Danmarks klimamål

Parisaftalen sætter som mål, at den globale opvarmning skal holdes et ”stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.” Det er ikke muligt entydigt at konkludere, om Danmarks klimamål er i overensstemmelse med dette globale mål. Konklusionen beror på tre præmisser: Hvordan skal Parisaftalens mål fortolkes? Hvor sikker vil man være på at nå målet? Og hvad bør Danmarks rimelige bidrag til at nå målet være?

Det er centralt, hvordan Parisaftalen fortolkes. Hvis temperaturen ikke på noget tidspunkt må overstige 1,5 grader, kan Danmarks klimamål ikke siges at være i overensstemmelse med Parisaftalen, uanset hvilke andre præmisser der lægges til grund. Men hvis det tillades, at opvarmningen midlertidigt må overstige 1,5 grader, mod at den falder til under 1,5 grader inden 2100, kommer de danske mål inden for skiven. Det kræver dog, at vi accepterer, at risikoen for, at verden ikke overholder målet, er 50 pct. Samtidig bygger konklusionen på et princip om, at verdens lande må udlede den samme mængde drivhusgasser pr. indbygger.

Parisaftalen pålægger de rige lande at tage det største ansvar i klimakampen. Man kan argumentere for, at rige lande som Danmark bør gøre mere, end hvad et princip om samme udledninger pr. indbygger tilsiger. Afhængigt af hvor stort et yderligere ansvar Danmark bør påtage sig, bliver konklusionen hurtigt, at de nuværende danske klimamål ikke er i overensstemmelse med nogen fortolkning af Parisaftalens temperaturmål.

Find hele analysen under downloads.