Transporten skal gøres grønnere inden 2030

Af Niels Buus Kristensen
Medlem af Klimarådet

Transport er en vigtig brik i det puslespil, der skal lægges frem mod 2050 og et samfund med meget lave klimagas-udledninger.

Der er ikke langt tid til 2050
Hvis det hele skal passe sammen i sidste ende, må vi allerede nu overveje, hvordan transportsektoren skal se ud, og sikre os, at vi gradvist bevæger os den vej.

Danmark skal ifølge klimaloven være et lavemissionssamfund i 2050. Det indebærer en markant omstilling af vores samfund, og blandt andet transporten vil skulle klare sig stort set uden benzin, diesel og andre fossile brændstoffer.

Nogle vil måske mene, at der er lang tid til 2050, men de fælles EU-klimamålsætninger for 2030 gør, at vi allerede på kortere sigt er nødt til at omstille transporten i en klimavenlig retning.

EU giver rammerne
I EU-målsætningerne er udledningerne af drivhusgasser opdelt i to sektorer – én der er omfattet af EU’s kvotesystem -  og én, der ikke er. 

Kvotesektoren omfatter bl.a. kraftværker og den energitunge industri, men den anden er faktisk den største og udgør ca. 2/3 af Danmarks samlede udledninger. Landbruget og transporten er hovedansvarlige for udledningerne i ikke-kvotesektoren og stod i 2014 for henholdsvis 39 pct. og 36 pct. af udledningerne.

Danmark når givetvis EU-målet for ikke-kvotesektoren i den nuværende periode, som løber frem til 2020. Men Energistyrelsens fremskrivninger viser, at det forventede loft for næste periode frem til 2030 kan blive væsentligt sværere at opfylde. Og hvis landbruget og transporten friholdes for yderligere nationale initiativer, bliver det tæt på umuligt.

Udviklingen skal vendes
En af de centrale udfordringer er, at transportefterspørgslen historisk er steget støt sammen med den økonomiske vækst.

Drivhusgasudledningerne fra den danske transport toppede lige før finanskrisen, men er siden kun faldet marginalt. Det helt afgørende er at vende udviklingen for vejtransporten, da den står for ca. 75 pct. af de samlede CO2-udledninger fra transport. Godt nok er brændstoføkonomien i vores biler blevet bedre de seneste år, men det modsvares af, at vi kører mere og mere. Og vi forventes at køre endnu mere i fremtiden.

Der er grundlæggende tre måder til at reducere vejtransportens udledninger:

(a) Mindre kørsel fx gennem samkørselsordninger eller overflytning til mindre energikrævende transportformer såsom offentlig transport og cykel

(b) endnu bedre brændstoføkonomi i vores benzin- og dieselbiler

(c) øget brug af alternative energiformer med lavere eller ingen CO2-udslip, fx biobrændstoffer eller strøm baseret på vedvarende energi.

På mellemlangt sigt vil den optimale vej til 2030-målene med al sandsynlighed bestå af en kombination af løsninger.

Vi skal planlægge nu
Hvis helt nye fremdriftsteknologier som el- og brintbiler skulle løfte størstedelen af transportens andel af reduktionerne, må de udgøre en betydelig del af bilparken i 2030. På grund af bilers lange levetid vil det kræve, at disse teknologier inden for en årrække opnår meget større markedsandele af nybilsalget, end de i dag er modne til.

Derfor vil et væsentligt bidrag til 2030-målene også skulle komme fra en forbedret brændstoføkonomi i de konventionelle biler, og det vil i høj grad ske gennem teknologiudvikling i de bilproducerende lande.

Men med de officielle forventninger til den udvikling vil det formentlig ikke alene bringe os i mål i 2030 og slet ikke i forhold til et lavemissionssamfund i 2050. Derfor må vi allerede nu overveje, hvordan transportsektoren skal se ud til den tid, og sikre os de initiativer, vi skal iværksætte nu for at nå målet i 2030.

Både visionen om et lavemissionssamfund og EU’s langsigtede mål om en 80-95 pct. reduktion i forhold til 1990 vil betyde, at store dele af transportsektoren i praksis skal være fossilfri.

Denne omstilling er en kæmpe udfordring, blandt andet fordi en strategi, der altovervejende baserer sig på ”bare” at overgå til biobrændstoffer i konventionelle køretøjer, formentlig ikke vil være globalt bæredygtig.