Klimarådet: Dette bør regeringen gøre for at nå 2030-målet

Af Klimarådet, Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen, Brita Bye, Christina D. Tvarnø, Marie Münster, Marie Trydeman Knudsen, Marit-Solveig Seidenkrantz, Per Heiselberg, Peter Møllgaard

Danmark står midt i en tid præget af kriser og udfordringer. Geopolitik, sikkerhed og konkurrenceevne fylder mere på dagsordenen. Og klimakrisen fylder tilsvarende mindre. 

Men klimaforandringerne holder ikke pause, mens verdens opmærksomhed er rettet mod andre udfordringer. Tværtimod. Videnskaben viser igen og igen, at der er brug for klimahandling. Og ekstreme vejrhændelser minder os om det.

Heldigvis kan klimaløsninger bidrage til at løse flere af de andre kriser. Fx kan udbygning af vedvarende energi bidrage til Europas forsyningssikkerhed og uafhængighed.

Mens verden er i forandring, er de opgaver, som vi i Klimarådet har fået af Folketinget, uændrede. Vi skal rådgive regeringen og Folketinget, vurdere den førte klimapolitik og bidrage til en oplyst offentlig debat. Det fremgår af klimaloven, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Opgaverne løser vi på et uafhængigt og vidensbaseret grundlag. Når klimapolitikken ikke er tilstrækkelig til at indfri målene, påpeger vi det. Når den er på rette spor, anerkender vi det.

Vores ambition er at vejlede om, hvordan målene kan indfries. Derfor ledsages vores vurderinger af, om 2030- og 2035-målene er anskueliggjort med konkrete anbefalinger om, hvordan omstillingen kan styrkes og gennemføres i tråd med klimalovens principper. De omfatter blandt andet hensyn til omkostningseffektivitet, beskæftigelse, konkurrenceevne, social balance, og at Danmark skal være et foregangsland, der kan inspirere andre lande.

Opfyldelse af 2035-målet er anskueliggjort

Klimarådet offentliggør i dag vores årlige statusrapport, hvor vi vurderer, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene i 2030 og 2035 nås.

Der er både en god og en dårlig nyhed. Lad os starte med den gode.

Vi vurderer samlet set, at regeringens politik anskueliggør, at dens 2035-mål på 82 pct. opfyldes. Det er der tre hovedårsager til.
For det første vil Danmark allerede være forholdsvis tæt på at opfylde 2035-målet med de tiltag, der er blevet vedtaget. Hvis klimapolitikken implementeres, som regeringen forventer, vil Danmark allerede have reduceret udledningerne med 79 pct. i 2035. Dermed mangler der kun yderligere 3 procentpoint for at nå målet.

For det andet er der fortsat 9 år til 2035. Det betyder, at regeringen har tid til at genbesøge allerede vedtagen politik og igangsætte yderligere klimatiltag.

For det tredje har regeringen fremlagt en samlet finansiering på 60 mia. kr. fra 2034 og 15 år frem.

Konkretisering er vigtig for fortsat anskueliggørelse

Vi vurderer altså, at opfyldelsen af 2035-målet er anskueliggjort. Men vi understreger samtidig, at regeringen så snart som muligt bør gøre det klart, hvordan den har tænkt sig at opfylde målet. Jo tættere man kommer på målstregen, jo mere konkret må politikken være, hvis opfyldelsen skal være anskueliggjort.

De afsatte midler og beregninger synes at lægge op til opfyldelse af målet ved hjælp af CCS og tilskud, men det er endnu ikke besluttet, hvordan målet skal nås. Økonomisk set vil afgifter være den økonomisk set mest effektive måde at nå klimamålene på. De kan dog suppleres med tilskud, fx hvis det fra politisk side vurderes, at nogle grupper vil blive ramt for hårdt økonomisk.

Opfyldelse af 2030-målet er ikke anskueliggjort

Dernæst den dårlige nyhed. Klimarådet vurderer, at regeringens politik ikke længere anskueliggør, at 2030-målet på 70 procent opfyldes. Udledningerne i 2030 bliver formentlig højere, end målet tillader og regeringen har forventet. Det skyldes især to ting. 
For det første ved vi nu, at det meget omtalte udbud af tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS), kommer til at levere færre CO2-reduktioner, end regeringen har forventet.

