Rådsmedlem

Marie Münster

Marie Münster er professor i Energisystemanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet siden 2018. Hun forsker i matematisk modellering af energisystemer, herunder hvordan det kan lade sig gøre at overholde Parisaftalen med færrest mulige omkostninger. Dette indebærer forskning i integration af fluktuerende vedvarende energikilder (vind og sol) via sektorkobling og fleksibilitet i systemet i form af fleksibel produktion og forbrug, lagre og transmission. Et andet forskningsfelt er produktion af grønne brændstoffer til den maritime sektor og luftfart.

Marie har været medlem af Klimarådet siden marts 2023.

Ekspertise-, arbejds- og forskningsområder

Matematisk modellering af energisystemer
Integration af fluktuerende vedvarende energi inklusive havvind og energiøer
Sektorkobling og fleksibilitet
Bæredygtig udnyttelse af affald og restbiomasse
Produktion af grønne brændstoffer inklusive PtX
Scenarieanalyser af fremtidige storskala energisystemer 
Grøn omstilling i den maritime sektor

Andre aktiviteter og tilknytning til øvrige organisationer

Lead Author IPCC (AR7, WGIII, kapitel 14)
Medlem af Climate Advisory Board, École Polytechnique
Medlem af Maritime DTU Orients Fond referee panel
Medlem af Følgegruppe for Teknologikataloger, Energistyrelsen