Fælles prissætning af landbrugets udledninger i EU

Klimaeffekten af landbrugspolitikken kan ikke betragtes isoleret fra EU’s klimaregulering.

EU regulerer landbrugets klimaindsats både gennem økonomiske incitamenter i den fælles landbrugspolitik og gennem EU’s klimaregulering. Klimaeffekten af landbrugspolitikken afhænger derfor af samspillet med de øvrige klimapolitiske rammer.

Byrdefordelingsaftalen sætter et overordnet nationalt reduktionsmål for landbruget og en række andre sektorer. LULUCF-forordningen sætter et nationalt mål for kulstoflagring gennem skovbrug og arealanvendelse, herunder for landbrugets arealanvendelse. Ligesom den fælles landbrugspolitik bidrager de to forordninger til at skabe incitamenter til omstilling, men de fastsætter ikke sektorspecifikke reduktionsmål for landbruget og regulerer heller ikke direkte landbrugets udledninger. 

EU har derimod endnu ingen fælles regulering, der stiller klare krav til reduktion af landbrugets udledninger alene, eller som mere direkte prissætter sektorens drivhusgasudledninger. Det indebærer en risiko for, at landbruget kan komme til at stå med en betydelig restudledning frem mod 2040. 

Samtidig understøtter den fælles landbrugspolitik en række andre politiske hensyn, herunder landbrugsproduktion, indkomst og konkurrencevilkår. En målretning af støtten mod klima og miljø indebærer derfor afvejninger i forhold til disse hensyn. Analyser fra Europa-Kommissionens Joint Research Centre viser, at lavere støtte kan reducere produktionen og i nogle tilfælde øge importen fra lande med lavere klima- og miljøkrav, hvilket kan dæmpe den samlede klimaeffekt (Kilde: Fellmann, T. m.fl., 2025)

Det peger på, at reduktioner i landbrugets udledninger i højere grad bør sikres gennem direkte klimaregulering, mens den fælles landbrugspolitik samtidig kan anvendes til at understøtte klimaindsatsen og andre politiske målsætninger. Det gælder ikke mindst i forhold til LULUCF-reguleringen, hvor EU’s mål for nettooptaget er under pres, og hvor ændringer i landbrugets arealanvendelse spiller en central rolle for både udledninger og CO₂-optag. Danmark indsamler i disse år erfaringer med blandt andet at indføre en afgift på husdyrproduktion og en arealfond. Disse erfaringer kan være med til at vise EU, hvordan landbruget kan omstilles ved at sætte en pris på bedrifternes udledninger, som beskrevet i Statusrapport 2025.

Kommissionen forventer, at landbruget vil være den sektor med de største drivhusgasudledninger i unionen i 2040.

Et fælles prissignal for landbruget i EU vil bidrage til en mere omkostningseffektiv reduktion af sektorens udledninger.

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.