Der skal ikke spilles roulette med den grønne omstilling
Vismændene skrev i seneste uge i en kronik i JP, at EU’s system for CO2-kvoter alene skal klare den grønne omstilling af elproduktionen. Og kan kvotesystemet ikke det, skal vi ifølge vismændene neddrosle de danske ambitioner. Det er næsten det samme som at satse hele butikken på et tilfældigt tal ved roulettebordet.
I Danmark har vi et mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Et mål, der er bred politisk opbakning til, og som stemmer overens med EU’s mål om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 pct. i 2050. Kvotesystemet var tænkt som et vigtigt middel til at nå dette mål, men der har ikke været politisk vilje til at bruge det effektivt. Der er i dag et kæmpeoverskud af kvoter, og ifølge regeringens egen afgiftsanalyse er der risiko for, at der selv efter 2030 fortsat vil være et kvoteoverskud.
Vismændene mener, at EU’s kvotesystem kan drive omstillingen af elproduktionen. Kvotesystemet er principielt et rigtig godt værktøj til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra elproduktionen, men det kan næppe sikre den komplekse omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler inden 2050. Mange EU-lande, bl.a. Danmark, giver derfor støtte til udbygning med vedvarende energi.
Hvis al el i 2050 skal produceres med vedvarende energi, skal udbygningstakten med vindmøller eller anden grøn elproduktionskapacitet øges markant. Der skal udbygges med ca. 700 MW grøn elkapacitet om året frem til 2050, hvilket er mere end dobbelt så meget om året som i perioden 2012-22. Indpasning i elsystemet af en betydelig mængde vindmøllestrøm er en stor opgave, da strømmen bogstaveligt talt produceres, som vinden blæser. Det vil derfor give store problemer, hvis vi venter til sidste øjeblik inden 2050 med omstillingen i stedet for at løse problemerne hen ad vejen.
Resten af verden er i gang
Det er ikke bare i Danmark, at opgaven tages alvorligt. Verdens ledere gav på COP21 i Paris hinanden hånden på at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader. Det kræver handling, og rundt omkring i verden er man begyndt at tage opgaven alvorligt.
Man kan selvfølgelig bruge tiden på at diskutere, om kvotesystemet kommer til at virke, men man kan også vælge at tage fat på den egentlige opgave med det samme. Vismændene har selv vist, at det ikke vil koste alverden at omstille til et fossilfrit samfund – heller ikke i kvotesektoren. Så lad os nu smøge ærmerne op og øge tempoet i den grønne omstilling. Danmarks opgave bliver ikke mindre af at vente.
(Debatindlæg bragt i Jyllandsposten d. 24. juni 2016)
