Genindførsel af aftaleordning for energiintensive virksomheder ifm. CO2-afgift
Siden udgivelsen er der blevet vedtaget en ny CO2-afgift for industrien. Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et flertal i Folketinget. I aftalen er der taget højde for de energitunge virksomheders konkurrenceevne, idet der gives tilskud til CCS og til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Derudover får virksomheder inden for mineralogiske processer mv. en lavere afgiftssats. Formålet med disse tiltag er at mindske risikoen for, at særligt konkurrenceudsatte virksomheder flytter ud af landet. Disse tiltag tjener altså i nogen grad samme formål som en genindførelse af aftaleordningen. Klimarådet mener dog fortsat, at der kan være perspektiv i at genindføre aftaleordningen med særligt fokus på CO2-besparelser. Men eftersom der nu er indgået en aftale om en grøn skattereform, skal gevinsten ved at ændre i virksomhedernes rammevilkår dog vejes op mod, at ændringer i den vedtagne afgiftsmodel vil skal ustabilitet i rammerne for virksomhedernes investeringsbeslutninger. Derfor er Klimarådets anbefaling gældende med modifikationer: status = gældende med modifikationer.