Kloge beslutninger nu – for at gøre Danmark klar til 2035 og videre mod klimaneutralitet
Af Klimarådet, Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen, Brita Bye, Christina D. Tvarnø, Marie Münster, Marie Trydeman Knudsen, Marit-Solveig Seidenkrantz, Per Heiselberg, Peter Møllgaard
Regeringen har fremlagt sit udspil til et 2035-mål, og inden årets udgang skal Folketinget forhandle en politisk aftale på plads. Sagen rækker langt ud over 2035. For med beslutningerne om hvad 2035-målet skal være, og hvordan det skal opfyldes, lægger politikkerne også sporene frem mod klimaneutralitet og en fremtid, hvor vi skal optage flere drivhusgasser, end vi udleder.
Det er vigtigt, at politikerne har det langsigtede perspektiv med til forhandlingsbordet. Ikke kun af hensyn til klimaet, men også for at give borgere og virksomheder god tid til at indstille sig på ambitionsniveauet og finde det rigtige tempo.
Derfor er det positivt, at regeringen i sit udspil lægger op til også at fastlægge de langsigtede klimamål i 2045 og 2050. Regeringens ambition er at fremrykke målet om klimaneutralitet i senest 2050 til 2045, og så at stramme målet i 2050 til 110 pct. reduktion. Nogle partier har også foreslået at fremrykke målet yderligere.
Beslutningen om Danmark skal være klimaneutralt om 15 år, 20 år eller 25 år, har stor betydning for klimamålet i 2035. 2035-målet vil nemlig blive en vigtig trædesten på vejen mod klimaneutraliteten. Jo lavere mål man sætter i 2035, jo mere skubber man foran sig, og jo sværere kan det blive at nå målene på den lange bane. Det kan derfor også gøre en stor forskel, om Folketinget fastsætter 2035-målet til 82 pct., 85 pct. eller noget tredje.
De langsigtede klimamål har betydning for 2035-målet
Klimarådet har tidligere analyseret, hvilke omkostninger og konsekvenser et 2035-mål på hhv. 80, 85 og 90 pct. ville have. Vi fandt blandt andet, at de samlede omkostninger synes overkommelige – selv ved et mål på 90 pct. – og at der er gode argumenter for i hvert fald at sætte målet højere end 80 pct.
Ét af de gode argumenter er, at der i 2035 kun vil være ti år til regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045. Og da de sidste reduktioner mod klimaneutralitet kan vise sig at blive sværere end de første, både teknisk og adfærdsmæssigt – og fordi implementering tager tid – kan det være fornuftigt at øge reduktionshastigheden frem mod 2035.
Vi er desuden godt rustet til at sigte højt i 2035. Siden vores analyse fra 2024 har regeringens egen fremskrivning vist, at man allerede med eksisterende politik vil nå en reduktion på cirka 80 pct. i 2035.
Klimatiltag skal også give mening på lang sigt
Uanset hvilket 2035-mål regeringen og Folketinget beslutter, er det vigtigt også at tage stilling til, hvordan man vil opfylde målet. De forskellige byggesten – fx CO2-fangst, elektrificering af industrien og omstilling af arealer og landbrug – skal både kunne levere de nødvendige reduktioner frem mod 2035 og bidrage til opfyldelse af de mere langsigtede klimamål.
Det nytter ikke, hvis man med et ensidigt fokus på at bringe Danmark i mål i 2035 undlader at indtænke eller igangsætte de tiltag, der er nødvendige for at komme i mål i 2045 og 2050. Så risikerer man at træffe beslutninger, man senere fortryder, eller som bliver dyre at omgøre. Fx kan et ensidigt fokus på usikre teknologier gøre de langsigtede mål umulige at nå, hvis de sker på bekostning af fx skovrejsning. Det tager mange år, før nyplantet skov for alvor begynder at suge CO2 til sig, så det kan ikke bruges som en nødløsning i sidste øjeblik.
Samtidig bør der også tænkes over, hvad der skal drive ændringerne efter 2035. Den allerede vedtagne politik, som især omfatter drivhusgasafgifter på industrien og husdyrproduktionen med tilhørende tilskudsordninger, kan bringe os et godt stykke af vejen. Vil man mon benytte det samme afgiftsinstrument til at bringe Danmark videre frem mod klimaneutralitet, eller vil man tage andre instrumenter i brug?
Vi kender allerede mange af løsningerne
Vi har i en tidligere analyse set på, hvordan Danmark kan nå sine langsigtede klimamål. Vi kan med de klimatiltag, vi allerede kender i dag, nå til en reduktion på omkring 90 pct. i 2050. Tiltagene omfatter blandt andet vådlægning af kulstofrige jorder, varmepumper, energieffektivisering og omstilling til fossilfri vejtransport.
Det er positivt, men politikerne må konstant have fokus på implementering og tempo for at sikre reel gennemførsel af politikker og projekter.
Derudover skal politikerne selvfølgelig beslutte, hvordan vi når det sidste stykke af vejen. Hvad skal der fx ske med drivhusgasafgiften i industrien og i landbruget? Fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør afgifterne øges løbende, i takt med ambitionsniveauet. Og hvad med Danmarks skove? Det er positivt, at vi har fået en trepartsaftale, men som nævnt tager det mange år, før ny skov for alvor batter klimamæssigt. Hvis vi for at nå de langsigtede klimamål skal have endnu mere ny skov, end der foreløbig er aftalt med trepartsaftalen, så skal den indsats snart igangsættes.
Endelig bør man have en dialog om, hvordan vi opretholder og styrker den folkelige opbakning – både når det gælder konkrete byggesten som fx drivhusgasafgift og skovrejsning, og når det gælder den overordnede omstilling.
EU er en vigtig del af klimapolitikken
De bedste klimatiltag er dem, der fremmer reduktioner på både kort og lang sigt. I Danmark skal vi samtidig i endnu højere grad tænke EU-beslutninger ind i processen, så vi har en bedre forståelse for, hvordan både eksisterende og kommende håndtag i EU-lovgivningen påvirker de danske drivhusgasudledninger.
EU ser ud til at få et overordnet reduktionsmål på 90 pct. i 2040. Udformningen af de konkrete EU-virkemidler på klimaområdet vil få stor betydning for, i hvilke sektorer drivhusgasreduktionerne primært drives frem af EU-regulering, og hvilke politikker vi i Danmark bør bruge for bedst at leve op til den danske klimalovs langsigtede mål.
På vej mod de langsigtede mål som foregangsland
Selv når politiske storme raser i EU og resten af verden, bør vi huske, at vi i Danmark kan – og ifølge klimaloven skal - være et foregangsland. Det kan vi fx være ved at sætte et højt ambitionsniveau og vise, hvordan man konkret kan formulere og implementere klimapolitikken frem mod de langsigtede klimamål.
Det gør vi bedst ved at vedtage et ambitiøst 2035-mål og opfylde det med politik, som også bidrager på den lange bane frem mod 2050.
