derfor nødt til enten at gøre noget ved måden, vi udbetaler støtte på, eller ved måden hvorpå vi finansierer den.
Kigger vi ud i Europa, er der mindst to relevante løsninger, vi kan lade os inspirere af. Tyskland har samme juridiske problem som Danmark. Meget tyder på, at Tyskland fortsætter med at finansiere grøn strøm med et pristillæg til elprisen, men samtidig åbner for, at virksomheder i andre EU-lande kan deltage i tyske udbud af eksempelvis vindmøller eller solceller, der opstilles i andre EU-lande med kabelforbindelser til Tyskland. I Tjekkiet betales støtten via et fast gebyr pr. elkunde, hvor gebyret dog er højere for store end for små kunder. Den tjekkiske model er allerede godkendt af EU, og den tyske model vil sandsynligvis også kunne godkendes.
En anden mulig løsning kunne være at lægge finansieringen af støtten til vedvarende energi over på finansloven, som det er foreslået fra flere sider, men det er en tvivlsom ide. Støtten til grøn strøm er en reel omkostning ved elproduktion og bør derfor som nævnt betales af elkunderne. Dertil kommer, at en finansiering over finansloven risikerer at skabe større usikkerhed om de politiske rammer for den vedvarende energi, hvis støtteudgiجمي擹erne skal genforhandles fra år til år. Denne risiko vil afspejle sig i større krav til det forventede afkast hos de investorer, der skal stå for udbygningen med vedvarende energi. Det vil øge støttebehovet og fordyre den grønne omstilling. Ender PSO-omkostningen alligevel på finansloven, vil det være afgørende, at der skabes stabile og sikre rammer for finansieringen af den grønne omstilling. Det kræver, at man politisk forpligter sig til at sikre finansiering af den nødvendige udbygning med vedvarende energi, indtil de almindelige elpriser, kvotemarkedet og den teknologiske udvikling forhåbentlig overflødiggør støtte.
Men er el ikke for hårdt beskattet med både PSO-tarif og den almindelige elafgift? For el til bestemte anvendelser er det utvivlsomt rigtigt. Problemet er især afgiften på el til opvarmning, som det blev påpeget i Klimarådets første rapport, og som rådet ser nærmere på i den kommende rapport i juni. Dette problem bør dog håndteres ved målrettede afgiftsnedsættelser og ikke med en generel og meget dyr lempelse ved at flytte PSO-støtten over på finansloven. En finanslovsløsning vil betyde et brud med det sunde brugerbetalingsprincip, hvor elkunderne betaler alle omkostningerne ved at producere strøm. Vælger man alligevel finanslovsløsningen, bør man sørge for, at støttebeløbet til grøn el ikke skal til genforhandling hvert eneste år. Stabile rammer for den grønne omstilling er nemlig en afgørende forudsætning for, at omstillingen sker billigst muligt til gavn for hele samfundet.
(Debatindlæg bragt i Berlingske d. 13.04.2016)
