Højere afgift på diesel

Den 25. juni 2022 blev Aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier. I aftalen fastholdes det samlede niveau for beskatning af benzin og diesel, men en del af energiafgiften bliver lavet om til en CO2-afgift. Dermed er man kommet et skridt tættere på et system bestående af kørselsafgifter og en drivmiddelafgift på omkring 1.500 kr. pr. ton CO2 i 2030. Men det kan være problematisk, at en del af energiafgiften er omlagt til en CO2-afgift, hvis der ikke i den sammenhæng også bliver indført kørselsafgifter, der beskatter ikke CO2-relaterede eksternaliteter.

Den 24. juni 2022 blev den daværende regering og et flertal i Folketinget enige om en ny CO2-differentieret og kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. Denne aftale er blevet justeret den 29. marts 2023 i en ny aftale. Aftalen er indgået mellem regeringen og et stort flertal af Folketingets partier. De ikke-CO2-relaterede eksternaliteter ville dog blive mere præcist beskattet, hvis de kørselsbaserede afgifter også var differentieret efter tid og sted og drivmiddelteknologi, frem for at være CO2-differentierede. Dertil kommer, at afgiften er betydeligt lavere end de eksterne omkostninger forbundet med lastbilkørsel.

Eftersom niveauet af den implicitte dieselafgift pr. ton CO2 er uændret efter afgiftsreformen er den stadig ikke tilstrækkelig høj på ca. 3,25 kr. pr. liter diesel. En drivhusgasafgift på 1.500 kr. pr. ton CO2e vil nemlig ifølge Klimarådets analyse svare til en afgift på 4 kr. pr. liter diesel. Dertil kommer, at selv med den kommende kilometerbaserede afgift for lastbiler, er lastbilkørsel generelt set stadig underbeskattet. Klimarådets anbefalinger er altså ikke fulgt og er stadig gældende: status = gældende.

I Klimarådets Statusrapport 2023 fremhæver Klimarådet endvidere, at en højere afgift på diesel kan levere et vigtigt bidrag til at opfylde 2025-målet.

Den 24. juni 2022 blev Aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier. I aftalen fastholdes det samlede niveau for beskatning af benzin og diesel, men en del af energiafgiften bliver lavet om til en CO2-afgift. Dermed er man kommet et skridt tættere på et system bestående af kørselsafgifter og en drivmiddelafgift på omkring 1.500 kr. pr. ton CO2 i 2030. Men det, at en del af energiafgiften er omlagt til en CO2-afgift kan være problematisk, hvis der ikke i den sammenhæng også bliver indført kørselsafgifter, der beskatter ikke CO2-relaterede eksternaliteter.

Den 24. juni 2022 blev et flertal i Folketinget enige om en ny CO2-differentieret og kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. De ikke-CO2 relaterede eksternaliteter ville dog blive mere præcist beskattet, hvis de kørselsbaserede afgifter også var differentieret efter tid og sted og drivmiddelteknologi, frem for at være CO2-differentierede. Dertil kommer, at afgiften ikke er høj nok til at modsvare de ikke-CO2-relaterede eksternaliteter. Det vil sige, at lastbilkørsel stadig er underbeskattet.

Eftersom niveauet af den implicitte dieselafgift pr. ton CO2 er uændret efter afgiftsreformen er den stadig ikke tilstrækkelig høj på ca. 3,25 kr. pr. liter diesel. En drivhusgasafgift på 1.500 kr. pr. ton CO2e vil nemlig ifølge Klimarådets analyse svare til en afgift på 4 kr. pr. liter diesel. Klimarådets anbefalinger er altså ikke fulgt og er er stadig gældende: status = gældende.