Energibesparelser i bygninger er afgørende for den grønne omstilling

Af Per Heiselberg, Medlem af Klimarådet og professor ved Aalborg Universitet

Udfordringen ved at reducere drivhusgasudledningerne og nå til et klimaneutralt samfund senest i 2050 kræver en ambitiøs omstilling i alle sektorer. For at løse denne udfordring skal vi både effektivisere vores nuværende energiforbrug og omstille til nye energikilder og nye praksisser.

Et generelt lavere energiforbrug reducerer i sig selv omkostningerne for samfundet til udbygning med vedvarende energi og udbygning af ny infrastruktur til el og varme.  

For at nå målet om 70 procent reduktion i drivhusgasudledningerne i 2030, anbefaler Klimarådet en ambitiøs udfasning af olie- og gasfyr samt en omstilling til vedvarende energi i de kollektive forsyninger. 

Renovering kan reducere omkostninger 
I takt med at andelen af fossile brændsler i energiforsyningen bliver mindre, vil potentialet for drivhusgasreduktioner ved energibesparelser naturligvis tilsvarende reduceres, men der er endnu ikke tale om en fossilfri el- og varmeproduktion.

Der er således fortsat et klimamæssigt argument for at energirenovere vores bygninger. 

Flere analyser viser, at en balanceret renoveringsindsats kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling betydeligt, og at bygninger i Danmark generelt energirenoveres i et lavere tempo, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt.

Dette er især tilfældet i den offentlige sektor, hvor vi har et renoveringsefterslæb på skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger. Regeringen har grundet coronakrisen ophævet kommunernes anlægsloft i 2020 og hævet beløbet i 2021, og dette kan udgøre et skridt på vejen.

God balance
I Klimarådets analyse om 70-procentsmålet anbefaler rådet, at det bør undersøges, om investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima kan undtages permanent fra anlægsloftet, hvis investeringerne betaler sig hjem inden for en given årrække. 

På den anden side findes der også meget dyre energirenoveringer, som ikke bør igangsættes på baggrund af et ønske om at opfylde klimamålsætningerne på en billig måde. Det er derfor også vigtigt med en god balance, som ikke går for langt med krav til bygningsrenovering. 

Foruden de direkte energibesparelser, der kan ses på varmeregningen, påvirker energirenovering af bygninger mange aspekter af vores samfund og hverdag. Jeg vil her gerne fremhæve fire vigtige forhold. 

Energibesparelser kan være meget værd 
For det første vil et reduceret energiforbrug i bygninger have en række fordele i energisystemet. Det kræver en betydelig andel af Danmarks samlede energiforbrug at opvarme bygningerne.

Ved at reducere forbruget opnår vi effektivitetsforbedringer både i den individuelle opvarmning og i el- og fjernvarmeforsyningen og kan spare omkostninger til udbygning af infrastruktur inden for el og varme.

Lavere temperaturkrav til vandet i radiatorerne giver også bedre muligheder for at bruge vedvarende energikilder.

Som et andet forhold bør renoveringsindsatsen også ses i et bredere livscyklusperspektiv. Der udledes drivhusgasser både i produktionen af energi, herunder også den grønne af slagsen, da produktionen af energianlæg også udleder drivhusgasser, såvel som i produktionen af materialer til brug for energirenoveringer.

Den grønneste energi er således ikke nødvendigvis den energi, vi ikke bruger. Det afhænger af en lang række forhold. Derfor er fokus på hele værdikæden og på hvilke bygningsmaterialer, der anvendes, absolut nødvendig.

Gode jobeffekter og forbedret sundhed 
For det tredje repræsenterer en øget energirenoveringsindsats et politisk håndtag med gode jobeffekter. Dette kan derfor udgøre et vigtigt element i en grøn genopretning af økonomien. Dette understreges også af EU-Kommissionen i den nyligt fremlagte strategi om en ’Renovation Wave’ i Europa.

For det fjerde vil en større indsats med bygningsrenovering desuden have en positiv effekt på indeklimaet med forbedret sundhed, bedre indlæringsevne i skolerne og højere produktivitet på arbejdspladserne som følge.

’Når nu vi er i gang…’
Energirenoveringer er betydeligt billigere at foretage, når bygninger i forvejen renoveres eller forbedres. Da vinduer, mursten og andre bygningskomponenter generelt har en lang levetid, opstår muligheden sjældent. Forpasser vi muligheden nu, kommer næste mulighed – eller vindue – først om mange år og potentielt først efter 2050.

Det er afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling, at vi kontinuerligt og vedholdende foretager energirenoveringer i den del af de danske bygninger, hvor det kan hjælpe til at nå vores klimamål på en omkostningseffektiv måde.

Debatindlægget blev bragt i Altinget d. 4. november 2020 og kan læses her.