De kommende års udtagning af kulstofrige lavbundsjorder forudsætter en betydelig administrativ kapacitet og en stærk offentlig projektledelse. Kommuner og stat skal i stort omfang lede udtagningsprojekterne, og det kræver høj administrativ kapacitet og korte sagsgange. I dag tager skovrejsningsprojekter typisk omkring halvandet år at behandle og næsten et år derefter at etablere (Egne beregninger på baggrund af tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Miljø). Lavbundsprojekter løber ofte mellem fire og syv år fra tilsagn er givet, til projektet er færdigt og arealerne vådlagte (Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Miljø, 2026). Klagesager kan yderligere forlænge forløbet med over et år (Kilde: Nævnenes hus, 2026).
Med trepartsaftalen øges presset på den administrative kapacitet, da tempoet skal i vejret og mængden af projekter øges betragteligt. Ambitionen for udtagning af kulstofrig lavbundsjord er omfattende. Alene lavbundsindsatsen indebærer, at der i 2026-2028 skal igangsættes forundersøgelser på næsten 40.000 nye hektar inkl. randarealer om året. Dette gælder, hvis lavbundsindsatsen skal være afsluttet i 2033 som antaget i Klimastatus og -Fremskrivning 2025, og der forventes et frafald på 20 pct. Til sammenligning er der de seneste 4 år igangsat forundersøgelser på 50.000 hektar i alt inkl. randarealer, det vil sige gennemsnitligt 12.250 hektar årligt (Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Miljø, 2026). Fra i dag og frem mod 2033 skal cirka 18.000 hektar udtages og vådlægges årligt, for at komme i mål med udtag af 140.000 hektar lavbundsjord inkl. randarealer i 2033. Til sammenligning er der siden 2021 kun udtaget og vådlagt 604 hektar inkl. randarealer (Kilde: MARS). Dertil skal skovrejsningsindsatsen firedobles for at komme i mål med rejsning af 250.000 hektar ny skov, set i forhold til tidligere års hastighed inden for skovrejsning. Der bør derfor sikres tilstrækkelig administrativ kapacitet og projektledelse på tværs af myndigheder og igennem hele sagsforløbet.
Erfaringer fra tidligere projekter viser, at omkring 20 pct. af de lavbundsarealer, der får tilsagn, ikke bliver realiseret, enten fordi de tekniske forudsætninger ændres, eller fordi aftalerne af forskellige årsager ikke realiseres (Kilde: MARS). Det betyder, at tilsagnsniveauet bør ligge noget over det planlagte etableringsmål. Skal der fx udtages 140.000 hektar kulstofrig lavbundsjorder inkl. randarealer i 2033 (ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2025), bør der allerede i 2028 være igangsat forundersøgelser for mindst i størrelsesorden 168.000 hektar – altså 20 pct. over målet.
Jo tidligere og flere forundersøgelser der igangsættes, desto større er sandsynligheden for, at den planlagte arealomlægning faktisk realiseres. Det betyder også behov for flere administrative ressourcer.
