Udfasning af favoriseringen af biomasse til fjernvarme

Varmeforsyningen er reguleret af forskellige krav til kraftvarmeværkerne, som favoriserer biomasse og naturgas i forhold til elbaserede opvarmningsformer. Disse regler bør udfases.
Energi, industri og varme
År
2018
Anbefalingens status
Gældende med modifikationer
Er anbefalingen fulgt?
Delvist
Emner
Varmeforsyning
Påvirkning af udledninger
Både nationale og globale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Den 1. januar 2021 blev det ubetingede kraftvarmekrav og brændselsbindingen til naturgas ophævet. Kommunalbestyrelserne har altså mulighed for at godkende alle energiformer og brændsler ved etablering af varmeproduktionsanlæg i fjernvarmeområder. 

For anlæg over 1 MW er det dog en betingelse, at kommunalbestyrelsen forud for godkendelsen har undersøgt og fundet, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere anlægget som kraftvarme. Projekter under varmeforsyningsloven skal generelt opfylde krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Klimarådets anbefaling om udfasning af kraftvarmekravet og brændselsbindingen er altså i vidt omfang fulgt. Der er imidlertid fortsat ikke sket nogen væsentlige ændringer i nettofordelsmodellen siden Klimarådets rapport fra 2018. Anbefalingen vurderes derfor fortsat delvist fulgt. 

Centrale kraftvarmeværker kan derfor fortsat tjene ekstra profit ved at beholde en del af den afgiftsbesparelse, der opnås ved at bruges biomasse i stedet for kul på anlægget. Denne særregel for biomasse forvrider fortsat valget mellem forskellige vedvarende energikilder til varmeforsyning til fordel for biomasse. 

Derfor anbefaler Klimarådet fortsat, at nettofordelsmodellen revideres, så de vedvarende energiformer stilles lige, og det undgås, at forsyningsselskaberne har en særlig økonomisk fordel i at fortsætte brugen af biomasse.

Status = gældende med modifikationer.