Landbruget spiller en uundværlig rolle i den grønne omstilling
Vi kender vejen frem. Verdens ledere har i Paris givet hinanden håndslag på at begrænse udledningen af drivhusgasser for at bremse klimaforandringerne.
EU har en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 i forhold til udledningen i 1990.
Danmark har i forlængelse heraf som mål i 2050 at være et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. Det handler ikke længere om, hvad der skal til, men hvordan det skal ske. Klimarådet er nedsat for at rådgive om, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres med de lavest mulige omkostninger for samfundet.
EU-landene har aftalt, at drivhusgasudledningen i 2030 skal reduceres med 30 pct. i forhold til udledningen i 2005 for den del af økonomien, som ikke er omfattet af EU's marked for omsættelige CO2-kvoter. Det er den del af økonomien, der primært omfatter landbrug, transport og opvarmning.
Reduktionsmålet vil blive fordelt på medlemslandene, og Danmark kan forvente et reduktionskrav på op til 40 pct.
I Danmark har den ikke-kvoteomfattede del af økonomien allerede reduceret udledningen af drivhusgasser noget, og den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen forudser en reduktion på næsten 20 pct. i 2020 i forhold til 2005. Men der ligger en stor udfordring foran os for at nå det kommende reduktionskrav for perioden 2021-30.
Tempoet skal skrues op
Ifølge fremskrivningen vil både landbruget og transporten i 2020 have reduceret udledningerne med næsten 10 pct. i forhold til 2005. Resten af de ikke-kvoteomfattede udledninger stammer især fra individuel opvarmning i boliger og erhvervsbygninger med naturgas-og oliefyr samt procesenergi i industrien. Husholdninger og erhverv ventes at reducere udledningen med næsten 60 pct. fra 2005 til 2020. Udledningerne herfra vil dermed udgøre mindre end 20 pct. af de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020.
For at opfylde EU's 2030-krav skal der skrues op for reduktionstempoet i både landbrug og transport, da disse to sektorer i 2020 hver står for omtrent 40 pct. af den ikke-kvoteomfattede udledning.
Hvis man vil gå drastisk til værks, kan udledningerne fra landbruget i princippet sænkes ved at reducere landbrugsproduktionen, men der er da heldigvis en lang række andre muligheder for at reducere drivhusgasudledningen og fortsat opretholde landbrugsproduktionen i Danmark. Omlægning til en mindre udledende sammensætning af produktionen kan bringe os noget ad vejen, men der er også et stort behov for udvikling og anvendelse af teknologier og produktionsmetoder, der kan reducere udledningen.
Metan og lattergas fra landbruget
Landbrugets udledning af drivhusgasser består især af metan fra dyrehold og lattergas fra gødning.
Lattergas er en kraftig drivhusgas, som hovedsageligt stammer fra omdannelse af kvælstof på markerne. Kvælstofoverskuddet kan eksempelvis mindskes ved brug af mellem-og efterafgrøder.
Mindsket kvælstofudledning vil ikke kun reducere drivhusgasudledningen men har også positive sidegevinster i form af et bedre vandmiljø.
Landbruget kan også spille en endnu større rolle end i dag som producent af biobrændstoffer, eksempelvis halm, energipil og biogas, til brug i el-og varmeforsyningen og til transportformål.
Det kan bidrage til at mindske brugen af fossile brændsler og dermed drive omstillingen til et lavemissionssamfund baseret på dansk-producerede brændsler.
Energistyrelsen var for nylig vært ved en BaseCamp på Dalum Landbrugsskole, hvor både forskere og repræsentanter fra landbruget diskuterede landbrugets muligheder for at bidrage til drivhusgasreduktionerne. Det er i den ånd, vi skal fortsætte dialogen, så vi i fællesskab kan finde frem til de mest effektive klimaløsninger.
De bedste løsninger opstår ikke af sig selv men kræver, at alle centrale aktører fordomsfrit spiller ind med teoretisk og praktisk viden.
(Indlæg bragt i Landbrugsavisen 26.02.2016)
