Vurderingsnotat — Offentliggjort den 7. maj 2020

Grøn omstilling i en genopretningstid

Coronakrisen har sat de fleste økonomier rundt omkring i verden i stå. Det gælder også for Danmark, hvor Nationalbanken forventer et fald i bruttonationalproduktet på mellem 3 og 10 pct. i 2020. Dette kommer til at medføre stigende arbejdsløshed, konkurser og lignende. For at få gang i økonomien igen er der brug for at stimulere dansk økonomi, når samfundet åbner efter sundhedskrisen. Vi må dog ikke glemme, at verden også før coronakrisen stod over for en meget stor udfordring i form af klimaforandringerne.  

De politiske partier i Danmark blev i 2019 enige om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Klimarådet har vurderet, at dette mål ser ud til at være i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.

Klimakrisen er på ingen måde afblæst og derfor haster det med en række klimapolitiske tiltag, der kan bringe den grønne omstilling videre. For at nå i mål i 2030 skal der vedtages en bred vifte af tiltag snarest muligt, hvis tiltagene skal nå at få tilstrækkelig effekt inden 2030. Udvikling og demonstration af nye teknologier tager tid og kan næppe blive sat i gang og få effekt i løbet af få år. Ligeledes er der behov for at skabe klarhed om fremtidens rammevilkår, så virksomhederne allerede i dag kan se fordelene i at investere i den grønne omstilling. Endelig betoner aftalen om den nye klimalov behovet for at reducere de danske drivhusgasudledninger på kort sigt og inden 2025, hvilket kræver handling nu.

Klimahandling og økonomisk genopretning bør tænkes sammen

Den forestående genopretning bør have et tydeligt grønt fokus, så der ikke overinvesteres i sort teknologi og adfærd for at få gang i økonomien, som så senere skal erstattes af grønne investeringer. Det er omkostningseffektivt at forsøge at løse økonomisk genopretning og grøn omstilling samtidigt, så man ikke udskyder den grønne omstilling og skubber regningen og drivhusgasudledningerne foran sig.

Stimuli bør så vidt muligt rettes mod grønt forbrug og grønne investeringer som fx varmepumper, energieffektiviseringer og vindmøller.  I det omfang regeringen tilstræber en genopretning af den del af økonomien, der i særlig grad medfører udledninger af drivhusgasser og derved fremskynder de menneskeskabte klimaforandringer, er det vigtigt, at der også i de tilfælde tages højde for omkostningseffektivitet, således at penge brugt på genopretning ikke er spildte i løbet af en årrække. Klimarådet opfordrer derfor regeringen til at inddrage klimaperspektivet i vurderingen af genopretningstiltag, uanset om disse har til hensigt at bidrage til den grønne omstilling eller alene har til hensigt at skabe økonomisk vækst.

Klimarådet fremlægger i dette vurderingsnotat en grøn genopretningspakke med initiativer, der både kan stimulere dansk økonomi og er nødvendige for omstillingen frem mod 70-procentsmålet allerede om ti år. Tiltagene er sammensat med udgangspunkt i Klimarådets analyser i rådets seneste rapport, Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, fra marts 2020. Derudover vurderer notatet et udsnit af andre tiltag til grøn genopretningspolitik, som erhvervsorganisationer og tænketanke har foreslået de seneste uger. Tiltag herfra kan supplere Klimarådets pakke.

Coronakrisen giver anledning til nye arbejdsvaner

Under nedlukningen af Danmark har mange danskere være nødsaget til at ændre deres daglige vaner. I gennemsnit er trafikken for personbiler faldet med ca. 40 pct. Daglige flyafgange fra Københavns Lufthavn er faldet fra 400-500 før lukningen af Danmark til under 10 flyvninger om dagen i en periode i april. Samtidig er der en stigende brug af digitale mødeløsninger som fx Skype, Zoom, Microsoft Teams og lignende. Transportens drivhusgasudledninger er derfor faldet markant under coronakrisen.

