Ambitiøs og fælles regulering af landbrug og arealanvendelse i EU

EU-kommissionen har fremlagt sit forslag til EU’s næste landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Forslaget viser, at landbrugets rammevilkår i EU er under revision, men forslaget lever ikke op til anbefalingen om en ambitiøs og fælles regulering af udledninger fra landbrug og arealanvendelse i EU. 

EU har fortsat ikke et fælles prissignal på landbrugets drivhusgasudledninger, og CAP-forslaget sikrer ikke en regulering, der kan levere tilstrækkelige og rettidige reduktioner. Tværtimod viderefører forslaget i stor udstrækning en landbrugspolitik, hvor den direkte støtte fortsat kan bremse de nødvendige arealomlægninger. 

Anbefalingen er tidligere vurderet som delvist fulgt, fordi regeringen havde meldt prioriteter ud om mindre direkte støtte og flere grønne indsatser i de kommende CAP-forhandlinger. Klimarådet lægger nu i sin vurdering vægt på, om rådets anbefalinger er implementeret i EU’s politik. Den danske regering kan arbejde for at indføre Klimarådets anbefalinger i EU; men de politiske beslutninger i unionen påvirkes af mange andre aktører i særligt Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Klimarådet anerkender, at den danske regering i sit Klimaprogram 2025 skriver, at den vil arbejde for større obligatorisk øremærkning af midler i den fælleseuropæiske landbrugspolitik til miljø- og klimaformål. Ambitionerne er endnu ikke blevet omsat til fælles EU-politik. Tværtimod viser Kommissionens forslag, at de centrale elementer i Klimarådets anbefaling fortsat ikke er realiseret. Klimarådets anbefaling vurderes derfor ikke længere som delvist fulgt. 

Anbefalingen vurderes ikke at være fulgt og er fortsat gældende. 

Status = gældende. 

I andet halvår af 2025 får Danmark formandskabet i EU. Her skal landbrugsstøtten genforhandles. Før sommerferien udlagde fødevareministeren de danske prioriteter heriblandt mindre direkte støtte og flere grønne indsatser. Det anerkender Klimarådet som en positiv udvikling. Hvis EU skal nå sine klimamål skal landsektoren reformeres og her spiller landbrugsstøtten er en central rolle.

Regeringen kan derfor arbejde for en mere ambitiøs og fælles regulering ved at bære sine prioriteter ind i forhandlingerne om CAP’en og dermed understøtter en grønnere landbrugsstøtte for fremtiden: status = gældende.

I juni 2022 er EU’s miljøministre nået til enighed om en lovgivningspakke på klimaområdet, og dermed er en væsentlig del af Fit-for-55 pakken forhandlet på plads i rådet. Her er klimaministrene nået til enighed om at etablere et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af bygninger, som dog ikke omfatter landbruget. Dermed er der stadig ikke noget fælles prissignal i EU omkring udledninger på landbrugsområdet. Til gengæld er Parlamentet og miljøministrene blevet enige om at forhøje klimamål for alle medlemsstater i sektorer som landbrug, transport og bygninger, ligesom der er indgået en aftale om LULUCF forordningen. Dette løser dog ikke udfordringerne for Danmark med nationalt baseret regulering, idet landbrugets andel af de samlede udledninger er lavere i mange andre EU-lande, som også får en væsentlig lavere reduktionsforpligtelse end Danmark.

Regeringen har dog arbejdet for en fælles EU Landsektor for landbrug og skov, som også inspirerede Kommissionens forslag til LULUCF Forordning i perioden efter 2030. Kommissionens forslag ville sikre reduktioner ved at fastsætte nationale mål for netto-udledninger fra Landsektoren. Kommissionens forslag om en Landsektor blev dog afvist af både ministerrådet og EU Parlamentet i forhandlingerne.

Desuden har Klimarådet foreslået, at regeringen arbejder for ensartede incitamenter eller regler for landbruget på tværs af EU for at maksimere efterspørgsel efter lavemissionsteknologi og mindske konkurrenceforvridninger. Det fremgår ikke af Klimaprogrammet, at regeringen har arbejdet aktivt for det.

Danmark bør altså fortsat arbejde for en ambitiøs fælles EU-regulering på området: status = gældende.