Involvér borgere i politikudvikling

Det har betydning for folks opbakning til klimapolitikken, om de opfatter den som fair. Fairness handler blandt andet om at inddrage borgere på en meningsfuld måde i politikudviklingen (processuel retfærdighed) og om, at folk vurderer, at deres behov, bekymringer og perspektiver anerkendes i politiske beslutninger (anerkendelsesmæssig retfærdighed).

Forskning peger på, at inddragelse af borgere og interessenter kan styrke både legitimiteten og opbakningen til klimapolitik. FN’s klimapanel, IPCC, fremhæver, at inkluderende beslutningsprocesser og offentlig involvering kan øge accepten af politiske tiltag og bidrage til mere effektive løsninger, blandt andet ved at inddrage lokale perspektiver og viden. Inddragelse kan antage forskellige former – fra dialog og høringer til mere dybdegående, deliberative processer, hvor borgere aktivt deltager i at udvikle og kvalificere politiske løsninger.

Befolkningens forskellige reaktioner på klimapolitiske forslag og tiltag kan have betydning for opfyldelsen af Danmarks klimamål. Hvis politikerne oplever, at mange ikke accepterer eller bakker op om nye klimatiltag, kan politikerne tøve med at formulere og vedtage ny klimapolitik.

Indførelsen af nye virkemidler forudsætter en vis grad af opbakning og normalisering blandt politikere, borgere, virksomheder og øvrige interessenter. Det gælder fx en CO₂-afgift på landbrugets udledninger. Samtidig kan implementeringen af klimapolitiske indsatser blive forsinket eller møde modstand. Forskning og erfaringer viser eksempelvis, at lokal modstand har forsinket udbygningen af vedvarende energi. 

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.

Sammenhængskraft og den sociale balance

Ved at styrke befolkningens opbakning og accept til klimapolitikken kan regeringen samtidig styrke grundlaget for at gennemføre en klimaomstilling, som sikrer sammenhængskraften og den sociale balance i Danmark, som klimaloven foreskriver.