Vigtigt med åben proces omkring energiøerne

Debatindlæg
1. november 2021

For at sikre en så åben proces som muligt om energiøerne bør Energistyrelsen løbende sikre, at offentligheden kan læse med og debattere forudsætningerne for etableringen af de to energiøer.

Af Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet

Det er vigtigt, at Danmark får udbygget tilstrækkelig med vedvarende energi frem mod klimamålet i 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050, og energiøerne kan være et centralt element i de bestræbelser – særligt i forhold til målet om klimaneutralitet. Da der er tale om store beslutninger, der både koster mange penge og vil have stor betydning for de næste mange års energi- og klimapolitik, er det helt centralt, at offentligheden har kendskab til og mulighed for at debattere de forudsætninger, som indgår i beslutningsgrundlaget for vurderingen af energiøerne.

I Klimarådet var vi derfor også meget tilfredse med, at vi for nylig fik mulighed for at afgive høringssvar til en række kommende analyser, som Energistyrelsen planlægger at udarbejde. Analyser, som skal være med til at kaste mere lys over, hvad vi kan forvente os af energiøerne i fremtiden. Analyserne kan også danne grobund for en sund, demokratisk debat om, hvordan vi får mest muligt ud af de to kæmpeprojekter, og også en bredere debat om, hvordan vi bedst indretter fremtidens energisystem.

Analyser fra Energistyrelsen

Det er fx rigtig positivt, at Energistyrelsen lægger op til at udvide deres tidligere cost-benefit-analyser til også at inkludere en række forhold, som kan være svære at gøre op i kroner og øre, men som ikke desto mindre kan være vældigt vigtige. Det kunne fx dreje sig om øernes betydning for miljø- og naturspørgsmål, men også ønsker om grøn erhvervsudvikling og beskæftigelse.
Energistyrelsen vil også tænde for det lange lys og se på øernes betydning efter 2040. Både på behovet for havvind på den lange bane, og hvad vi kan forvente os af den langsigtede elpris. Det må siges at være helt centrale spørgsmål for fx rentabiliteten, der fortsat er en betingelse for projektet.

Energiøerne og deres forskellige komponenter vil blive verdens første projekter af sin slags, og øerne har samtidig en meget lang levetid. Derfor er der en naturlig høj usikkerhed både omkring den projekt- og den samfundsøkonomiske rentabilitet af projektet. I dette lys påskønner Klimarådet, at Energistyrelsen har planlagt en grundigere analyse af energiøernes rentabilitet i forskellige scenarier for energisystemets udvikling.

Det er også vigtigt at prioritere en grundig analyse af tekniske alternativer, så det offentligt kan diskuteres, om energiøerne samfundsmæssigt er det bedste valg. Hvilket Energistyrelsen, som jeg forstår det, også har planer om at analysere.

Oprindelige analyser er ikke offentliggjort

Det er helt afgørende, at offentligheden løbende får kendskab til resultaterne af de forskellige analyser, så de kan diskuteres, og vi kan finde frem til de bedste løsninger. Klimarådet gør i den forbindelse opmærksom på, at de oprindelige cost-benefit-analyser, ikke er offentliggjort, og den praksis bør ændres fremover. Der er tale om etablering af to meget store projekter, som vil have betydning i mange år frem. Offentligheden skal selvfølgelig være med til at afgøre, hvordan vi bedst sikrer den energi, der kræves for at gennemføre den grønne omstilling.

Indlægget har også været bragt i Altinget, og kan læses her.