Grøn omstilling af ’biler, bønder og boliger’ skal i gang
Danmark er kommet langt med at gøre produktion af el grøn, men nu skal vi også omstille resten af økonomien. Det betyder, at vi blandt andet skal tage fat på udledningerne i transport og landbrug, som det historisk har været svært at reducere. Klimarådet analyserer i rapporten Omstilling frem mod 2030 – byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger 20 forskellige elementer i omstillingen, der kan reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren. Ud af de 20 omstillingselementer har Klimarådet prioriteret en pakke med 11 omstillingselementer, der kan bidrage til en omkostningseffektiv omstilling frem mod 2030. Klimarådets analyse viser, at kravet fra EU kan opfyldes uden reelle meromkostninger for det danske samfund.
“Klimarådet har prioriteret de forskellige elementer i omstillingen ud fra prisen for samfundet frem mod 2030, men også set på, om tiltagene peger i retning af det lavemissionssamfund i 2050, som klimaloven sætter som mål. Der er mange oplagte tiltag på energiområdet, men det er vigtigt, at vi ikke glemmer transport og landbrug. Disse sektorer skal i gang inden 2030, hvis vi skal nå målet i 2050 på en omkostningseffektiv måde,” siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.
Klimarådet peger på en bred vifte af gode initiativer
Ikke-kvotesektoren omstilles mest hensigtsmæssigt ved at inddrage alle delsektorer. I transporten peger Klimarådet på elbiler i personbiltrafikken og gas som alternativt drivmiddel til den tunge transport. I landbruget bør man satse på at sænke udledningen af metan fra husdyrgødningen ved forsuring af gyllen eller bioforgasning. Ligeledes kan man skifte til mindre intensive afgrøder som fx energipil. På energiområdet bør vi dels satse på energieffektiviseringer i bygningsmassen og i produktionserhvervene og dels gå efter af at reducere forbruget af olie og gas til opvarmning ved at skifte til grønne teknologier som eldrevne varmepumper, solvarme og i mindre omfang træpillefyr. Klimarådets 2030-klimapakke ser ud som følger:
- energirenovering af bygninger
- individuelle varmepumper
- energieffektivisering i produktionserhvervene
- gas i tung transport
- store varmepumper i fjernvarmen
- solvarme
- forsuring af gylle fra landbruget
- elbiler
- energipil
- træpillefyr
- biogas i naturgasnettet
Danmark bør omstille mere inden 2030, end EU kræver
Kravet fra EU betyder reelt kun, at Danmark skal reducere sine samlede udledninger over perioden fra 2021 til 2030 med 4 pct. i forhold til det niveau, man forventer med den nuværende politik. Det er et moderat krav, og derfor anbefaler Klimarådet, at Danmark sigter efter at reducere mere, end EU-kravet tilsiger.
Det kan forhindre, at vi bremser omstillingen indtil 2030 for så at skulle opskrue tempoet voldsomt efter 2030. En sådan ujævn omstilling vil med al sandsynlighed være unødig dyr. Det betyder også, at der ikke er grund til at bruge de muligheder, EU giver Danmark for at købe os til et mindre reduktionskrav. Det vil blot udskyde den nødvendige omstilling, hvilket er uklogt.
Det globale drivhusgasbudget tilsiger skærpede klimamål
Danmarks omstilling skal ses i et globalt perspektiv. Kloden har kun et begrænset drivhusgasbudget til rådighed, hvis opvarmningen skal holdes under 2 grader, og fortsætter vi den nuværende udvikling, er budgettet brugt allerede omkring 2037. Den internationale klimaaftale fra Paris er et skidt i den rigtige retning, men de indmeldte løfter er – selv med USA’s deltagelse – langt fra tilstrækkelige.
Derfor er det sandsynligt, at EU vil skærpe sine klimamål, og det vil betyde skrappere klimakrav til Danmark. Derfor er det et udtryk for rettidig omhu, at Danmark allerede nu planlægger efter at omstille hurtigere, end vi er forpligtet til over for EU.
Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger samt tilhørende indstiksnotat og faktaark kan downloades i menuen.
