Loft over mængden af biobaserede EU-kreditter i kvotesystemet

Klimarådet anbefaler, at EU sikrer en forsigtig integration af kreditter for permanent kulstoffjernelse i kvotesystemet, og der bør sættes et loft over mængden af biobaserede kreditter i systemet. 

Det kan begrænse risikoen for at efterspørgsel efter EU-kreditterne fører til et stigende biomasseforbrug, utilsigtede klimapåvirkninger i LULUCF-sektoren og negative konsekvenser for biodiversiteten. Loftet kan eventuelt udformes som specifikke grænser for kreditter baseret på bestemte biomassetyper.

Mængden af biobaserede kreditter kan fx kontrolleres, hvis integrationen sker via et EU-opkøbsprogram kombineret med en indirekte integration, der overholder de fastsatte lofter (Kilde: Europa-Kommissionen, 2025). Et opkøbsprogram giver mulighed for at indkøbe en portefølje af kredittyper, som efterfølgende kan sælges ind i kvotesystemet. Et opkøbsprogram vil kunne tilpasses løbende efter erfaringerne og udviklingen i kvotesystemet.

Det Europæiske Klimaråd har mere generelt foreslået, at der sættes specifikke mål og grænser for mængden af EU-kreditter i kvotesystemet. Det kan begrænse risikoen for en svækket reduktionsindsats, som følge af billige, overvurderede EU-kreditter i kvotesystemet. Dette forslag bakker Klimarådet også op om. 

Det har Klimarådet anbefalet i Statusrapport 2026.

Regelsættet for EU-kreditterne har visse svage punkter, når det kommer til håndteringen af biomasse og opgørelsen af klimagevinsten ved de EU-kreditter, der er baseret på brug af biomasse. Der er derfor risiko for, at integrationen af kulstoffjernelseskreditter vil medføre et stigende forbrug af biomasse, samtidig med at klimagevinsten ved de biobaserede kreditter ikke bliver opgjort retvisende. 

Et stigende biomasseforbrug er en udfordring på grund af en mulig påvirkning af CO2-optaget i LULUCF-sektoren, men også fordi der allerede nu er udsigt til, at fremtidige behov for biomasse vil overstige, hvad der bæredygtigt er til rådighed (Kilde: EEA, 2021). Integrationen af EU-kreditter i kvotesystemet risikerer altså at øge gabet mellem, hvad der bæredygtigt er til rådighed og de fremtidige behov for biomasse. 

EU’s certificeringsordning for kulstoffjernelse, CRCF-forordningen (for Carbon Removal Certification Framework) fastsætter, hvordan klimagevinsten ved kreditterne skal opgøres. Forordningen fastsætter, at CO2-udledning fra afbrænding af biomasse skal sættes til nul, når det opgøres, hvor meget CO2 et projekt fjerner fra atmosfæren. 

Forordningen ser dermed bort fra, at biobaseret kulstoffjernelse via bioCCS og biokul ikke fjerner CO2 direkte fra atmosfæren. I første omgang flyttes kulstoffet blot fra et midlertidigt kulstoflager, fx en skov, til et permanent kulstoflager, fx undergrunden. Den reelle fjernelse af CO2 fra atmosfæren finder først sted senere, fx når udledninger fra nedbrydning af biomasserestprodukter undgås, eller når genvækst af nye planter optager CO2 fra atmosfæren. 

Klimagevinsten ved biobaseret kulstoffjernelse opnås derfor typisk først med forsinkelse, hvis den overhovedet kommer. Der kunne tages højde herfor ved at indregne tidsforsinkelsen i kreditopgørelsen eller i biomasseprisen, men dette indgår ikke i EU’s netop færdiggjorte regelsæt for EU-kreditterne (Kilde: Europa-Kommissionen, 2025).

En retvisende opgørelse af klimagevinsten ved de biobaserede kreditter sikres hverken af CRCF-forordningen eller af den øvrige EU-lovgivning, som CRCF-forordningen henviser til. Se Klimarådets Baggrundsnotat om integration af kulstoffjernelse i EU’s kvotesystem fra 2026.

Opgørelsesmetoden for biomassebaserede kulstoffjernelseskreditter betyder, at der i et givet år kan være væsentlig forskel mellem mængden af udstedte kreditter og mængden af ton CO2, der fysisk set er fjernet fra atmosfæren. Hvor stor en forskel, der er tale om, afhænger af, hvilken biomasse der anvendes. Forskellen vil typisk være størst for træ, der udgør 70 pct. af biomasseforbruget i EU.

Når biomasse fjernes fra arealer eller skov, påvirker det nettooptaget af CO2 i den såkaldte LULUCF-sektor. Hvis biomassen fx stammer fra en skov i EU, påvirker det CO2-optaget i EU's LULUCF-sektor. Hvis biomassen er importeret træ, påvirker det CO2-optaget i oprindelseslandets LULUCF-sektor. Uanset hvor træbiomassen kommer fra, vil der - i hvert fald midlertidigt -være en klimapåvirkning i LULUCF-sektoren, som ikke indgår i kreditopgørelsen. 

Når klimaeffekterne i LULUCF-sektoren ikke indregnes, er der risiko for overkredittering, det vil sige at der udstedes kreditter for flere ton CO2 end der reelt fjernes fra atmosfæren.