Klimamål nås kun, hvis alle bidrager

PETER BIRCH SØRENSEN, FORMAND FOR KLIMARÅDET

En omstilling til et Danmark med 80-95 pct. lavere drivhusgasudledning i 2050 kræver en omstilling af alle sektorer i samfundet. En væsentlig del af Danmarks drivhusgasudledning kommer fra bønder, biler og boliger. Denne del af økonomien er stort set ikke omfattet af EU's CO2-kvotesystem og vil blive pålagt en reduktionsforpligtelse på op imod 40 pct. i 2030. En omstilling bør tage udgangspunkt i de samfundsøkonomisk set bedste løsninger, og på de tre områder er det for nuværende i landbruget, at en væsentlig del af reduktionerne kan ske mest omkostningseffektivt.

Der er en politisk aftale mellem SR-regeringen, Enhedslisten, SF og De Konservative om en reduktion på 40 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Denne målsætning refereres også i bemærkningerne til Klimaloven.

Uden yderligere tiltag vil denne målsætning ikke kunne nås. Hvorvidt målsætningen fastholdes, er en politisk beslutning, men dels er den et skridt i retning af en opfyldelse af den langsigtede 2050-målsætning, dels forventes Danmark i EU's klimapolitiske målsætning for 2030 at få en væsentlig reduktionsforpligtelse på op imod 40 pct. i den del af økonomien, der ikke er omfattet af EU's CO2-kvotesystem.

Afbrænding af fossile brændsler til produktion af el-og fjernvarme reguleres af det europæiske kvotesystem.

Ikkekvotesektoren omfatter populært sagt udledningerne fra bønder, biler og boliger. Reduktioner af udledninger i ikkekvotesektoren er en mere kompleks udfordring end i kvotesektoren. I ikkekvotesektoren skal der en masse forskellige tiltag i spil.

Reduktioner af drivhusgasudledningen i ikkekvotesektoren kræver ofte betydelige investeringer. Bilernes udledning af fossile brændsler kan reduceres ved f. eks. overgang til elbiler, der kræver en infrastruktur af ladestandere. Energiforbruget fra bygninger kan reduceres ved energibesparelser, der kræver væsentlige ombygninger. Og landbrugets udledninger kan reduceres ved forskellige teknologiske investeringer i f. eks gylleforsuringsanlæg eller plantning af særlige afgrøder.

Omkostningerne ved at reducere i ikkekvotesektoren varierer en del, alt efter om der reduceres inden for transport-, bygnings-eller landbrugsområdet. På transportområdet er det nødvendigt med bedre rammevilkår for f. eks elbilerne og en tilgængelig infrastruktur i form af ladestandere.

Energibesparelsestiltag i bygninger kræver store langsigtede renoveringsinvesteringer.

Landbruget har forskellige teknologiske muligheder for at reducere udledningen.

Ser man samfundsøkonomisk på disse reduktioner, er det i øjeblikket billigere at reducere i landbruget end i de andre sektorer, dels fordi der er tale om allerede tilgængelige teknologiske virkemidler, dels da der opnås gavnlige effekter på miljøet, når man reducerer udledningerne fra landbruget.

Landbruget står for over en femtedel af den samlede danske drivhusgasudledning, og regnet i procent har erhvervet siden 1990 reduceret drivhusgasudledningerne næsten lige så meget som landet som helhed. Men hvis der ikke sættes ind med målrettede tiltag, så forventes der ikke at ske yderligere reduktioner i sektoren.

Landbruget kan reducere drivhusgasudledningen på tre områder.

I energiforbruget fra forbrug af maskiner og kørsel på marken, i udledningen fra landbrugsarealer og skov, og i udledningen fra selve produktionen. Heraf er det særligt sidstnævnte, der står for en stor del af drivhusgasudledningen. I modsætning til andre sektorer stammer drivhusgasudledningen fra landbrugets produktion primært fra andre drivhusgasser end CO2.

Kvæg og andre landbrugsdyr udleder gennem fordøjelsen en væsentlig mængde drivhusgas i form af metan, der også udledes fra de tilhørende gylle-og gødningslagre.

Metan er en drivhusgas, der er 25 gange mere skadelig for klimaet end CO2. Udover metan står landbruget også for udledninger af lattergas.

Når gødning spredes på marken, omdannes en del af kvælstoffet i gødningen til lattergas, der er den mest potente drivhusgas, og 298 gange mere kraftig end CO2.

Flere af kilderne til udledning i landbruget, f. eks. gylle-og gødningslagrene og gødningsanvendelsen på marken, er desuden forbundet med en væsentlig miljøbelastning.

Miljøbelastningen er især effekten af kvælstofudvaskning til vandmiljøet og ammoniakfordampning fra gyllelagre. En reduktion af landbrugets udledninger har derfor den samfundsøkonomiske fordel, at der udover en reduktion af drivhusgasudledningen samtidig kan opnås væsentlige positive sidegevinster for vandmiljøet.

Virkemidler, der reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget, kan nemlig samtidig være med til at opfylde målsætninger forbundet med EU's vandrammedirektiv gennem reduceret kvælstofudvaskning og reduceret ammoniakfordampning, hvor Danmark har specifikke reduktionsforpligtelser.

Der er samfundsøkonomisk værdi i at tænke målsætninger sammen.

F. eks. er et tiltag som forsuring af gylle, hvor gylle i nye staldanlæg kan tilsættes svovlsyre, både enklima-og en miljømæssig gevinst, idet både metanudledningen og ammoniakfordampningen reduceres. Skærpede krav til kvælstofudnyttelse kan reducere både lattergasudledningen og kvælstofudvaskningen.

Ikke blot vil disse tiltag reducere udledningen af drivhusgasserne fra landbruget, men samtidig vil tiltagene bidrage til et forbedret vandmiljø og en opfyldelse af målsætningerne på miljøområdet.

Omkostningerne ved at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget opvejes især af de ekstra gevinster på miljøområdet.

Den netop offentliggjorte finanslov for 2016 har afsat midler til målrettede kompenserende miljøtiltag, der skal modvirke den kommende lempelse af kvælstofreguleringen.