Opfølgning på tilskudsordninger

Den grønne omstilling af vores landbrugsarealer hviler på nuværende tidspunkt i høj grad på tilskudsordninger til klimatiltag. Tilskudsordninger virker dog ikke altid efter hensigten. Derfor skal ordningerne i landbruget automatisk følges op af mere håndfaste instrumenter.
Landbrug og arealanvendelse
År
2024
Anbefalingens status
Gældende
Er anbefalingen fulgt?
Nej
Emner
Areal
Påvirkning af udledninger
Nationale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

I juni 2024 indgik den grønne trepart en aftale om fremtidens landbrug i Aftale om et Grønt Danmark. Aftalen omfatter et forslag til en CO2e-afgift på visse af landbrugets udledninger. En afgift øger incitamentet for landbrugeren til at anvende relevante tilskudsordninger, hvilket tilsvarende øger sandsynligheden for, at tilskudsordningerne opnår den tilsigtede klimaeffekt.

Et konkret eksempel fra aftalen er forslaget om en CO2e-afgift på 40 kr. pr. ton udledning fra kulstofrige jorde. Lavbundsindsatsen skal genbesøges i 2027, hvor der skal tages stilling til, om afgiften skal forøges, hvis ikke der er udsigt til at nå målet om at udtage 140.000 hektar kulstofrige jorder inklusive randarealer inden 2030.

Aftalen afventer stadig politiske forhandlinger i Folketinget. Derfor vurderes Klimarådets anbefaling endnu ikke at være fulgt og fortsat gældende: status = gældende.