Tænk udfordringer sammen for at nå klimamålsætningen

Danmark har ligesom resten af EU en politisk målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser fra alle sektorer med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. De enkelte medlemslande skal hver især bidrage til at opfylde den europæiske målsætning, og det betyder, at drivhusgasudledningen fra dansk grund skal være reduceret med op til 95 pct. i 2050.

Allerede i 2030 har Danmark en EU-reduktionsforpligtelse uden for kvotesektoren, der vedrører udledningerne fra landbrug, transport, bygninger, individuel opvarmning og affald. Hvor stor den endelige forpligtelse bliver, er endnu uvist, men da de nationale reduktionsbyrder fordeles i forhold til de enkelte landes bruttonationalprodukt under hensyntagen til omkostningseffektivitet, forventes Danmark at få en forpligtigelse på op mod 40 pct. for ikke-kvotesektoren.

Landbruget står for ca. en tredjedel af udledningerne i ikke-kvotesektoren, og afhængigt af reduktionen i de resterende sektorer under ikke-kvotesektoren vil landbruget få en væsentlig reduktionsforpligtelse i perioden 2020-2030 i forhold til 2005. Dette vil betyde en betydelig udfordring for landbruget, som med nuværende omfang og sammensætning af produktionen vil kræve store investeringer i teknologiske reduktionstiltag. Det er dog ikke sikkert, at nye teknologier kan klare det hele, og måske skal yderligere tiltag tages i brug.     

Kødproduktion medfører store udledninger

Blandt de ting, man kunne gøre som supplement til teknologiske løsninger, er tiltag, der kan skubbe sammensætningen af landbrugsproduktionen i en mere klimavenlig retning, herunder forholdet mellem vegetabilsk og animalsk produktion. Kødproduktionen udgør generelt en stor negativ post på klimakontoen.

Drivhusgasudledningen fra landbruget er både direkte og indirekte forbundet med produktionen af dyr. Det danske landbrug har tre store udledningskilder: 1) dyrenes – særligt drøvtyggeres - fordøjelse (34 pct.), 2) gylle- og gødningslagre (28 pct.), og 3) gødningsanvendelse på landbrugsjorden (37 pct.). Det betyder, at en tredjedel af udledningen fra landbruget stammer direkte fra dyreholdet. Dertil kommer udledningen fra gylle- og gødningslagrene, hvor dyreholdet også tilskrives en væsentlig andel.

En landbrugsproduktion med et mindre dyrehold ville samtidig ændre på sammensætningen af de afgrøder, der dyrkes. 80 pct. af de afgrøder, der pryder de danske marker i dag, produceres til foderformål. Færre dyr i landbruget kunne derfor frigive areal til at producere nye afgrøder til fødevareformål. Der vil dog stadig være en udledning forbundet med at dyrke jorden, men her kan både afgrødevalg og teknologiske tiltag spille en vigtig rolle.

Verden ændrer sig – også efterspørgslen

Den vestlige verden oplever i dag en stigende interesse efter en mere plantebaseret kost. Blandt andet har flere danske supermarkedskæder meldt ud, at de mærker en stigende interesse efter varer produceret uden kød. Såfremt denne tendens fortsætter og spreder sig, vil det danske landbrug med en øget produktion af plantebaserede fødevarer komme på forkant med denne tendens og samtidigt stå stærkere på det globale marked.

Der vil under alle omstændigheder skulle benyttes teknologiske tiltag til reduktioner af landbrugets udledninger, men i forhold til supplerende tiltag kan udfordringerne med fordel tænkes sammen. På den ene side står Danmark over for en skrap reduktionsmålsætning, og som produktionen ser ud nu, omfatter den i høj grad dyreholdet. På den anden side er der en voksende interesse fra forbrugerne efter plantebaserede fødevarer. Ved allerede nu at omstille til en mere klimavenlig produktion af fødevarer med mindre kød vil det danske landbrug bedre kunne imødekomme kravene fra EU i 2030 og ovenikøbet bidrage til at fremtidssikre den danske landbrugsproduktion.

(Indlæg bragt i Landbrugsavisen d. 20.05.2016)