Mere forskning og udvikling af reduktionsteknologier i landbruget

Produktionen af fødevarer medfører en betydelig belastning for klimaet. Landbrugets udledninger forventes at udgøre størstedelen af restudledningerne i 2050. Restudledninger er de udledninger som er tilbage i 2050 efter politiske tiltag er gennemført. Restudledninger udgør et problem, fordi der kan være udfordringer med at kompensere disse udledninger med en tilsvarende kulstoflagring for at opnå klimaneutralitet. Derfor er det vigtigt at prioritere indsatsen for at udvikle nye reduktionstiltag, som kan reducere udledningerne fra landbrug og arealanvendelse samt at skabe incitamenter til at implementere tiltagene. Udviklingen af nye teknologiske redskaber, der kan være med til at sænke landbrugets udledninger, kræver en betydelig forsknings- og udviklingsindsats på landbrugsområdet.

I andre lande investeres der allerede kraftigt i teknologiudvikling i landbrug, som fx i Holland, hvor man de næste 10-15 år vil investere store beløb i en markant omstilling af landbrugssektoren (kilde: Mandag Morgen). Hvis Danmark ikke også følger denne udvikling, er der risiko for, at den danske landbrugsproduktion falder bagud.

Grundet manglende klimaregulering af landbruget har privat udvikling af reduktionsteknologier været meget begrænset hidtil. Derfor kan der også være behov for at fokusere flere offentlige midler til forskning i reduktionsteknologier. Yderligere ses det, at en del teknologier udvikles men ikke kommer i brug i landbruget. Der er derfor også et behov for at se på forskning heri. Der blev første gang etableret et klimaforskningsprogram for landbruget i 2019 (kilde: Landbrugsstyrelsen). Programmet har en bevilling på 90 mio. kr. over tre år.

Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug i 2021 er der afsat yderligere godt 1 mia. kr. til diverse udviklingsaktiviteter i landbruget frem mod 2030. Midlerne skal fx gå til en ny plantefond, til udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse, til forskning i gyllehåndtering og til videreudvikling af en ny bedriftsmodel. Der er dog kun få midler til reduktion af udledninger fra animalsk produktion. Og set i forhold til landbrugets andel af drivhusgasudledningerne er de offentlige midler til klimaforskning på landbrugsområdet lave. Energiområdet har fx modtaget offentlige tilskud på over 8 mia. kr. de sidste 10 år (kilde: Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK - Energi21).

Der kan potentielt være besparelser at hente ved en målrettet vidensopbygning. Omkostningen til en øget indsats er sandsynligvis en god investering set i forhold til mulighederne for at reducere udledninger i landbruget, hvor de marginale reduktionsomkostninger må forventes at stige frem mod 2050, hvor vi skal opnå nettonegative udledninger.

En del af de billigste samfundsøkonomiske reduktionspotentialer ligger i reguleringen af landbrugets udledninger. Se Klimarådets anbefaling om afgift på alle landbrugets udledninger.

Ikke-markedsomsatte sideeffekter

 Man skal have øje for ikke-markedsomsatte sideeffekter i landbruget med hensyn til forskningsindsatsen. Hensyn til sideeffekter såsom vandkvalitet, dyrevelfærd og natur bør samstemmes med klimaforskningsindsatsen på landbrugsområdet for at lave omkostningseffektive løsninger.

Eksport af grønne løsninger

En øget dansk forskningsindsats kan bane vejen for nye og bedre muligheder for grøn omstilling af dansk landbrug, men en del af løsningerne vil formodentligt også kunne eksporteres til andre lande og bidrage til, at de globale udledninger reduceres.