Midlertidige tilskud kan kickstarte økonomien, men vi kommer ikke uden om en CO2-afgift

Debatindlæg af Klimarådet: Peter Møllgaard (formand), Jette Bredahl Jacobsen, Katherine Richardson, Poul Erik Morthorst, Niels Buus Kristensen, Marie Trydeman Knudsen og Jørgen Elmeskov

Klimapartnerskabernes anbefalinger blev afleveret den 16. marts 2020 og dumpede dermed lige ned i den eskalerende coronakrise, som har vendt op og ned på det danske samfund.

Anbefalingerne fik ikke en storstilet lancering, da offentlighedens opmærksomhed med god grund var rettet mod værnemidler og hjælpepakker. Men klimakrisen forsvinder ikke, og derfor skal vi skabe fremdrift i klimapolitikken.

Coronakrisen har sat økonomien på prøve, og når en genopretning skal gennemføres, er det oplagt at gøre det grønt. Klimarådet udgav i starten af marts en omfattende rapport, der både angiver en langsigtet indfrielse af vores 2030-mål om 70 procents reduktion og tiltag, der kan tages i brug her og nu.

Kan vedtages under krisen
Anbefalingerne stemmer langt hen ad vejen overens med klimapartnerskabernes. I et nyt vurderingsnotat har vi gransket anbefalingerne og stillet følgende spørgsmål:

Når klimapartnerskaberne frem til det essentielle 70-procentsmål, og overlapper anbefalingerne fra de forskellige partnerskaber hinanden? Er partnerskabernes virkemidler omkostningseffektive, og peger de frem mod det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050?

Ligesom Klimarådet kommer klimapartnerskaberne også frem til, at 70-procentsmålet er muligt, og mange af klimapartnerskabernes anbefalinger kan vedtages hurtigt, reducere de danske udledninger og samtidig sætte gang i økonomien.

Det gælder eksempelvis energibesparelser i bygninger og industrien, offentlige grønne indkøb, udskiftning af olie- og gasfyr samt fremrykning af havvindudbud, som sagtens kan finde sted, mens coronakrisen buldrer, og økonomien udfordres.

Forureneren skal betale på lang sigt
Klimarådet hilser de mange idéer velkomne og anbefaler, at Folketingets partier ser muligheder for at kombinere en genopretning med grønne tiltag.

Men klimapartnerskaberne peger næsten alle på, at forskellige tilskudsmodeller skal finansiere partnerskabernes anbefalinger.

Under en økonomisk krise kan det give mening – så længe tilskuddene er midlertidige og medvirker til at sætte gang i økonomien på kort sigt.

Men det er vigtigt, at vi husker at skelne mellem det kortsigtede og det langsigtede perspektiv, når vi taler klima og corona.

Når det kommer til den langsigtede grønne omstilling, bør forureneren betale, og et ensidigt fokus på tilskud bliver for dyrt for samfundet. Tilskud indebærer højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på arbejde, opsparing og investering.

Det flugter ikke med kommissoriet for klimapartnerskaberne, hvor der står, at anbefalingerne i udgangspunktet ikke bør have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.