Understøt en klimavenlig hverdag gennem fællesskaber og normalisering

FN’s klimapanel fremhæver, at forandringer i kultur, sociale normer og forbrugsadfærd samt sociale bevægelser og netværk er nødvendige komponenter i klimaomstillingen. Disse faktorer har også betydning for opbakningen til klimapolitik. Når klimavenlige handlinger opfattes som normale og udbredte, og når de forankres i sociale fællesskaber, øger det sandsynligheden for, at borgere engagerer sig og bakker op om politiske tiltag.

Borgerdrevne initiativer og sociale netværk kan samtidig bidrage til at sprede viden, skabe dialog og gøre klimaomstillingen mere konkret og relevant i hverdagen. Det kan styrke engagement og accept, særligt blandt segmenter, der i mindre grad nås gennem traditionelle informations- og inddragelsestiltag.

Befolkningens forskellige reaktioner på klimapolitiske forslag og tiltag kan have betydning for opfyldelsen af Danmarks klimamål. Hvis politikerne oplever, at mange ikke accepterer eller bakker op om nye klimatiltag, kan politikerne tøve med at formulere og vedtage ny klimapolitik.

Indførelsen af nye virkemidler forudsætter en vis grad af opbakning og normalisering blandt politikere, borgere, virksomheder og øvrige interessenter. Det gælder fx en CO₂-afgift på landbrugets udledninger. Samtidig kan implementeringen af klimapolitiske indsatser blive forsinket eller møde modstand. Forskning og erfaringer viser eksempelvis, at lokal modstand har forsinket udbygningen af vedvarende energi. 

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.

Sammenhængskraft og den sociale balance

Ved at styrke befolkningens opbakning og accept til klimapolitikken kan regeringen samtidig styrke grundlaget for at gennemføre en klimaomstilling, som sikrer sammenhængskraften og den sociale balance i Danmark, som klimaloven foreskriver.