Fremme af nye metoder til kulstoffjernelse i EU

Det er vigtigt, at der fortsat sker en teknologiudvikling af nye metoder til permanent kulstoffjernelse for at nå fremtidige klimamål. Klimarådet anbefaler, at regeringen arbejder for at fremme nye metoder til kulstoffjernelse uden for EU’s kvotesystem.  

Der er især behov for at udvikle teknologier som DACCS (Direct Air Carbon Capture and Storage) og andre metoder til kulstoffangst fra atmosfæren, der ikke er baseret på forbrug af biomasse, og som ikke kan forventes at blive fremmet af integrationen af kulstoffjernelseskreditter i kvotesystemet i første omgang. Disse metoder bør derfor fremmes uden for kvotesystemet. Det kan blandt andet foregå gennem støtte til forskning, udvikling og demonstration. Støtten bør gives under hensyn til metodernes miljøeffekter set i et livscyklusperspektiv.

Det har Klimarådet anbefalet i Statusrapport 2026. 

Kulstoffjernelse er nødvendig for at nå EU's fremtidige klimamål om at opnå negative udledninger efter 2050, og der er brug for en bred pallette af metoder. 

Den planlagte integration af kreditter for permanent kulstoffjernelse i EU’s kvotesystem vil formentlig medføre, at de billigste kreditter vil blive efterspurgt først. De billigste kreditter vil formentlig være de biobaserede kreditter baseret på biokul eller bioCCS. Integrationen af kreditter i kvotesystemet kan derfor forventes primært at fremme kreditter fra biokul og bioCCS. 

BioCCS er fangst og lagring af biogen CO2. Et eksempel på bioCCS er BECCS, der er fangst og lagring af CO2 fra biomassefyrede kraftværker.

Disse biobaserede kreditter er samtidig forbundet med risici. Der er blandt andet risiko for, at integrationen af kulstoffjernelseskreditter vil medføre et stigende forbrug af biomasse, samtidig med at klimagevinsten ved de biobaserede kreditter ikke vil blive opgjort retvisende. 

Et stigende biomasseforbrug er en udfordring, fordi det kan reducere nettooptaget af CO2 i sektoren for skov og arealer (LULUCF-sektoren), men også fordi der allerede nu er udsigt til, at fremtidige behov for biomasse vil overstige, hvad der bæredygtigt er til rådighed (Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, 2021).

Risikoen for at klimagevinsten ved kreditterne ikke opgøres retvisende hænger sammen med at EU’s certificeringsordning for kulstoffjernelse fastsætter, at CO2-udledning fra afbrænding af biomasse skal sættes til nul, når det opgøres, hvor meget CO2 et kreditgenererende projekt fjerner fra atmosfæren. 

Forordningen ser dermed bort fra, at biobaseret kulstoffjernelse via bioCCS og biokul ikke fjerner CO2 direkte fra atmosfæren, men i første omgang blot flytter kulstoffet fra et midlertidigt kulstoflager, fx en skov, til et permanent kulstoflager, fx undergrunden. Den reelle fjernelse af CO2 fra atmosfæren finder først sted senere, fx når udledninger fra nedbrydning af biomasserestprodukter undgås, eller når genvækst af nye planter optager CO2 fra atmosfæren. 

Det er på den baggrund vigtigt, at andre metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren udvikles og fremmes udenfor kvotesystemet. Andre metoder kan dog også være forbundet med risici og med uheldige miljømæssige konsekvenser.  Metoderne bør derfor støttes under hensyn til deres miljøeffekter set i et livscyklusperspektiv.