Fasthold og skærp krav om øremærkede klimamidler i EU’s landbrugspolitik

Kommissionen foreslår at fjerne kravet om, at en del af landbrugsstøttemidlerne skal øremærkes til klima- og miljøformål. [i] Erfaringer viser, at sådanne øremærkninger ikke i sig selv sikrer en klimaeffekt, da klimaeffekten afhænger af klare mål og robuste målemetoder (Kilde: European Court of Auditors, 2022). EU’s tilsynsorganer vurderer, at de nationale implementeringsplaner (CAP-planer) ofte mangler dokumentation af faktiske klimabidrag (Kilde: European Court of Auditors, 2024).

Samtidig viser dansk praksis, at øremærkede midler kan give utilsigtede incitamenter. De danske bioordninger er i dag øremærkede midler til blandt andet klima, men de kan i nogle tilfælde gøre det mere attraktivt at fastholde drift på arealer, som ellers kunne udtages med større klimaeffekt. Dermed bremser ordningerne udtagningsindsatsen. Se fx kapitel 4, boks 4.9 i Statusrapport 2026. Hvis EU viderefører en form for øremærkning, er det derfor væsentligt, at den i højere grad knyttes til ordninger, hvor klimaeffekten er mere sikker. Det kan fx ske ved at målrette midler mod betaling for dokumenterede effekter – fx pr. ton CO2e bundet pr. år – frem for betaling for gennemførte indsatser. Eller det kan ske ved at prioritere støtte til indsatser, der alt andet lige øger kulstofoptaget eller reducerer udledningerne mere vedvarende, fx skovrejsning eller ekstensivering af produktionen.

Kommissionens forslag indebærer samtidig, at grønne betalinger i højere grad vil kræve national medfinansiering. I kombination med bortfaldet af øremærkningen betyder det, at der ikke længere er et fælles EU-krav om, at en fast del af midlerne anvendes til klima- og miljøformål. Omfanget af klima- og miljøordninger bliver dermed mere afhængigt af nationale prioriteringer og budgetforhold, hvilket kan øge forskellene i konkurrencevilkår.

Bortfaldet af øremærkningen betyder, at der ikke længere er garanti for, at en fast del af EU-midlerne går til klima- og miljøformål. Danmark skal fortsat finansiere udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder, naturgenopretning og kvælstofreduktion for at opfylde sine EU-forpligtelser og nationale mål under trepartsaftalen. 

Hvis minimumskravene i den fælles landbrugspolitik forsvinder, bliver EU’s øvrige klimaregulering og nationale klimamål tilsvarende vigtigere for, om medlemslandene prioriterer støtten til klimaindsatser i landbruget.

Erhvervsliv og konkurrenceevne

Hvis andre lande vælger at bruge flere midler som arealbaseret indkomststøtte, frem for grønne ordninger, kan det både øge usikkerheden om finansieringen af danske klimaindsatser og svække landbrugets konkurrenceevne.