Styrk opbakningen til klimapolitik gennem design og information

Klimarådets analyse finder, at opbakningen til klimatiltag påvirkes af, om tiltagene opfattes effektfulde. Det vil sige, om de fører til konkrete CO2-reduktioner. Analysen finder også, at opfattelsen af fairness i fordeling af omkostninger ved klimatiltag påvirker opbakningen. Det giver regeringen et politisk mulighedsrum for at styrke befolkningens opbakning, at den ser ud til at blive påvirket mere af, hvordan folk opfatter karakteristika ved klimapolitikken end af faktorer, man ikke kan ændre på, såsom befolkningens alder, køn og bopæl.

Der kan nogle gange være en konflikt mellem på den ene side hensynet til effekt og omkostningseffektivitet og på den anden side hensynet til fordelingsmæssig retfærdighed. Det kan betyde, at regeringen skal overveje indsatser, der kombinerer klimatiltag som afgifter og krav med andre kompenserende tiltag, som afbøder effekter, der ikke opfattes som fair. Grundlæggende kræver det tydelighed om, hvordan regeringens politik balancerer de forskellige hensyn.

For at designe en politik, der opfattes fair af borgerne, bør regeringen forholde sig til mere end fordelingen af byrder og gevinster (fordelingsmæssig retfærdighed). Forskning peger på, at opfattelsen af en fair omstilling også handler om inddragelse i beslutningsprocesser (processuel retfærdighed) og om, hvorvidt borgeres behov og perspektiver anerkendes (anerkendelsesmæssig retfærdighed). Fx kan befolkningen godt acceptere politiske tiltag uden nødvendigvis at være enige i politikken, hvis de oplever, at der har været gennemsigtighed om de politiske afvejninger og konsekvenser, og at deres behov og perspektiver er blevet anerkendt i de politiske afvejninger af mulige løsninger. Der findes ikke én, men mange forskellige opfattelser af en fair politik afhængigt af den enkelte borgers perspektiv.

Befolkningens forskellige reaktioner på klimapolitiske forslag og tiltag kan have betydning for opfyldelsen af Danmarks klimamål. Hvis politikerne oplever, at mange ikke accepterer eller bakker op om nye klimatiltag, kan politikerne tøve med at formulere og vedtage ny klimapolitik.

Indførelsen af nye virkemidler forudsætter en vis grad af opbakning og normalisering blandt politikere, borgere, virksomheder og øvrige interessenter. Det gælder fx en CO₂-afgift på landbrugets udledninger. Samtidig kan implementeringen af klimapolitiske indsatser blive forsinket eller møde modstand. Forskning og erfaringer viser eksempelvis, at lokal modstand har forsinket udbygningen af vedvarende energi. 

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.

Sammenhængskraft og den sociale balance

Ved at styrke befolkningens opbakning og accept til klimapolitikken kan regeringen samtidig styrke grundlaget for at gennemføre en klimaomstilling, som sikrer sammenhængskraften og den sociale balance i Danmark, som klimaloven foreskriver.