Klimarådet: Kli­ma­part­ne­re skal tæn­ke i hel­he­der

Debatindlæg
11. februar 2020
DEBAT: 13 klimapartnerskaber skal gives deres bud på, hvordan Danmark løser klimaudfordringerne. Det kræver, at der tænkes i samlede løsninge

Af Peter Møllgaard 

Formand for Klimarådet


Verden står over for enorme udfordringer. At vores fælles klode er under massivt pres, har vi vidst siden 1987, hvor Brundtland-rapporten forklarede, at vi havde et væsentligt problem med udledningen af klimagasser og vores stigende brug af klodens ressourcer.

Vores viden fra Brundtland-rapporten er i mellemtiden blevet bekræftet af en lang række af rapporter fra FN's klimapanel, IPCC, så vores forståelse af klimaudfordringen bygger i dag på et solidt videnskabeligt grundlag. Vi ved også, at udfordringen ikke er blevet mindre siden 1987 - tværtimod!

Aftalen om Danmarks nye klimalov viser, at vi herhjemme tager udfordringen alvorligt, men nu skal der handling bag de ambitiøse klimamål for 2030 og 2050. Regeringen har nedsat 13 klimapartnerskaber, som i øjeblikket er i fuld gang med at udarbejde deres indspil til, hvordan de kan bidrage til, at Danmark kan nå sin klimamålsætning i 2030, hvor et næsten enigt folketing har besluttet at reducere udledningerne med 70 pct.

Energieffektiviseringer

I Klimarådet arbejder vi også på højtryk med vores bud på en vej mod delmålet i 2030, og regeringen vil selv komme med sit udspil til en klimaplan senere i år. Der er rigtig meget i gang i hele samfundet, og det er stærkt opmuntrende at opleve den vilje, der er til at medvirke til at indfri klimamålene. Det er absolut også nødvendigt, hvis vi skal lykkes. Alle sektorer skal bidrage, og vi er nødt til både at samle alle de kendte muligheder op og tænke nyt - ikke kun i nye teknologiske løsninger, men også i mere gennemgribende, systemiske og adfærdsmæssige omstillinger af vores samfund.

Jeg var i starten af dette år inviteret til at holde et oplæg for Partnerskabet for Byggeri, og her blev det understreget, at der er en række initiativer, som vi allerede kender, og som vil kunne reducere de samlede omkostninger ved den grønne omstilling. Det kom ikke bag på mig.

Jeg husker ikke præcist, hvornår jeg første gang så McKinsey's "global greenhouse gas abatement cost curve", men det er mindst tyve år siden. Siden hen er der kommet forskellige versioner til, men elementerne i kurven er de samme. Kurven viser, hvor meget det koster at nedbringe udledningerne af drivhusgasser med forskellige tiltag.

Det overraskende er, at der fortsat både i Danmark og på globalt plan er en række tiltag, som ikke er forbundet med udgifter - det vil sige, de er samfundsøkonomisk og privatøkonomisk rentable. Og i alle de år, kurven har eksisteret, har energieffektiviseringer af bygninger og produktionsvirksomheder været at finde blandt de elementer, som giver mest mening: Det koster ikke verdenssamfundet penge - vi kan tjene på det.

Hvordan hjælper vi?

Vi har altså nogle helt oplagte løsninger på den globale udfordring, men løsningerne er kun i begrænset grad bragt i anvendelse. Så det nærliggende spørgsmål er, hvorfor i alverden hele verden ikke er gået i gang med at implementere energieffektiviseringerne i højere grad? Hvilke barrierer er der for at få bragt disse elementer i spil? Hvordan kan vi komme over barriererne og få sat yderligere skub i energieffektiviseringer? Og hvordan hjælper Danmark andre lande med at plukke de lavthængende frugter først og lære af den indsats, som allerede er gennemført med held i Danmark?

Her har klimapartnerskabet for byggeri gode muligheder for at bidrage både til nedbringelse af udledningerne globalt set, men også i forhold til 2030-klimamålet inden for Danmarks grænser.

Ovenstående spørgsmål er også relevante for andre af partnerskaberne, og klimapartnerskabernes indspil vil være en kærkommen lejlighed til at forholde sig til, hvordan vi gennemfører en omkostningseffektiv grøn omstilling i Danmark, som samtidigt kan være en foregangsmodel for andre lande både i EU og globalt.

Globalt udsyn

Nationale tiltag er naturligvis helt centrale for at nå 70-procentsmålet, men den nye klimalov har også fokus på, hvordan vi herhjemme kan medvirke til, at udledningerne uden for Danmarks grænser reduceres. Sådan får vi størst succes med at medvirke til at løse den globale udfordring, og sådan styrker vi Danmarks førerposition inden for eksport af klimavenlige teknologier.

Vores opfordring til alle partnerskaberne er: Tænk både i reduktionsmuligheder inden og uden for Danmarks grænser.

Hele verden skal i gang med den endelige omstilling væk fra sort energi, og det skal ske på den klogest mulige måde. Der er ingen tvivl om, at Danmark er kommet længere end de fleste andre lande på dette område, og at vi besidder teknologier og knowhow, som kan bringes i spil af andre lande.

Hvis Danmark for alvor skal lykkes med en grøn omstilling, der kan bidrage til at sænke de globale udledninger, skal vi være et eksempel til efterfølgelse.

Kronikken er bragt i Børsen den 11. februar