Klimaforandringerne løses ikke ved, at den tvungne sociale distancering fortsætter. Men for mange virksomheder og borgere kan den nye situation åbne øjnene for, hvad fx videomøder kan bruges til, og at de i nogle situationer kan være et effektivt alternativ til fysiske møder. Hvis blot en del af de nye vaner med virtuelle møder, hjemmearbejde og mindsket transport fastholdes, kan det medføre varige og væsentlige udledningsreduktioner. Det kan få betydning for behovet for at udvikle og påvirke morgendagens klimapolitik og ikke mindst de interne rutiner i både private virksomheder og offentlige institutioner. Klimarådet opfordrer ledere og arbejdsgivere til at have et fortsat fokus på de digitale muligheder.

Danmark bør presse på for, at EU’s klimapolitik ikke går i stå under krisen

Ligesom dansk klimapolitik ikke må gå i stå under coronakrisen, er det samme tilfældet for klimapolitikken i EU. EU-Kommissionen lægger op til, at der bruges betydelige summer på genopretning af europæisk økonomi, og her er det meget væsentligt, at disse penge sammen med landenes individuelle hjælpepakker og statsstøtte bliver investeret i fremtidens grønne teknologier og systemer. Samtidig bør den nye Kommission fortsætte med det lovforberedende arbejde på klimaområdet, så EU ikke kommer bagud. Hvis klimapolitikken udskydes, bliver det sværere at nå et ambitiøst 2030-mål, som Kommissionen ellers lægger op til, og det bliver dyrere at nå det danske 2030-mål, hvis ikke klimapolitikken i EU følger med.

Klimarådets samlede vurdering

Klimarådet vurderer, at følgende hensyn bør tages i betragtning i en akut klimapolitik med fokus på både 70-procentsmålet og grøn genopretning:

  • På kort sigt er der trods den økonomiske og sundhedsmæssige krise et stort behov for snarest at træffe beslutning om en række klimapolitiske tiltag, som er helt oplagte, for at vejen mod 70 pct. reduktion i 2030 ikke bliver unødigt dyr og forsinket. Vi må nu og her således ikke glemme den langsigtede opgave med at løse klimakrisen, og et evt. bredt politisk ønske om at handle hurtigt i den aktuelle økonmiske krise skal derfor tænkes sammen med klimatiltag på den helt korte bane.
  • Der bør laves en genopretningspakke, der prioriterer grønne tiltag, der også kan stimulere udbud og efterspørgsel efter grønne varer. Af sådanne tiltag kan nævnes øget fokus på energirenovering, udbygning af ladeinfrastruktur til elbiler, lavere afgift på elvarme og annoncering af en fremtidig højere afgift på drivhusgasser, så virksomhederne allerede nu prioriterer grønne investeringer. Klimarådet har gennemgået rapporten fra marts og gennemført en vurdering, der leder til en udvalgt pakke med konkrete tiltag, der alle har en positiv effekt på snarlig økonomisk genopretning. Men det er meget vigtigt at understrege, at denne pakke af tiltag langt fra bringer Danmark til 70 pct. reduktion i 2030, og at der derfor snarest skal sættes mange flere initiativer i søen.
  • Også andre aktører har bidraget med forslag til grøn genopretning. Det er værd at se nærmere på idéer om fx at sænke den generelle elafgift og at stimulere klimavenlig oplevelsesøkonomi som supplement til Klimarådets pakke. Mange aktører ønsker generelt mere støtte til grønne investeringer, hvilket umiddelbart kan være klogt under den nuværende økonomiske krise, men det er vigtigt, at tilskud ikke bliver grundlaget for den grønne omstilling i et længere perspektiv, da det vil øge finansieringsbehovet og dermed øge presset for højere skatter og afgifter.
  • Den europæiske klimapolitik har stor betydning for dansk klimapolitik. Når Danmark presser på for en grøn europæisk genopretning og for et forhøjet ambitionsniveau i EU’s klimamål, øges chancen for at gøre den grønne omstilling billigere i Danmark.
 

Læs det fulde notat ved at åbne pdf-filen i sidemenuen til højre.