Formand for Klimarådet: Her er Danmarks rolle i dette århundredes største udfordring

Debatindlæg
9. juli 2019

Et mål om 70 pct. reduktioner kræver, at vi for alvor kommer i gang med at nedbringe vores udledninger af drivhusgasser i det kommende årti. Det er særligt vigtigt, at Danmark kommer i gang med at reducere udledningerne fra transport, landbrug, industri og de bygninger, der er opvarmet med olie- og naturgasfyr, skriver formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Sommeren er over os, og det har allerede medført adskillige lange, varme dage. Igen i år tyder meget på, at vi får en varm sommer. Vi har efterhånden vænnet os til løbende at blive præsenteret for nye varmerekorder, og de seneste fire år er da også de varmeste år på kloden, der er målt siden midten af 1800-tallet. Vi ved fra klimavidenskaben, at stigende temperaturer ikke bare kan tilskrives tilfældigheder og naturlige variationer. Klimaet er under forandring som følge af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, som hæver temperaturen på kloden.

En markant stigning i den globale temperatur vil ændre verden, som vi kender den. Derfor indgik verdens ledere i 2015 i Paris en aftale om at »begrænse temperaturstigningen til et stykke under to grader med sigte på at holde temperaturstigningen under 1,5 grader«. Dette mål skal forhindre, at vi når ud over det punkt, hvor verden forandres til uigenkendelighed.

FNs klimapanel, IPCC, udgav i oktober 2018 en rapport, som har to vigtige budskaber. For det første er der nu klarhed om, at der er betydelig forskel på, om temperaturstigningen bliver 1,5 eller to grader. Ved to graders temperaturstigning er der blandt andet større risiko for tørke og tropiske cykloner, og meget tyder på, at konsekvenserne af temperaturstigninger vil være ujævnt fordelt på tværs af kloden. Eksempelvis vil temperaturstigningen være betragteligt højere i arktiske områder.

Det andet vigtige budskab er, at det heldigvis stadig kan lade sig gøre at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Men det kræver, at vi handler nu. Ifølge IPCC vil vi kunne bremse den menneskeskabte påvirkning af klimaet, hvis det lykkes verden som helhed at opnå klimaneutralitet i midten af dette århundrede. Det vil sige, at de få menneskeskabte udledninger, der måtte være til den tid, skal kompenseres ved, at vi samtidig fjerner CO2 fra atmosfæren.

Indtil vi opnår klimaneutralitet, ophobes klimagasserne i atmosfæren. Jo større ophobningen bliver, jo større er behovet for at trække klimagasser ud af atmosfæren, efter at vi har opnået målet om klimaneutralitet, og det har vi i dag ikke tilstrækkeligt velegnede teknologier til. Der er derfor gode grunde til at sætte ind så tidligt som muligt og få mindsket de menneskeskabte udledninger markant i de kommende år.

Hvor meget Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser, er en politisk beslutning. Ifølge den nedskrevne politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre skal Danmark gå forrest i at løse klimakrisen. Sidste år blev hele Folketinget enige om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og nu har de fire partier i fællesskab sat et delmål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Det er set i et internationalt perspektiv et ganske ambitiøst mål.

 

»Et reduktionsmål på 70 pct. drivhusgasser i 2030 kræver, at de forventede udledninger omtrent halveres. Det er en stor opgave, men det er ikke en umulig opgave.«

Ifølge den seneste rapport fra IPCC kan verden som helhed kun udlede en meget begrænset mængde drivhusgasser, hvis vi skal have en chance for at opfylde 1,5 graders målet. Fordeler man eksempelvis disse tilladte udledninger ligeligt ud på alle verdens borgere, skal Danmark i 2030 have reduceret udledningerne af drivhusgasser med i omegnen af 69 til 75 pct. set i forhold til niveauet i 1990. Et mål om 70 pct. kan altså på den baggrund opfattes som Danmarks »fair share« af det globale reduktionsbehov.

