Trods gode klimatakter i forskningsaftale er Danmark næppe på vej til at skabe et nyt globalt klimabidrag som med vindmøllerne
Af Klimarådet - Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen
Regeringen og Folketinget har for nyligt fordelt midlerne i forskningsreserven for 2025. Den nye aftale har set med Klimarådets øjne flere positive elementer. Fx at minimumsniveauet for øremærkede grønne offentlige forskningsmidler på 2,6 mia. kr. årligt videreføres til 2030. Det giver vished og mulighed for, at aktørerne kan se fremad. For 2025 har Folketinget desuden løftet niveauet til 3 mia. kr., hvilket næsten svarer til det tidligere toppunkt for øremærkede midler.
Derudover prioriteres et styrket fokus på at dokumentere effekter af teknologier og tiltag i landbruget med minimum 0,5 mia. kr. årligt, så de kan implementeres og få en effekt i sektoren. Det giver rigtig god mening, for der er brug for at nedbringe udledningerne fra landbruget.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse 0,5 mia. kr. til dokumentation af klimaeffekter mv. kan komme til at trække midler væk fra eksisterende langsigtede indsatser, hvis ikke man årligt tilfører ekstra grønne midler som i 2025. Det vil være uheldigt, hvis Danmarks langsigtede potentiale falder pga. andre hensyn.
Endeligt er det også positivt, at adfærdsændringer og arealanvendelse nævnes som fundamentale hensyn, der skal indtænkes i forskningsindsatsen.
Danmark har gode potentialer
Man hører jævnligt forhåbninger om, at Danmark kan opnå en ny teknologisk succes på højde med udviklingen og udbredelsen af vindmølleteknologi. Og det ville da også være gavnligt for klimaet – men mindre kan også gøre det.
Klimarådet har i et diskussionsoplæg i efteråret undersøgt, om vi i Danmark er i færd med at gentage succesen med vindmøllerne. Det er der ikke tydelige tegn på. I oplægget belyser vi Danmarks forudsætninger for at bidrage til nationale og globale klimareduktioner gennem forskning og innovation inden for ti overvejende teknologiske hovedområder, der alle er relevante for den langsigtede klimaomstilling.
Selvom der ikke er et nyt ’vindeventyr’ under opsejling, viser resultaterne dog, at Danmark har opløftende potentialer inden for en række områder, og muligvis mest inden for power-to-X, herunder brint.
Danmark skal derfor nok komme til at lave positive klimabidrag gennem forskning og innovation i fremtiden. Men vi forventer, at det vil kræve en stærkere forsknings- og innovationsindsats, hvis der er politiske forhåbninger om en ny succes, der kan måle sig med vindmøllerne.
En stærkere indsats kan bl.a. bestå i at tilføre flere midler eller at prioritere tydeligere i indsatsen for at skabe mere ’kritisk masse’ af ressourcer, specialiserede kompetencer og infrastruktur på de områder, hvor Danmark har forskningsmæssige kompetencer til at gøre en forskel.
Trods de gode takter i den nye forskningsaftale, mangler den en vurdering af, om vores forsknings- og innovationsindsats har den strategiske retning og fremdrift, som politikerne ønsker. Hvis man politisk ønsker at gå mere målrettet efter enkelte områder, hvor Danmark har særlige potentialer og satse på nye ’vindeventyr’, er det dog vigtigt at opretholde en balance, så der samtidig er plads til forskning, hvor retningen er mere uafhængig af politiske ønsker.
Behov for en evaluering
Vi vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en overordnet evaluering af den grønne forsknings- og innovationsindsats. Til næste år har strategien haft virkning i fem år og Folketinget skal desuden vedtage et klimamål for 2035 og formentlig også ændre det langsigtede klimamål i klimaloven.
Når politikerne ser på den længere tidshorisont, bør man samtidig sikre, at den grønne forskningsstrategi fortsat flugter med de langsigtede ambitioner, udfordringer og potentialer. Satser vi på de områder og udfordringer, som politikerne ønsker, og ser vi fremskridt inden for de nuværende satsninger? Regeringens ekspertgruppe for den grønne forsknings betydning har netop lanceret et analytisk prioriteringsværktøj, som kan bidrage til den strategiske evaluering. Det vigtige er at evaluere indsatsen for at give et fagligt grundlag for fremtidige beslutninger.
Betydningen af klimapolitikkens udviklingsspor må ikke undervurderes. Når det lykkes os at udvikle nye klimaløsninger, som tages i brug globalt, kan vi bidrage til markante reduktioner af drivhusgasser, som potentielt overgår vores territoriale reduktioner. Vi skal naturligvis stadig sikre gennemførelsen af vores egen omstilling, og også her kan udvikling af nye klimaløsninger gøre en forskel.
Klimarådet pegede i analysen Danmarks klimamål i 2050 på, at der er flere veje til at opfylde regeringens langsigtede ambitioner om klimaneutralitet i 2045 og et samlet optag af drivhusgasser i 2050. Den bedste vej vil formentlig være en kombination af ændringer af forbrugs- og produktionsmønstre og udvikling af nye teknologier og systemløsninger. Forskning, udvikling og innovation kan bidrage i alle tre retninger.
Vi har fx brug for ny viden om, hvordan vi som borgere og forbrugere kan opføre os mere klimavenligt, hvordan vi producerer fødevarer i fremtiden, hvordan vi skal bo og bygge, og hvordan vores energisystem kan fungere optimalt i sammenhæng med et øget elforbrug. Vi kommer ikke i mål uden adfærdsændringer, og vi kommer ikke i mål uden nye teknologier, og til begge dele har vi brug for forskningen.
Vi opfordrer derfor regeringen og Folketingets partier til at igangsætte en strategisk evaluering af forsknings- og innovationspolitikken, der kan indgå i næste års debat om klimamålene efter 2030.
Indlægget har også været bragt i Altinget og kan læses her.