Klimarådet: Behov for klarhed om den langsigtede klimaindsats

Af Klimarådet - Peter Møllgaard, Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen, Per Heiselberg, Brita Bye, Marie Trydeman Knudsen, Marie Münster, Marit-Solveig Seidenkrantz og Christina D. Tvarnø

Der er uden tvivl nok at tage sig til for regeringen i denne tid. Men de mange udfordringer må ikke skygge for det lange seje træk, regeringen skal tage på klimaområdet. Klimaudfordringerne vokser, og forskning peger på, at de over tid vil forstærke andre kriser og føre til ressourcemangel, konflikter og tab. Hvis ikke Danmark, EU og resten af verden imødegår udfordringen, bliver fremtidens geopolitiske vilkår kun endnu sværere, end de er i dag.

Derfor er det vigtigt, at der snart bliver sat et klimamål for 2035. Klimaloven siger, at målet skal sættes i år, men regeringen har endnu ikke fremlagt sit eget bud på et mål, så vi venter i spænding.

Regeringen mangler at sætte en retning for 2035

Det giver god mening, at klimaloven siger, at 2035-målet skal fastsættes i år. Borgere, virksomheder og myndigheder har gavn af at kende klimapolitikkens ambitionsniveau og retning i god tid.  Det er fx vigtigt, om målet forventes opfyldt ved hjælp af mere CO2-fangst, flere reduktioner i landbruget eller med andre omstillingselementer.

Klimarådet gav for et års tid siden vores input til regeringen om Danmarks 2035-mål. Ideelt set havde regeringen fastlagt det nye mål i første halvår af 2025 – inden Danmark overtog EU-formandskabet. Det skete imidlertid ikke, og tidsplanen ser nu presset ud. Der er i skrivende stund ca. 100 dage tilbage af 2025.

Vi ser ligeledes frem til, at regeringen skaber klarhed om den langsigtede klimaindsats. Det kan den fx gøre ved at skrive regeringsgrundlagets ambitioner om 100 pct. og 110 pct. reduktion i henholdsvis 2045 og 2050 ind i klimaloven, så de bliver til egentlige mål for Danmark.

2035-målet bør være ambitiøst

Vi har tidligere undersøgt, hvordan Danmark kan nå et klimamål på enten 80, 85 eller 90 pct. i 2035. Et mål på 80 pct. kan nu betragtes som uambitiøst, efter at regeringens egen klimafremskrivning har vist, at Danmark kan nå det med allerede vedtaget politik.

Klimakrisens alvor tilsiger, at alle lande gør en stor indsats for at reducere udledningerne. Derudover vil Danmark med et højere 2035-mål komme tidligere i gang med nogle af de svære reduktioner, der kræves for at opnå klimaneutralitet i løbet af de næste par årtier. Endelig vil et ambitiøst mål være i god tråd med klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland.

Det handler ikke kun om tallet

Selvom det nationale mål er vigtigt for Danmarks bidrag til kampen mod klimaforandringerne, så handler vores klimaindsats ikke kun om det. Det nationale klimamål dækker nemlig kun vores egne udledninger på dansk territorie og ikke de udledninger og reduktioner, vi medvirker til i resten af verden.

Med klimalovens ambition om at være et foregangsland kan Danmark gøre mere for at reducere udledningerne uden for landets grænser. Det gælder fx, når Danmark støtter udviklingslandes klimaindsatser gennem finansiering eller rådgivning, eller når vi eksporterer og udbreder grønne teknologier til andre lande.

Grøn eksport kan på én gang gavne klimaet, dansk økonomi og danske arbejdspladser. Klimarådet anbefaler derfor, at der fortsat er fokus på udvikling, udbredelse og eksport af grøn viden og teknologi.

