Styrket indsats for at fastholde og øge CO2-optaget i LULUCF-sektoren i EU

Klimarådet anbefaler, at EU intensiverer indsatsen for at fastholde og øge CO2-optaget i LULUCF-sektoren 

Indsatsen for at fastholde og øge nettooptaget af CO2 i EU’s LULUCF-sektor bør intensiveres markant. Det kan fx gøres ved at indføre incitamenter, der beskytter kulstoflagre og CO2-optag i LULUCF-sektoren. Det Europæiske Klimaråd har fx foreslået, at der indføres en prissætning af udledninger og optag i denne sektor. Klimarådet bakker op om dette forslag.

Incitamenterne kan både skabes gennem klimareguleringen og gennem udformningen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP’en), som er en central økonomisk ramme for arealanvendelsen.

Den generelle prissætning bør både tilskynde til etablering af nye CO2-optag og til at bevare eksisterende kulstoflagre. 

Det har Klimarådet anbefalet i Statusrapport 2026. 

Klimarådets tidligere anbefaling om Mere robust datagrundlag for LULUCF er relevant i denne sammenhæng. 

Det er bekymrende, at EU’s mål for nettooptaget i LULUCF-sektoren i 2030 ikke ser ud til at blive opfyldt. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur skyldes den manglende målopfyldelse en kombination af træernes alderssammensætning, stigende hugst og klimaforandringer. Den stigende hugst kan hænge sammen med et stigende forbrug af træbiomasse. 

Når permanent kulstoffjernelse baseret på biomasse fremmes, kan det medføre et stigende forbrug af bioressourcer og påvirke den midlertidige kulstoffjernelse i sektoren for skov og arealer (LULUCF). Det skyldes, at de billigste kreditter formentlig vil blive efterspurgt først, og de biobaserede kreditter forventes foreløbig at være de billigste. Det skyldes blandt andet, at der ikke er udsigt til, at klima- og biodiversitetseffekter af at bruge biomasse bliver afspejlet i prisen. Integrationen af kreditter i kvotesystemet kan derfor skabe en stigende efterspørgsel efter kreditter fra biokul og bioCCS, herunder BECCS på træbiomassefyrede kraftværker. 

ReFuelEU Aviation og EU's Bioøkonomistrategi kan bidrage til at øge biomasseforbruget til nye anvendelser uden at forbruget til de nuværende anvendelser reduceres. 

Nettooptaget i EU's LULUCF-sektor indgår i EU's klimamål for 2030. Sektoren spiller derfor en central, integreret rolle i opfyldelsen af det overordnede mål om at reducere drivhusgasudledningerne.

I EU har skovene samlet set et nettooptag, men CO2-optaget i LULUCF-sektoren i EU er reduceret med 30 pct. i det seneste 10 år sammenlignet med 10-året før. Der er især tale om et fald i CO2-optaget i skovsektoren. EU’s Miljøagentur peger på, at EU’s mål for LULUCF-sektoren ikke ser ud til at blive nået, og at gabet ser ud til at blive 100 – 140 pct. af den reduktion, der skulle til (Kilde: EEA, 2024).

Både Det Europæiske Klimaråd og den danske regering peger på det faldende optag i LULUCF-sektoren som et væsentligt problem, der bør tages hånd om i forbindelse med opfyldelse af EU’s klimamål for 2040. 

Det fremgår af aftalen om EU’s klimamål for 2040, at Kommissionen hvert femte år skal vurdere implementeringen af målet. Hvis vurderingen viser behov for det, skal Kommissionen foreslå ændringer af klimaloven, herunder potentielt en justering af målet. Et delelement i denne revisionsklausul er en fleksibilitetsmekanisme, som giver mulighed for at lempe 90-procentsmålet, hvis LULUCF-sektoren ikke optager den mængde CO2, som Kommissionen har vurderet, er nødvendig for at indfri 2040-målet. 

Den manglende målopfyldelse skyldes svagheder i reguleringen af LULUCF-sektoren herunder udfordringer med datagrundlag og opgørelsesmetoder samt det forhold, at selvom målet udgør en forpligtelse for medlemsstaterne, har disse har endnu ikke – eller kun i meget begrænset omfang – indført incitamenter rettet mod aktørerne (Kilde: Det Finske Klimaråd, 2024).

En intensiveret indsats for at øge CO2-optaget i LULUCF-sektoren vil derfor både kunne bidrage til at fastholde og til at opfylde EU’s klimamål for 2040.