Et mål om 70 pct. reduktioner kræver, at vi for alvor kommer i gang med at nedbringe vores udledninger af drivhusgasser i det kommende årti. De udledninger, vi forventer med den hidtil vedtagne politik, vil – som det ser ud nu – i 2030 føre til en samlet udledning på dansk grund på ca. 40 millioner tons såkaldte CO2-ækvivalenter. Et reduktionsmål på 70 pct. drivhusgasser i 2030 kræver, at de forventede udledninger omtrent halveres. Det er en stor opgave, men det er ikke en umulig opgave.

Målet vil kræve en betydelig indsats i alle sektorer. Det er særligt vigtigt, at Danmark kommer i gang med at reducere udledningerne fra transport, landbrug, industri og de bygninger, der er opvarmet med olie- og naturgasfyr. Her er der mange oplagte tiltag, som vi kan sætte i gang allerede i dag.

 

Klimarådet har tidligere anbefalet en række tiltag. Det gælder eksempelvis individuelle varmepumper i stedet for olie- og gasfyr, energieffektiviseringer i produktionserhvervene, energirenovering af bygninger for at mindske det samlede energiforbrug, forsuring af gylle, udtagning af kulstofrige jorder i landbruget, solvarme og store varmepumper i fjernvarmeproduktionen og elbiler som erstatning for benzin- og dieselbiler. Mange af disse tiltag kræver store investeringer, og jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre bliver muligheden for at realisere betydelige drivhusgasreduktioner i 2030. Det er vigtigt, at vi vælger løsninger, der har et langsigtet perspektiv, og at vi undgår løsninger, der nok mindsker udledningerne i Danmark, men risikerer at øge udledningerne på globalt plan.

 

»Det er essentielt, at de klimapolitiske mål opfattes som troværdige, så investorerne har sikkerhed for, at der er et marked for deres grønne investeringer i mange år frem.«

I dag kender vi ikke alle de teknologier og virkemidler, som skal til for at nå i mål i 2030. Et mål om 70 pct. reduktion kræver, at vi sætter vores lid til løsninger, vi ikke kender det fulde potentiale af i dag. Ellers kommer vi næppe udenom meget drastiske omlægninger i vores produktion og vores forbrug. Vi har brug for løbende at blive klogere, så vi skal have fokus på strategisk forskning og udvikling. Vi skal regne på mulighederne i takt med, at markedet og teknologierne udvikler sig. Det er derfor en vigtig opgave løbende at tage bestik af, om Danmark er på rette spor mod at opfylde sine klimapolitiske mål – og hvis ikke det er tilfældet, skal der introduceres ny politik, der styrer Danmark tilbage på rette kurs.

Vi ved, at det nye folketing vil kigge på rammerne for klimapolitikken som en del af arbejdet med en ny klimalov. Den nuværende klimalov fra 2014 har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for klimapolitikken med henblik på at overgå til et klimaneutralt samfund i 2050. Det er vigtigt, at en ny klimalov skaber tydelighed omkring klimapolitikken, så der er stabile rammer for virksomheder og borgere. Det er essentielt, at de klimapolitiske mål opfattes som troværdige, så investorerne har sikkerhed for, at der er et marked for deres grønne investeringer i mange år frem.

For at underbygge troværdigheden af målsætningerne bør man tilstræbe bred opbakning til klimapolitikken. Det gælder både blandt borgere, hvor det er vigtigt at bevare en folkelig opbakning til den grønne omstilling, og i det politiske system, hvor målene bør understøttes af brede forlig i stil med de aftaler, vi har set på energiområdet og som har sikret politisk kontinuitet og givet vished for langsigtede investeringer.

Klimarådet blev sat i verden i forlængelse af vedtagelsen af Danmarks første klimalov og har til formål at give anbefalinger til Danmarks klimapolitik og følge med i Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Klimarådets opgave er at analysere og komme med input til vejen hen mod de mål, som politikerne sætter på Danmarks vegne. Det er også det, som Klimarådet skal gøre, ifølge den nedskrevne politiske forståelse mellem regeringen og dens støttepartier. At nå i mål med 70 pct. reduktion, som den nye regering har sat sig for, bliver ikke nogen nem opgave, men Klimarådet vil gøre sit yderste for at bidrage med uafhængig rådgivning, der kan medvirke til en klog og effektiv grøn omstilling i Danmark.

Kronikken blev bragt i Berlingske den 9. juli 2019.