Vi anbefaler samtidig, at vi får et pejlemærke for klimatrykket fra vores forbrug, så vi kan måle indsatsen. Det samlede klimaftryk fra de varer, vi importerer fra andre lande, er meget højt, og der mangler i dag politiske tiltag for at reducere det. Et klart pejlemærke kan skabe øget politisk fokus og mere handling.

Fortsat usikkerhed om implementeringen af reduktioner frem mod 2030

Mens vi efterspørger, at regeringen løfter blikket, er der også brug for et fortsat fokus på udfordringerne på den korte bane.

I februar vurderede Klimarådet for første gang, at regeringens politik anskueliggør, at Danmark når 2030-målet. Og i april viste regeringens egen klimafremskrivning, at målet nås med en vis margen. Det var godt nyt.

Men at regeringens politik her i 2025 anskueliggør, at målet opfyldes, er ikke det samme, som at målet faktisk bliver opfyldt. Regeringen har fortsat en stor opgave foran sig, før den når målstregen. Og ligesom i et cykelløb kan der nemt komme en kat over vejen.

To af de risici, vi i Klimarådet er mest bekymrede for, angår arealomlægninger og -anvendelse samt fangst og lagring af CO2 (CCS).

Arealændringer og CCS

For at nå trepartsaftalens mål skal vi omlægge 140.000 hektar kulstofrig jord inden 2030 og øge skovarealet med 250.000 hektar frem mod 2045. Det kommer til at kræve en effektiv virkemiddelpakke. Vi har stadig til gode at se de krav og den regulering, der skal bringe regeringen i mål med indsatsen, hvis trepartsaftalen ikke leverer de forventede reduktioner. Det er stadig usikkert, hvorvidt vi kan skabe de store arealændringer med den aftalte indsats, som på nuværende tidspunkt i høj grad er baseret på frivillighed.

Landbrugsarealer tager ofte lang tid at omlægge. Det er komplicerede processer, og det kan være svært at få alle lodsejere med om bord. Vi frygter, at regeringen er for tidsoptimistisk.

Ligeledes bekymrer udrulningen af CO2-fangst og -lagring. Hvis CCS skal spille så stor en rolle i opfyldelsen af 2030-målet, som regeringen regner med, kræver det en meget hurtig opskalering, som indebærer en risiko for forsinkelser og fordyrelser i nogle af de mange led, der udgør den samlede CCS-værdikæde. Lige nu ventes der i spænding på udfaldet af det igangværende CCS-udbud, hvor tilskudspuljen er på 29 mia. kr. Svaret på, hvor mange reduktioner CCS potentielt kan bidrage med, får vi først i løbet af 2026.

Fra Klimarådets side vil vi holde øje med, om regeringen forholder sig til de ovennævnte risici i implementeringen, når den fremlægger sit årlige klimaprogram her i slutningen af september.

Vi vil også i starten af oktober lancere en række indikatorer på vores hjemmeside, som kan give et indtryk af, hvordan implementeringen skrider frem. På nogle områder – fx antallet af elbiler – er der heldigvis gode fremskridt.

Meget på spil, meget at vinde

Danmark har med klimaloven forpligtet sig til at være et grønt foregangsland. Med EU-formandskabet har vi et stort ansvar, men vi har også en særlig mulighed for at inspirere andre lande på en måde, der rækker videre end det halve år, hvor Danmark sidder i formandsskabsstolen. Hvis vi kombinerer ambitiøse nationale mål med troværdig implementering, kan Danmark få langt større indflydelse på den europæiske og globale klimapolitik, end vores størrelse umiddelbart tilsiger.

Den positive historie er, at en stærk indsats ikke blot reducerer udledninger, men også kan skabe et mere robust og bæredygtigt samfund med mere natur, nye job og bedre sundhed – et samfund, der kan inspirere andre lande.

Klimarådet har fokus på både mål og implementering – og vi venter nu i spænding på regeringens kommende udspil. Der er meget på spil i klimapolitikken den kommende tid.

Kronikken har været bragt i Berlingske og kan læses her.