For det andet undervurderer regeringens fremskrivning udledninger på andre områder. Blandt andet er der betydelig risiko for, at udtagningen af landbrugsjord sker langsommere end forudsat i trepartsaftalen, og at der bliver udledt mere metan fra biogasproduktionen end tidligere antaget. Vi finder i statusrapporten i alt seks områder, hvor udledningerne i 2030 realistisk set bliver højere end forventet, men vi finder kun ét område, hvor de ser ud til at blive lavere.

De præcise tal er usikre, men samlet set vurderes der at være en betydelig risiko for, at målet i 2030 ikke nås med den nuværende politik.

I vurderingen af, at målet ikke er anskueliggjort, lægger Klimarådet desuden vægt på, at regeringen endnu ikke har fremlagt en konkret plan B, og at der er kort tid til målet i 2030.

2030-målet kan nås endnu

Sidste år var vores vurdering, at målopfyldelsen var anskueliggjort. Men vi understregede, at det bestemt ikke var en garanti for målopfyldelse. Det var blot en god mellemtid. Siden er der desværre kommet modvind.

Heldigvis er der endnu tid til at få den rigtige fart på indsatsen. Og i statusrapporten kommer vi med anbefalinger til, hvordan det kan gøres.

Højere afgift på lavbundsjord og stærkere implementering af trepartsaftalen

Med trepartsaftalen har Danmark taget et stort og vigtigt skridt i retning mod en mere klimavenlig landbrugsproduktion. Potentialet er stort, men det skal indfris, og på nuværende tidspunkt går det ikke hurtigt nok.

Eksempelvis har trepartsaftalen mål for, hvad vi skal bruge det danske areal til. Skov og natur skal fylde mere, mens landbrugsarealet skal fylde mindre. Ifølge aftalen skal 140.000 hektar lavbundsjord med tilhørende randarealer – et område større end Lolland – være taget ud af drift i 2030. Det skal ske ved hjælp af en afgift på lavbundsjord på 40 kr. pr. udledt ton CO2.

Vores beregninger viser dog, at de 40 kr. er for lidt. Afgiften skal højere op for at nå i mål.

Den planlagte afgift vil kun gøre det økonomisk attraktivt for landbrugerne at udtage omkring 40.000 hektar. Derfor foreslår vi, at afgiften sættes op til 125 kroner fra 2028. Det bør være nok til at nå op omkring de aftalte 140.000 hektar.

Derudover bør regeringen sikre mere målrettet skovrejsning, styrke incitamenter til ny naturskov og sikre ressourcer hos myndighederne til sagsbehandling og fremdrift.

Samlet skal det sikre, at trepartsaftalen bliver implementeret og indfrier sit store potentiale.

Udarbejd og annoncer en plan B for 2030

Klimarådet anbefaler desuden regeringen at fremlægge en ’plan B’, der kan sandsynliggøre, at 2030-målet nås, hvis implementeringen af den vedtagne klimapolitik ikke lever op til forventningerne.

De mulige tiltag i plan B bør indebære stramninger frem for lempelser – fx højere afgifter frem for højere tilskud. Ellers risikerer man, at aktører og omverdenen afventer plan B i stedet for at handle.

Konkret anbefaler Klimarådet blandt andet, at husdyrafgiften i 2030 bliver højere end hidtil planlagt, hvis man i 2028 kan se, at man ikke er på rette vej. Forhøjelse af afgiften – som altså kan komme på tale, hvis behovet viser sig – bør meldes ud hurtigst muligt bør meldes ud hurtigst muligt for at tilskynde til omstilling allerede inden genbesøget.

En justering af drivhusgasafgifterne i landbruget vil også pege frem mod en langsigtet omstilling og regeringens mål om klimaneutralitet i 2045.

Målopfyldelse i 2030 kan bidrage til klimaneutralitet på den længere bane

Med styrket implementering af trepartsaftalen og en plan B kan regeringen sikre mere fart i omstillingen. Opfyldelsen af 2030-målet er vigtig – ikke kun på grund af de konkrete reduktioner, men også fordi den signalerer til aktører i både Danmark og udlandet, at de mål og den lovgivning, Folketinget har vedtaget, er troværdige. Det kan fremme klimavenlige beslutninger og dermed bidrage til klimaneutralitet på den lange bane.

Når Danmark krydser målstregen i 2030, vil mange kunne dele æren. Det gælder fx landbrugere, virksomheder og borgere, som omlægger marker til natur, udfaser gas, olie og kul, eller erstatter benzinbilen med en elbil. Mange har en rolle at spille i Danmark. Og Danmark har en rolle at spille i verden. Også i en tid, hvor den globale klimaindsats og vidensbaseret politik er under pres.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten og kan findes her.