Opfølgning på tilskudsordninger

Den grønne omstilling af vores landbrugsarealer hviler på nuværende tidspunkt i høj grad på tilskudsordninger til klimatiltag. Der findes fx tilskudsordninger til udtagning af kulstofrige jorder, ekstensivering af dyrket landbrugsjord og skovrejsning.

Tilskudsordninger virker dog ikke altid efter hensigten. I Klimastatus og -fremskrivning 2023 medregnes den fulde effekt fra tilskudsordningerne, der blev aftalt i landbrugsaftalen. Klimarådet vurderer dog i Statusrapport 2024, at der er høj risiko forbundet med de indregnede effekter. Det skyldes, at tilskudsordninger i landbruget historisk set har haft problemer med tilslutningen, mens der i fremskrivningen antages fuld udnyttelse af tilskudspuljerne.

En forklaring på, at effekterne bliver lavere end forventet, er, at de landbrugere, der har størst tilskyndelse til at søge tilskuddet, er dem, som har de laveste omkostninger ved deltagelse. Det er også ofte dem, der har lavest additionalitet. Det kunne fx være, hvis jorden var vandlidende i forvejen, inden der blev givet tilskud til, at den helt skulle vådlægges. Det reducerer den samlede effekt på klima og miljø af tilskuddet.

Der går tilmed tid fra tilskud til handling. Der kan, for visse ordninger, være et ikke ubetydeligt tidsspænd, fra et projekt planlægges, til det realiseres. Det gælder eksempelvis tilskudsordningen for kulstofrige jorder. Ligeledes er det langtfra alle projekter, der gives tilsagn til tilskud, som reelt gennemføres.

Der er flere eksempler på, at tilskudsordningerne ikke leverer og dermed ikke får den forventede klimaeffekt i sidste ende. Eksempelvis er det antaget i fremskrivningen, at 38.000 hektar kulstofrige landbrugsjorder, inklusive randarealer, årligt ekstensiveres på baggrund af bioordningen Ekstensivering med slæt. I 2023 var der dog kun ansøgt om ekstensivering af 6.300 hektar (kilde: Gyldenkærne & Callisen, 2024). Et andet eksempel er tilskud til privat skovrejsning. Klimafremskrivningen forudsætter en årlig privat skovrejsning på 2.380 hektar mellem 2022-2030. Klimarådet skrev sidste år, at der i 2022 var ansøgninger på under 1.000 hektar, og samme tendens viser sig i ansøgningerne i 2023 (kilder: Landbrugsstyrelsen, 2022 og Landbrugsstyrelsen, 2023).  Opfølgning af sådanne ordninger med mere håndfaste instrumenter vil øge sandsynligheden for, at ordningerne får den forventede klimaeffekt.

Klimarådet har ikke regnet på samfundsøkonomi ved tiltaget.

Klimarådet har ikke analyseret andre guidende principper og effekter ved tiltaget.